Lidt dyrebeskyttelseshistorie

Som så meget andet, begyndte det hos de gamle Grækere.

Den græske kultur var i tidligere tider en ulmende smeltedigel mellem øst og vest - hvilket også viste sig i forholdet til dyrene. Dels var der Pythagoras opfattelse af sjælens vandring (fra den østerlandske indflydelse) - der bl.a. indebar at dyrene måtte beskyttes da ens slægtninges sjæl kunne have taget ophold i disse.
Dels fandtes der en indstilling som Platon og Aristoteles anbefalede; nemlig at mennesket var et dyr, men et ganske unikt dyr der stod over andre dyr, der jo var umælende. Aristoteles skrev; "Planter findes for dyrenes skyld, de umælende dyr for menneskets skyld".
Denne indstilling blev via jødedom og kristendom til at mennesket ikke var et dyr, men guds børn, mens man anså at dyr ikke havde nogen sjæl og derfor ikke behøvede at blive beskyttet.

I 1600-tallet medførte de ny naturvidenskaber en total bundrekord for dyrebeskyttelsen. Blandt andet René Descartes (Fransk filosof; 1596 - 1650) opmuntrede til dyreforsøg og i en tid hvor man ikke måtte dissekere mennesker var dyrene jo taknemmelige ofre.

Tiderne skiftede og med den øgede oplysning kom der andre strømninger i samfundet ("Tilbage til naturen") og Volatile og Roseen begyndte at debattere dyrs rettigheder. Ganske langsomt ændredes indstilling til tingene. Blandt andet kan det nævnes, at i år 1800 indførte Storbritannien en lov der forbød tyrefægtning. Denne blev siden fulgt op af en ny lov der i 1821 forbød misrøgt af heste og umiddelbart efter dannedes "Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals". (kan oversættes til; "Kongeligt selskab for forebyggelse af grusomhed mod dyr")

Darwins teorier om arternes oprindelse - og frem for alt om menneskets oprindelse - indførte igen mennesket som et dyr blandt andre dyr.

I slutningen af 1800-tallet opstod de første dyrebeskyttelsesorganisationer, især i Storbritannien. Ofte var det folk fra de samme kredse som også kæmpede mod slaveri og for kvindernes frigørelse.

I Skandinavien var der ikke samme opmærksomhed om problematikken. Gældende dansk dyrebeskyttelseslov stammer fra d. 17 maj 1916 - "Om Værn for dyr" og i § 196 i "Borgerlig Straffelov".
I praksis tager den udgangspunkt i fire former for dyrebeskyttelse: 1) af religiøse årsager. 2) af humane årsager. 3) som underafdeling af almindelig naturfredningsbestemmelser og endelig; 4) af økonomiske årsager.
I 1944 indførte svenskerne deres dyrebeskyttelseslov.

Efter anden verdenskrig kom der et opsving i den kemiske og farmaceutiske industri og dermed også i den tilhørende forskning. Dette medførte at man begyndte at anvende dyr i kemiske forsøg i ganske stor udstrækning.

Flere organisationer og bevægelser argumenterede mod dette misbrug af dyr i de efterfølgende år, og da endelig den Amerikanske filosof; Peter Singer i 1975 publicerede "Animal Liberation", skete der en generel opvågning og flere videnskabelige artikler om konsekvenserne af dyreforsøg så dagens lys i 1980-erne.

Man kan konstatere at der igennem historien hovedsageligt har været fokuseret på varmblodige dyr i fangeskab. Dyr med vekselvarme har tiltrukket sig væsentlig mindre interesse.
Der har vist slet ikke været tænkt specielt meget på fisk - f.eks. stod der i den svenske dyrebeskyttelseslov at "Djur skall ges tillräckligt med foder och vatten…" og også at; "Det anbefales at der gives vand mindst to gange om dagen".
Dette er vist i underkanten af hvad de fleste fisk kan nøjes med…

Denne mangel skulle dog ændres siden. I en revideret udgave af "Animal Liberation" - der udkom i 1990 - skrev Peter Singer bla.a.: "Man er slet ikke begyndt at undersøge de problemer der kan opstå ved fiskeopdræt".

I 1991 udgav Ulf Pierrou "Ekologiskt Flugfiske" - en fluefiskebog med en økologisk grundtanke som omhandler vandet som miljø, sportsfiske-etik, den økologiske fluefiskers redskaber og fluer mm.. Heri skriver han bl.a.:

"Om vi vill att vår hobby sportfiske i allmänhet och flugfiske i synnerhet skall respekteras och anses som en seriös och meningsfull sysselsättning så måste vi ha vissa regler att följa så att vi inte gör några "övertramp" som gör att resten av samhället reagerar med att försöka ta ifrån oss möjligheterna att utöva denna fina hobby"!

At samfundet reagerede - det ved vi. At der forekommer forsøg på at fratage os mulighederne ved denne form for hobby er desværre nok ingen utopi. Der findes en række eksempler på at dyrebeskyttelsesekstremister regelmæssigt udøver sabotage mod avlere og opdrættere - Ja selv mod naturfolk der jager for at overleve, men også mod fritidsjægere, og som nu også stiller spørgsmålstegn ved sportsfiskernes hobby.


Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home