Catch-and-release

Catch and Release - altså det at genudsætte fisk man ikke kan eller må benytte, er en vigtig del af det rekreative lystfiskeri. Man genudsætter selvfølgelig fisken for at denne skal kunne leve og vokse sig større. Fiskens chance for at overleve en genudsætning, er dog i ganske stor udstrækning afhængig af lystfiskeren og hans behandling af fisken.

Der ses flere og flere fiskevande hvor der gives mulighed – eller måske endda et direkte påbud, om at genudsætte visse fisk. Egentligt er Catch-and-release et tegn på at lystfiskeressourcerne er kraftigt overudnyttet og det er samtidigt et aktivt forsøg på at gøre noget ved dette.

I fremtiden kan vi kun ønske os en bedre forvaltning af vores miljø og fiskebestand, således at en vellykket fisketur også kan afsluttes med sund og velsmagende fisk på middagsbordet.

Man kan fremføre flere etiske aspekter angående Catch-and-release, med tanke på at den enkelte fisk udsættes for en hårdhændet behandling. Catch-and-release beskytter dog bestandene, da de fleste genudsatte fisk ser ud til at klare sig godt. Dog kan man af og til se fisk med skader efter en fangst.

Det er utroligt vigtigt at være opmærksom på at fisk er meget følsomme overfor mælkesyreophobning i muskulaturen. Selv kortere tids muskelarbejde hos fisk skaber iltmangel i muskulaturen – med en efterfølgende mælkesyreophobning til følge. Fisk er ca. 10 gange så følsom som pattedyr i denne henseende og det tager dem også omkring 10 gange så lang tid at komme til hægterne igen.

 

Genudsætning af fisk
Genudsætning af fisk

Planlæg i forvejen
Sæt dig ind i gældende fiskeregler - især mindstemål og fangstbegrænsninger.
Anvend ikke for spinkelt grej - gør fighten så kort som mulig hvis fisken skal genudsættes.
Hav værktøjet parat; knudeløst fangstnet, "de-hooker", peang og kameraet hvis fisken skal foreviges.

For at kunne genudsætte fisken i god kondition anbefales:

Efterhånden ved de fleste lystfiskere godt, at fisk der håndteres rigtigt, klarer sig fint efter en genudsætning.

Der kan findes flere beskrevne eksempler på dette. Nogle eksempler: Ved en mærkning af Sandart i den svenske sø: Hjälmaren i begyndelsen af 1990-erne, viste det sig at enkelte eksemplarer tålte at blive fanget mere end 30 gange, og alligevel have en fin tilvækst og ingen efterfølgende skader. Fangstredskaberne var i dette tilfælde net (bundgarn), der selvfølgelig er en skånsom fangstmetode. Der findes også en række eksempler på at laks der avles på – og er fanget ved hjælp af fiskefælde eller stang, returnerer til samme gydeplads året efter. (eks.; Sås i Dalälven, Forshaga i Klarälven) Dette på trods af at de er blevet udtaget af vandet og håndteret intensivt. (målt, vejet og mærket og yderligere tømt for rogn og mælk (sædvæske)). Andre rapporter beretter om gedder der har været fanget på krog og nænsomt genudsat, har været fanget igen – i visse tilfælde op mod 30 gange på to år.

Ved videnskabelige forsøg med Regnbueørreder, der er blevet stresset til udmattelse ved fight på fiskestang, viste det sig at dødeligheden (opserveret i op til en uge efter genudsætning) var yderst ringe ved lave vandtemperaturer. Ved 16°C døde ca.: 7% og teoretisk skulle en temperatur på 22°C give en dødelighed på 13% indenfor en uge.

Hvad så med de fisk man ved landing kan se ikke vil klare sig – skal de også genudsættes?
Desværre findes der enkelte uvidende lystfiskere – og visse; ”rovfiskere” der ønsker at hjemtage alt hvad der landes – også hvis det er under minimumsmålet.

Undskyldning med at fisken ikke kunne overleve en genudsætning, duer ikke. Faktisk opfylde minimumsmål og genudsætning en funktion. Forhåbentlig lærer fiskeren at det ikke kan betale sig at gå efter undermålere og selv døde fisk kommer hurtigt til at indgå i fødekæden igen. De døde undermålere skal altså også sættes tilbage!

Slut på artikel!

 

Relevante artikler
Nedfaldsfisk
Fluegrejets anvendelsesområder

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home