Det kan til tider være ganske vanskeligt at skelne mellem laks og havørred. Især hvis man ikke lige har dem ved hånden samtidigt. Igennem deres relativt korte liv, skifter begge arter også udseende adskillige gange, hvilket heller ikke hjælper til ved løsning af opgaven.

Efterfølgende har jeg prøvet at visualisere et par kendetegn.

"Find fem fejl!"
Kan du - inden du læser i teksten under illustrationen - afgøre hvilken der er laks og hvilken der er havørred?

Tja - hvad er det? Tja - hvad er det?

Generelt har laksen i flere af sine stadier en noget slankere kropsform end havørreden - men det er svært at se forskellen når man står med et enligt eksemplar.
Men ellers er "De Fem" kendetegn som følger:

• Laksen har en længere og slankere halerod end Havørreden. Man plejer at sige at Laksen kan håndlandes ved at gribe om haleroden, mens man taber en Ørred hvis man prøver det samme.

• Laksen har en mere "udringet" halefacon hvor havørredens er næsten lige.

• Laksen har få eller næsten ingen pletter under sidelinien - dette har havørreden.

• Laksens mundvig (mungipa på svensk) går ikke bag pupillen. (Tegn en lodret streg ved øjet...)

• Laksen har sjældent pletter på rygfinnen, hvilket havørreden næsten altid har.

(Er du stadig i tvivl om hvilken der er hvilken af ovenstående, så prøv eventuelt at klikke på billederne.)

Er ovenstående ikke nok til at fastslå arten, kan man eventuet tælle skælrækkerne mellem sidelinie og fedtfinne. Havørred har mellem 13-16, laks har mellem 12-13 rækker skæl.


 

Forskelle mellem laks og ørred i almindelighed
 LaksØrred
Skælantal (fjäll) i en nedadrettet skrå linie mellem fedtfinne og sidelinien. (incl. sideliniens skæl)

Kan være 11-15
Normalt 12-14

Kan være 14-19
Normalt 16

Fedtfinnen (fettfenan)
Gråsort
Gulrød
Brystfinne
Gråsort
Rødgrå
Kropsform
Lang og slank.
Noget bredere og tykkere.
Hale
Halestilken er slank. Uddringet halefacon.
Halestilk tykkere der overgår direkte i halefinnens base. Næsten lodret haleafslutning.
Overkæben (övekäken) når til:
Til pupillens foreste bagkant.
Bag øjet.
Pletter (fläckar)
Gællelågspletter: 1-3 store
Røde sidepletter: få, små uden ringe
Gællelågspletter: 3-5 små
Røde sidepletter: mange, med lyse ringe
Pletter (fläckar) på ældre fisk
Gællelågspletter: få eller savnes helt
Sorte sidepletter: få, og kun hos fisk der har gydet (lekt)
Gællelågspletter: flere
Sorte sidepletter: mange
Plovskærben
(Plogben)
Forreste del er femkantet, den bagerste del har 2-3 tænder i en enkeltrække.
Forreste del er trekantet, bagerste del har 3-6 tænder med spidserne pegende i forskellige retninger.
Gællegitterstave (gälräfständer) på den forreste gællebue.
15-22 stavformede
13-20 hvoraf 2-5 er lange og knudeformede

Forskel på lakseyngel og småørred ses ved at lægge dem på strandbredden. Lakseungerne vil ligge på bugen, ørred lægger sig om på siden.

Yngel Lakseyngel Ørredyngel
Øverst: Lakseyngel
Nederst: Ørredyngel


Er man meget i tvivl, tilbyder flere fiskeklubber at sørge for en artsbestemmelse ved at indsende skælprøver til mere uddybende test. Spørg i din lokale klub eller forening.

Bemærk at Laksen kan danne hybrider med ørreden og kaldes i så fald en "Laxing" på svensk.

 

Relevante artikler
Ædelfisk - Laksefisk
Havørred
Laks
Ørred
Navngivning og klassificering af dyr og planter...

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home