Salmo trutta

 

Öring
Ørret
Brown trout

Nederst: Han i legedragt.

Ørreden som sportsfisk
Der er stor forskel i Ørredens levevis, alt afhængigt af levested og fødetilgang - og derved selvfølgelig også stor forskel på hvordan Ørreden skal listes til hug.

I visse europæiske strømvande er Ørreder på 2-3 kilo et sjældent syn mens det eksempelvis på New Zealand er en ganske normal størrelse. Maksimum i strømvande er omkring 10 kilo, mens fisk på et halvt til et helt kilo anses for ganske fine fisk.

Ørreden anvender hovedsageligt sit syn i jagten på føde, men flere undersøgelser tyder på, at sanserne i sidelinien også spiller en ganske stor rolle.

Ørreden lever af insekter, larver, orm og fiskeyngel og får til tider også kannibalistiske tendenser. I strømvande består føden i 90% tilfældene af insekter der driver i selve strømmen og 10% insekter fra overfladen. Dette understreges af, at fiskeri med nymfer ofte giver væsentlig flere fangster end tørfluefiskeriet - om end sidstnævnte metode kan være væsentligt sjovere for fluefiskeren.

Ørred
Ørred - Börgefjell, Lapland, Norway
Foto: © Johnny Jensen, Denmark


Ørredens standpladser vælger den ud fra, at kunne fange så megen føde - med så lille et energiforbrug - som muligt. Dette er ofte tilfældet ved standpladser i strømkanter, langs strandkanter og i høler. Bækørreden vælger meget ofte skyggefulde standpladser hvor den kan gemme sig mens Regnbuen gerne lever frit i vandet.

Bækørreder i strømvand kan være ganske vanskelige at fange. Fisken kan være meget sky og ser ofte fiskeren på lang afstand. Undgå at trampe og larme for meget og gør dig i det hele taget "så lille" som muligt. Undgå også at kaste skygger på vandet. Har du set fisken er der ganske stor sandsynlighed for at fisken også har set dig!

Opstrømsfiskeri stiller større krav til fiskerens kunnen, men metoden kan ofte give flere fangster end nedstrøms, da fisken ikke så let ser en bagfra kommende fisker.

Ørreden anvendes i en del "Put & Take" - vande da den er noget lettere at fange i søer. I de større søer med reelle tilløb hvor Ørreden har mulighed for at lege, kan der udvikles Søørredbestande med ofte store eksemplarer. Der findes Søørreder i flere af Sveriges store søer og i mange andre europæiske søer.

I de mindste søer krydser Ørreden gerne omkring i strandzonerne hvor den fortrinsvis tager insekter, små krebsdyr, larver, orme og fiskeyngel. Især de vegetationsrige områder, landtanger og odder samt vandløbenes tilløb til søerne er yndede opholdssteder.

Ud på sommeren går fisken ofte ud på dybere vand, men kommer gerne ind på de lave områder for at fouragere om morgenen og om aftenen.

Farver på fluer og agn:
Ørreden har et ganske fint farvesyn. I reglen bruger man sølv, gule og fluoreserende farver i grumset vand, ved høj vandstand, i mørke og stærk vind med småbølger på vandoverfladen. I klart vand, ved lav vandstand og klart vejr anvendes mere dæmpede og "naturlige" farver, kobber, mørke farver og også sort.

Ørredens krumspring er velkendt for de fleste sportsfiskere. Som oftest skyldes dette dog at fisken fightes for hårdt. Slæk lidt på bremsen og der er en større chance for at lande fisken, da den så ikke slår sig så meget i tøjret.

Kendetegn:
Ørreden kan i visse tilfælde være ganske vanskelig at kende fra laksen.
Ørreden er mere plump i kroppen, hovedet mindre spidst og halestilken er bredere. Halefinnen er mindre udskåret bagtil, ofte næsten lige afskåret. Antallet af skæl i en skrårække talt fra fedtfinnen nedad og bagud mod sidelinien (inklusive sideliniens skæl) er i antal almindeligvis 14-19 stk. Af gællegitter-stavene på forreste gællebue er 2-5 af de øverste og nederste knudeformede, resten stavformede.

Størrelse:
max. 140 cm og ca. 50 kg (kaspisk ørred), sjældent over 80-100 cm (10-15 kg). Almindelig alder 4-6 år.


I levevis ligner Ørreden sin nære slægtning Laksen. Den vandrer dog ikke nær så vidt omkring og er tilbøjelig til at danne stammer i ferskvand, der aldrig søger ud i havet.

Ørreden bliver normalt opdelt i 3 racer, der alle forekommer i de nordiske vande. Meget tyder dog på at "racerne" udgør forskellige miljøformer, selv om visse arvelige betingelser dog syntes at forkomme. Blandt andet kan ungerne af og til blive tidligt kønsmodne, hvorved vandringsdriften udebliver og der dannes en stationær dværgform.

Forsøg har vist at alle "racerne" kan blandes med hinanden hvis de flyttes fra et vand til et andet. Bækørred der har været udsat i Østersøen har ved efterfølgende genfangster ikke kunnet kendes fra havørreden. Imidlertid er det lettere at forstå forskellene mellem ørredernes utallige varianter, hvis de opdeles i 3 underracer; hav- s ø- og b ækørreden.
Arten kan danne hybrider med laksen

Ørreden danner altså en række former eller underarter:
Havørreden er en vandreform udbredt fra Hvidehavet til Nordspanien.
Søørreden er også en vandreform, der lever i kølige, store søer. Den kan blive lige så stor som havørreden.
Bækørreden er en dværgform, der tilbringer hele sit liv i rindende vand. Bækørreden er meget stationær, og den enkelte fisk har bestemte foretrukne standpladser i strømlæ bag sten og rødder.

 

Relevante artikler

Laks eller ørred

Havørred
Søørred
Bækørred

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home