Oncorhynchus mykiss
(Tidligere: Salmo gairdneri)

 

Stålhuvudöring
Regnbueørret
Stellhead

Andre navne
Kamchatka salmon trout, Coastal rainbow trout, Silvertrout, Salmon trout, Steelie, Hardhead og Ironhead

Steelhead som sportsfisk
Steelhead er blandt de fem øverste på hitlisten over populære sportsfisk i Nordamerika og den fanges primært i de stedlige strømvande.

Steelhead fanges i de Vestamerikanske elve stort set året rundt, men man har dog tydelige forårs- sommer- og vinter-opgange. Generelt plejer fisken at vandre op i Stillehavsfloderne hele året, men med visse variationer afhængigt af breddegraden.

Steelhead
Steelhead. Omø, Denmark.
Foto: © Johnny Jensen, Denmark

Steelhead fanges primært på flue - især i de små klare vande i staterne Washington og Oregon. Steelheaden er også en fisk der er glad for at æde rogn - en egenskab som også ses hos de "steelheads" som fanges i de Skandinaviske vande.

Steelhead vandrer op i småstimer og vælger standplads efter nogenlunde samme mønster som laksen. Dog vælger den ikke standpladser i den kraftigste strøm - men heller ikke standpladser de helt stille steder. Især vandløbets strømfurer er ideelle steelhead-standpladser. Det er vigtigt at fiske dybt.

I skrivende stund er det kun tilladt for indfødte indianere at fiske Steelhead kommercielt i Washington or Oregon.

I Skandinaviske elve og åer fanges "steelhead" ofte som bifangster ved fiskeri efter havørred og laksefiskeri. Der ses et stadigt stigende antal regnbueørreder, der undslipper havdambrug og siden fanges langs kysterne og i åernes mundinger.

Udseende

Den er sølvblank i havet og også i søerne samt under sin opgang i strømvand. Den kan ved første øjekast genkendes på de mange mørke prikker på halefinne, fedtfinne og rygfinnen. I havet er den blåagtig set ovenfra, lidt mere grønlig når den lever i ferskvand og sølvskinnende på bugen.

Allerede efter kort ophold i ferskvand bliver det, for regnbuen så karakteristiske rosa-røde bånd langs sidelinien, tydeligere og når legetiden nærmer sig bliver fisken mere sortprikket og får et ganske klart og tydeligt violet bånd på siden.

Udbredelse
Denne anadrome - altså havvandrende - art af regbueørreden findes mest i de Vestamerikanske elve og floder og kaldes derovre for "Steelhead" (Stålhoved) - et tilnavn som den har fået efter sin stålgrå jagtdragt som den anlægger i havet.

Oprindelse
Steelhead kunne oprindelig findes fra det nordvestlige Mexico til Kuskokwim River i Alaska. Nu til dags er det usædvanligt at finde steelhead syd for Ventura River i Californien. Af fremtrædende steelhead vande i Oregon kan nævnes; Rogue, Umpqua og Clackamas Rivers.

Formering
Steelheaden gyder i iltrigt strømvand og ynglen opholder sig her fra 1-4 år før den vandrer nedstrøms mod det åbne hav. Den vandrer gerne alene og ikke i stimer som laksen ellers gør det.

I havet opholder steelheaden sig fra 1-5 år før den atter vender hjem til sit oprindelige strømvand for at gyde. Der findes mindst 2 specifikke grupper af steelhead der har hver deres opgangstider. Opgangene - "over there" - kaldes for henholdsvis - "the winter run" - og - "the summer run".

Steelhead dør ikke nødvendigvis efter legen, hvad Stillehavslaks normalt ellers gør, men vandrer ofte til havs igen for at æde på samme måde som vores hjemlige havørreder.

Fødevalg
Til forskel fra havørreden og laksen æder steelhead mens den er i ferskvand. I ferskvand lever steelhead af små krebsdyr, insekter og småfisk.

Steelhead vejer fra 2-6 kilo men kan eksempelvis i Britisk Colombia opnå en vægt på 15 kilo.

Miljø
Steelhead's er meget afhængig af en ordentligt kvalitet strømvand igennem hele deres livscyklus.

Rognen gydes i det fine grus på bunden og behøver en god iltning for at kunne overleve.
De unge steelhead's lever en betydelig del af deres liv i strømvande og bestanden er derfor meget følsom overfor menneskelige indgriben i naturen, som det også er tilfældet med flere af vores laksefisk her i Norden. Landbrugets stigende kvælstof udledning, anden forurening, omlæg af vandløb, anlæggelse af kraftværker mm..

Yderligere er vandrende steelhead fra især Columbia River udsat for flere fysiske forhindringer; høje vandtemperaturer og manglende vandgennemstrømning grundet overrisling og opdæmninger til elkraft.

Siden regnbueørreden i sin tid blev indført i Europa har man genetisk forsøgt at manipulere den til at blive den perfekte dambrugsfisk. Dette er i høj grad lykkedes, men fisken har tilsyneladende stadig det havvandrende instinkt i sig. Mange af de fisk der undslipper fra ferskvandsdambrug, forsøger derfor at vandre ud i havet når de når en vis størrelse. Omvendt er der ved de sidste års havarier, ved især danske havdambrug, observeret Regnbueørreder der patruljerer rundt langs kysterne og mange steder forsøger at følge deres instinkt og stige op i strømvand, men dog uden at kunne formere sig.

En af årsagerne til at regnbuen/steelheads ikke kan formere sig i vore nordiske vande, menes bl.a. at være forskelle i lyset. Fiskenes biologiske ur styres til dels ved hjælp af sollyset og omstillingen til vore breddegrader vil åbenbart ikke rigtigt lykkes. Dette skal vi nu ikke begræde da mange nye implementerede arters succes ofte sker på bekostning af stedlige bestående arter.

 

Relevante artikler

Regnbueørred

Havørred
Ørred

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home