Furunkulos er en bakteriel infektionssygdom (Aeromonas salmonicida salmonicida=ASS)
Det er stavbakterier der lever i fiskens blod og væv. De er årsagen til åbne bylder, blødninger og vævsdød.
De angrebne fisk har ofte blødninger ved finner og anus, samt i lever og i muskelvæv. De fisk der overlever angrebet får ofte deformerede brystfinner. Værst er dog at deres immunforsvar nedsættes og derved bliver fisken et let offer for andre sygdomme og parasitter.

Et normalt sygdomsforløb af angrebne laksefisk er som følger:
FURUNKULOS-*UDN->SAPROLEGNIA ->FISKDØD
(Saprolegnia er en normalt forekommende svamp hos fisk, UDN omtales andet sted)

Furunkulos spredes fra fisk til fisk (dvs. en horisontal spredning), men den kan leve længe udelukkende på organisk forkomne materialer og kan derfor spredes "via vandet".

Sygdommen forekommer i fersk- og brakvand. Furunkulos har akutte og latente stadier.
I sin latente fase (kronisk eller hvilende) er sygdommen svær at opdage. Den bliver ofte akut ved højere vandtemperaturer (over 15°C) Furunkulos kan dog også udløses af anden form for stress hos fisken, eksempelvis ved iltmangel eller lavvande. Stress fremkaldt ved menneskelig håndtering anses også for at kunne få sygdommen til at bryde ud i dens akutte stadie.

Fisken dør som regel efter 3-4 dage efter et akut udbrud. Ved opdræt behandler man fisken med antibiotika, men da bakterien hurtigt udvikler resistens har man ofte måttet skifte antibiotikatype. Kapløbet mellem udviklingen af nye typer af antibiotika og resistente bakterier har da også stået på i mere end 40 år.
En bedre løsning syntes at være at vaccinere fisken, men dette kan selvfølgelig ikke gennemføres når det drejer sig om de vildt levende laksearter.

Der findes relativt få informationer om smittede vildtlevende laksebestande.
Dalälven i Sverige havde et kraftigt udbrud i 1962. Ume älv, Mörrum og Torne älv ramtes i 1990 og senere ramtes også dambrugene i Lule älv. Ofte bliver et udbrud dog diagnosticeret som UDN, da de syge fisk får de typiske ringformede svampeangreb som UDN fremkalder. Norske eksempler (fra Sandvikselva) viser at furunkulos ofte optræder med en cyklus på 6-8 år i elve hvor den forekommer latent.

Furunkulos spredes ofte via regnbueudsætninger til de vildtlevende laksefisk.
Muligvis udvikledes regnbuen i sin tid samtidigt med furunkulos i Nordamerika og dermed blev der opnået en slags epidemisk balance, der gør at Regnbuen kan overleve sygdommen. Er denne antagelse rigtig, da kan forholdet sammenlignes med forholdet mellem parasitten gyrodactylus salaris og østersølaksen.
I alt for mange tilfælde har mennesket foretaget indgreb i naturen uden at indse de økologiske konsekvenser.

Furunkulos findes i mange regnbueopdræt, selv om udbredelsen er mindsket radikalt siden 1970-erne.
I Danmark mener man at samtlige laksefisk der lever i åer der direkte udmunder i havet er latent inficeret. Det vil sige at sygdommen altid er tilstede men ikke direkte i udbrud.
Det var højest tænkeligt også fra Danmark at sygdommen spredtes til resten af Norden.
Finland har helt opgivet kampen og latent angrebne bestande findes derfor i alle deres kystvande.
Skotland har haft problemet i deres kystvande i mere ende 30 år og England har haft store problemer siden 30-erne.
I Norge findes der flere konstant inficerede elve.

Slut på artikel!


Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home