Hacklefjer er betegnelsen på de fjer, der sidder på nakken af hønsefugle, og specielt hacklefjerene fra haner, de såkaldte "cock hackles" er meget eftertragtede.

Hacklet er på den bundne flue betegnelsen på de fjerstråler, der sidder placeret blandt andet omkring fluens hals.

Nakken kaldes hele skindet hvorpå Hackelfjerene sidder.

Nakker i forskellige farver
"Nakker" i forskellige farver og udseender...

Hacklet er ofte et ganske vigtigt element af fluen.

Nymfehacklet skal illudere nymfens strittende ben, antenner eller de udfoldende vinger og ben når nymfen er ved at forvandle sig til flyvende insekt (dun).

Hacklet kan dog også imitere småfiskenes hale- og kropsfinner.

Der findes flere forskellige hackleformer. Der er de traditionelle tør- og vådfluehackler. Yderligere findes der eksempler på mere specielle hackletyper så som "palmerhacklet", det "falske" hackle, faldskærmshacklet og endelig bindes der også hackler af andre materialer end fjer.

Flue m. Palmerhackle
Flue med både Fronthackel og Palmerhackel - også kaldet kropshackel

 

Hacklefjer i bedste kvalitet er generelt ret dyre og er blandt nogle fluebindere et samlerobjekt i sig selv.

Det klassiske tørfluehacle
Et godt kvalitetshackle har altid været en forudsætning for en tørflue skulle kunne stå på vandoverfladen. Dette forhold er ændret en smule ved anvendelse af faldskærmshackler.
Tørfluen flyder ikke, som så mange tror, men bliver holdt oppe af alle de små fjerstråler der "står" på vandoverfladen og ved hjælp af spændingen i overfladefilmen undgår at synke igennem.

Størstedelen af de klassiske tørfluemønstre kendetegnes ved et tæt hackle placeret i det lodrette plan nær ved krogøjet. Nu til dags er der dog flere fluebindere der foretrækker at forsyne deres tørfluer med det såkaldte faldskærmshackle der bindes i det vandrette plan eksempelvis omkring en oprejst vingeimitation.

Traditionel Tørflue
Flue m. traditionelt tørfluehackle.

 

Tørflue m. Faldskærmshackle
Tørflue m. Faldskærmshackle.

 

Det bindetekniske er der normalt ikke mange problemer ved og alt hvad der behøves er et godt udvalg af førsteklasses hacklefjer i egnede farver. Det er imidlertid ikke helt uden problemer at få fat i hanenakker af topkvalitet.

Hovedparten af de fjer der hænger hos grejhandleren, har siddet på frilandshøns fra Kina eller Indien. Flere steder er man nu også begyndt at opdrætte høns med det ene formål at levere førsteklasses fjer til fluebindere, og blandt de største og mest velrenommerede producenter finder man amerikanske Metz og Henry Hoffman. (Hoffman har for nyligt skiftet varemærke til; Whiting Farms, Inc.)

Kvalitetsfjer er ganske eftertragtede og prisen som regel derefter. Prisen er høj, men det er kvaliteten og antallet af brugbare fjer dog også.

Der er en række egenskaber og funktioner et hackle skal opfylde ved en tørflue for at det skal være effektivt:

 

Et godt tørfluehackle er karakteriseret af følgende faktorer:

 

Forskellige typer hackelfjer

Man skelner imellem "neck hackles" fra halsen - "spade hackles" fra ryggen nedenfor hacklefjerene og "saddle hackles" som hænger ned på hver side af halen. Selve halefjerene betegnes af nogle "spey hackles".

Hacklefjerenes placering på en hane...
Hacklefjerenes placering på en hane

 

Hane- eller hønenakker

Generelt anvendes hanenakker til tørfluer og hønenakker til vådfluer.


Typisk hane- og hønenakke
Typisk hane- og hønenakke. (Blue Dun)

I modsætning til tørfluehacklet der skal holde fluen ovenvande, anvendes hønsehackler især til vådfluer og nymfer. Fjerstrålerne fra hønenakker er blødere end de tilsvarende fra hanenakker og bistrålerne dækker et større område af fjeren. De bløde fjerstråler tilfører "liv" til fluen, da de pulserer i vandet og kan give indtryk af insektets ben i bevægelse.

Fjer fra hane og høne
Hacklefjer fra henholdvis hane- og hønenakke. (Blue Dun)

Kvaliteten tjekkes

I de lande hvorfra vi får størsteparten af vores hackler til fluebinding, så som Indien, Kina, Philippinerne m. fl., er der også sket en industrialisering af fjerkræproduktionen. Antallet af haner i hønsegården indskrænkes til et nødvendigt minimum, og ingen fugle får lov til at blive så gamle, at deres fjer opfylder fluebinderens kvalitetsønsker. Indendørs burdrift er også en hindring for at frembringe en ordentlig kvalitet.

En kvalitetsnakke til fluebinding har siddet på en hane der har kunnet bevæge sig udendørs og som helst er 3 år gammel inden fjerene høstes.
Der kræves ultraviolet lys fra solen før den rette glans og farve kan udvikles. Farverne på hacklefjerene varierer derfor efter årstiden.

Man kan tage fjerene allerede på et år gamle fugle, men de vil de fleste gange være for bløde til tørfluer, men de kan så anvendes til vådfluer og nymfer. Efter to vintre er fjerene bedst, og man skal vente til fjerskiftet er helt overstået. Man undersøger hanerne med ugers mellemrum, og når der ikke længere sidder rester af hornhylstret på fjerene, kan man begynde "at høste". Tidspunktet vil variere om fuglene går meget inde eller hele tiden er under åben himmel.

Ønsker man yderligere informationer om hønseavl henvises der til andre interesseorganisationer. Det vil føre for vidt at behandle emnet yderligere her.
----------

Den færdige nakke…
Først ser man efter om nakken rummer en passende mængde små fjer - det er jo disse, som har vores store interesse. Derpå tager man nakken og folder den let, så fjerene står som tangenter ud fra skindet. De enkelte fjer skal stå ret ud fra skindet, og ved at rulle skindet let fra den ene ende til den anden, medens man holder i enderne af det, vil man få en fornemmelse af de enkelte fjers spændstighed og deres fordeling på skindet.

Kvalitetskontrol 1
Kvalitetskontrol 1

 

Tager man en enkelt fjer og inspicerer den, så skal den have en passende længde — jo længere des bedre.

Kvalitetskontrol 2
Kvalitetskontrol 2

Dernæst skal fjerstrålerne være så korte som muligt, og længden af dem langs fjeren skal helst være den samme, bortset fra selve fjerspidsen.

Dette kan bedst bedømmes, hvis man tager fat i fjeren i spidsen med den ene hånd og så med tommel- og pegefinger på den anden hånd stryger fjerstrålerne ud fra fjerskaftet, så de står ret ud fra skaftet.

Kvalitetskontrol 3
Kvalitetskontrol 3

Er fjeren god, skal der mindst et par strøg til, inden fjerstrålerne står ret ud, og de skal beholde denne stilling.
Samtidig kan man jo også se efter, om fjerstrålerne er lige lange.

Stryger man atter fjerstrålerne tilbage, vil man få et indtryk af deres spændstighed, og man kan se, hvor langt op på fjeren strålerne bærer bistråler.

Kvalitetskontrol 4
Kvalitetskontrol 4

Se efter om fjeren har den rette glans på ydersiden, og at bagsiden - den side, der vendte indad, da den sad på skindet - ikke er mat og melet.

Kvalitetskontrol 5
Kvalitetskontrol 5

 

Er fjeren to-farvet, vil man bemærke, at farven langs fjerskaftet netop dækker den del, som bærer bistråler, medens spidserne uden bistråler har en anden farve. På en virkelig førsteklasses hanenakke vil fjerene kun på et kort stykke nærmest fjerposen have bistråler.

Farve på hacklet
En naturfarvet nakke er altid at foretrække for den indfarvede. Den indfarvede har måske været affedtet, renset, bleget og siden indfarvet påny. Disse behandlinger ødelægger fjerens naturlige fedtindhold og spændstighed.

Den nemmeste måde at kontrollere om nakken er blevet farvet er selvfølgelig at vende nakken om og kontrollere farven på selve skindet. Er denne stadig naturfarvet, så er nakken ikke farvet. Er skindet derimod samme farve som fjerene så er skindet helt sikkert efterfarvet.


Sort hanenakke - ufarvet
Sort (natur) hanenakke ufarvet - bemærk selve skindets farve...

Hackler kan købes i et utal af farver og farvekombinationer. Mange af farvebetegnelserne nedstammer fra fluefiskeriets vugge, der oprindeligt stod i England. Disse farvebetegnelser giver desværre ikke umiddelbart mening for en "ikke-engelsk-fluebinder-kyndig" - og selv for folk med gode engelskundskaber kan de volde problemer. Jeg har derfor forsøgt at lave en samlet oversigt over de forskellige farvebetegnelser. Se under "relevante artikler".

Slut på artikel!

 

Relevante artikler
Hackle-farver

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home