Marabou er et ganske usædvanligt livligt og blødt fjermateriale, der fås færdig indfarvet i mange farvestrålende kulører. Mest kendt er nok anvendelsen til haler på vådfluer. De bløde, fine og lette fjer- og bi-stråler, giver meget "liv" til fluerne.


Farvet Maraboufjer

Ægte marabou får man fra marabustorken, der nu er totalfredet. Det der i vore dage sælges under betegnelsen marabou, er i stedet fjer fra tamkalkunens bug og inderlår.


Grizzly maraboufjer

Visse mindre maraboufjer, især "grizzly marabou" og de fjer der forhandles under navnet "Chikabou", stammer dog fra høns. Mange rejemønstre imiterer de fine fimrebevægelser, netop ved hjælp af disse "grizzly-maraboufjer". En af de mere kendte fluer der specielt anvender denne type fjer er Grå Frede.


De bløde, fine og lette bistråler fra Grizzly Marabou...

Anatomer kalder disse marabou-agtige fjer for "Semiplumes", (plume = fjerlignende dusk) og uanset deres "fluffy" udseende og store "livlighed", er de ikke det man som fluebinder normalt forstår ved "semiplumes".

"Semiplumes" er normalt karakteriseret ved; lange, tynde, og fleksible fjerstråler, og med hensyn til marabou, usædvanlige lange fjerstråler, som både giver de enkelte fjerstråler, og hele fjeren, et dusket og lidt palmeagtigt udseende. Ydermere har disse aflange palmebladsagtige fjerstråler ikke de sædvanlige kroge, der hæfter de enkelte fjerstråler sammen, som eksempelvis på en vingefjer. Det er blandt andet fraværet af disse kroge der gør materialet så livligt, da de enkelte fjerståler helt frit kan bevæges af luft og vand.

Maraboufjer sælges normalt til fluebinderen i tre former:
"Plumes"; forholdsvis lange fjer, ca.: 10-15 cm, med tykke og stive fjerskafter.
"Bloods" eller "shorts" som er noget kortere fjer, ca.: 3-8 cm lange, med tyndere og mere fleksible fjerskafter.
"Strung" der på mange måder minder om "blood" men den er ikke nær så let luftig og fyldig og så har den ofte også et markant fjerskaft.

Der er ikke altid en skarp afgrænsning af typerne. Som ofte kan man heller ikke se på emballagen hvilken type/kvalitet indholdet er. Det er desværre alt for ofte først når man får pakket op, at man finder ud af type og kvalitet.

"Plumes" kan være noget besværlige at arbejde med (visse fluebindere undgår dem da også helt) da det stive skaft først skal fjernes, og fjerstrålerne manuelt skal samles til småbundter, før de kan indbindes. Typisk vil det kræve 2–3 småbundter, før ønsket fylde på hale eller vinge er opnået. Ydermere er fjerstrålerne på "plumes" ofte uens i længden og det kan give et takket udsende på hale eller vinge. Fjerstrålerne kan dog trimmes til en ensartet længde, ved enten at klippe eller at rive fjerstrålerne over med hjælp af en tommelfingernegl.


"Plume" med tydelig fjerstamme

Der er dog også visse karakteristiske egenskaber, der gør at nogle fluebindere foretrækker "plumes" fremfor "bloods". Ved en topkvalitet "plume", er fjerstrålerne usædvanligt livlige, da de enkelte fjerstråler er ekstremt lange. Visse fluebindere mener, at haler eller vinger af netop disse fjerstråler er mere livlige i vandet, og giver indtryk af en større fylde. Yderlige har de enkelte fjerstråler en tendens til at være bredere ved bunden af fjerstrålen og et bundt af sådanne fjerstråler er derfor lidt stivere i endestykket og kan hjælpe med til at holde hale eller vinge i facon.

"Bloods" er noget nemmere at arbejde med , da det ikke er nødvendigt at fjerne de enkelte fjerstråler fra den tynde stamme. Spidsen af stammen kan trimmes væk, men normalt fjernes kun de uens små fjerstråler ved roden af fjeren, og de resterende fjerstråler stryges frem mod spidsen og bindes på. Da de enkelte fjerstråler er meget ens i længden, er det let at danne et pænt ensartet bundt på denne måde. Til tider kræver det dog mere end en enkelt "blood"-fjer, før den ønskede fylde er opnået.

"Blood" - uden stiv fjerstamme...
Fjerstrålerne er meget ens i længden...

Et minus ved "bloods" er, at bistrålerne, især ved spidsen af fjeren, ofte er ganske korte og tynde og dermed også noget stivere. Dette gør selvfølgelig at livlighed og fylden på fjeren reduceres. Fænomenet kan dog også ses på en dårlig kvalitet "plumes".


Korte og tynde bistråler...

Mere fyldige og tætte bistråler...

Dårlig kvalitet!

God kvalitet!

Det hænder at man kan finde "blood"-fjer med ekstremt lange og livlige, bløde bistråler, som på den tidligere nævnte topkvalitet "plumes" – dette er simpelthen førstekvalitets marabou. Det skyldes dog mest rent held, da marabou normalt ikke sorteres eller sælges efter kvalitet.

"Strung" minder på mange måder om en "blood" i udseende. Til forskel fra denne har den dog en tydelig stamme, og virker ofte som en "ikke færdigudviklet fjer". Fjerstrålerne er meget ens i længden hvilket også gør arbejdet med denne type fjer relativt let. Disse fjer er ofte syet sammen i bundter – dette sker for at lette håndteringen ved farvning mm..

"Strung" - med markant fjerstamme..

Ved udvælgelsen af marabou, så kig efter de mest fyldige fjer med kompakte, lange bistråler der går helt ud til spidsen af den enkelte fjerstråle. Samtidig går man uden om fjererne med de tykkeste fjerstammer, da disse jo bare er med til at fylde op på krogskaftet.

Brugen af marabou har ført til mange fantasifluer, men også til mange imitationer bruges de livlige fjer.
I våd tilstand folder fjererne sig ud og giver fluen en meget livagtig og pulserende bevægelse i vandet. Tag selv en fjer med ud til håndvasken og prøv. Bemærk dog også; at selv ved en ganske lav hastighed gennem vandet, vil materialet (når det på traditionel manér, er bundet på en flue) klappe sammen til en slank streng, men dog stadig efterlade indtrykket af en meget livlig og pulserende hale.

Kombinationen af en let, pulserende hale og et belastet hoved er ofte en dødelig cocktail ved fiskevandet.
Maraboufjerens force kommer særligt til udtryk i fluer, som skal fiskes langsomt i de øvre vandlag. Det levende maraboumateriale er som skabt til at efterligne vandnymfer, når de med hurtige op- og nedadgående bevægelser af bagkrop svømmer ind til breddens vegetation, kravler op ad en stængel eller en gren, for siden at forvandles til et vinget insekt.

Vil man have marabou-materialet til at pulsere og fylde på samme tid, må man ofte ty til andre bindemetoder. En metode der kan anvendes til at opnå mere fylde, er at spinde de løse fjerstråler i en dubbingløkke og tørne denne om krogskaftet som en type "softhackle". De små stive bundstykker af de enkelte fjerstråler, vil da være medvirkende til at holde materialet udfoldet fra krogskaftet og give indtryk af en større fylde.

En anden metode, er at forsyne sin flue med et "Conehead" eller et "Muddler"-hoved, da et foranliggende legme (altså hovedet), vil skabe vandstrømninger – faktisk et sug – bag dette. Dette sug vil få de lette og bløde materialer til at fylde og pulsere mere i vandet – dette også ved en lidt hurtigere indtagning af fluen.

Maraboufjerstreamere har hos mange en fast plads i flueæsken til ørred og regnbueørred i søerne.
En af de mere kendte eksempler er "Woolly Bugger", der er manges favorit i søer og P&T, og som har utallige ørreder på samvittigheden.

Traditionelle fluer til ørred og laks i strømvand kan også forbedres med tilføjelse af marabou.

Det er ganske let selv at indfave marabou.
Den største ulempe er, at materialet ikke er alt for robust.

Eksempler på fluer med Maraboufjer:

Grå Frede
Gold Head mini-lure
Sort cigar
Wolly Bugger

Slut på artikel!


Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home