Krogen er ikke det første man lægger mærke til ved vores fluer, men de er i bogstaveligste forstand selve kernen i fluebinding.


Når den erfarne fluefisker sætter sig ved fluestikket er han ofte interesseret i at fremstille en flue med ganske specielle egenskaber. Ofte ønsker han at imitere et specielt fødeemne eller måske fremstille en provokationsflue for en udvalgt fiskeart og ikke så sjældent også til en ganske speciel tænkt fiskesituation. Det kan være til fiskeri efter havørred i de mørke nattetimer ved de danske kyster eller sommerfiskeri efter opgangslaks i en strid Norsk elv, eller måske en lille let insektimitation til de sky stallinger i den stille krystalklare elv i de svenske fjelde.
 
Ovenstående eksempler kræver selvfølgelig helt forskellige fluetyper med deres egne specifikke egenskaber. Disse egenskaber grundlægges i første omgang ved valg af fluekrog og siden selvfølgelig i valg af materialer og bindestil.
 
En krog til fluebinding er bestemt ikke ”bare” en fiskekrog. En god fluekrog er et kvalitetsprodukt der som ofte har gennemgået en lang række komplicerede processer lige fra en nøje produktudvikling til den endelige forpakning af det færdige produkt. Gode kvalitets fluekroge koster og det kan også derfor være på sin plads at vide noget om hvad man skal kigge efter for at finde en krog der passer til ens behov.
 
Inden de mere dybdegående forklaringer er det passende med nogle benævnelser på fluekrogens enkelte dele og en generel typebeskrivelse.


••• 



Krogens anatomi


 


a: øje
b: krogskaftet
c: krogbøjningen
d: kroggab

 

Typer
Man kan inddele fluekrogene i nogle hovedgrupper efter mere eller mindre markante forskelle i udseende og egenskaber.

• Tørfluekroge

Kaptain Hamilton;
Featherweight (UP EYE) #10

Tørfluekrogen er for det meste en ganske lille og net sag. Dette for at kunne imitere det ønskede insekt der let og elegant sætter sig på vandoverfladen. Krogen er ofte ganske lille og spinkel. Den vælges ud fra især størrelse og vægt. Tidligere havde tørfluekrogen altid et opadvendt øje, men nu ses der også tit tørfluekroge med nedadvendt øje.
 
• Vådfluekroge

Tiemco; TMC 3769 #8
D/E 2XHeavy, Sproat Bend
.

Vådfluerne skal ned under vandspejlet og imitere en lang række insektstadier fra bundlevende nymfer og andet småkravl til de klækkende dun lige under vandspejlet. Vådfluekrogen kan derfor være noget tungere og fremstilles også i forskellig længde for at kunne imitere disse insekter.

• Streamerkroge

PARTRIDGE; J.S. SEA STREAMER; CS11GRS #8
(Grey Shadow finish and Flashpointed)

Streamere er ofte bundet på nogle lidt kraftigere kroge med længere krogskaft da der skal være plads til mere materiale når man ønsker at efterligne eksempelvis småyngel på kysten. Er fluen beregnet til kystfiskeri vælges en saltvandsbestandig krog.
 
• Laksefluekroge

Mustad; Salmon Fly #1
Ref.80500 BL

Laksekrogene er et helt kapitel for sig. Her er det især styrken og krogens udseende der sættes i højsædet. Generelt er laksekrogen en del større og noget kraftigere end kroge til ørredfluer. Man går sjældent fejl af laksekroge da de ofte er sortlakerede.

•••

Valg af krog
Der er primært tre ting man går efter ved valg af krog:
* Størrelse
* Længde
* Trådtykkelse
 
Der er selvfølgelig en række andre punkter der af interesse for fluebinderen, men disse kommer ofte i anden række.

 
Størrelse på fluekrogen angives ved et nummer.
Krogene har numre, der angiver størrelsen, som bestemmes af kroggabet, altså afstanden mellem krogskaft og krogspidsen. Størrelserne kan variere lidt fra fabrikat til fabrikat.
 
Dette størrelsesnummer er for det meste et lige nummer, selvom enkelte fabrikanter af ukendte årsager er begyndt at anvende ulige numre.


BEMÆRK: De mindste kroge har det højeste nummer!
Størrelse #10, #12 og #14 er de størrelser der normalt anvendes til vådfluer til ørreder. Fluerne til kystfiskeriet kan dog kræve større kroge.
 
Størrelse #20 er en lille krog og størrelse #26 er så lille at de fleste fluebindere jeg kender aldrig vil binde på en sådan, end sige fiske med denne størrelse flue i vore hjemlige skandinaviske fiskevande.
 
De store krognumre starter ved størrelse #8 og stiger til #6, #4, #2 og hedder så pludselig #1/0 og herfra bliver krogen så igen større samtidig med at tallet stiger. Ganske forvirrende – helt indrømmet! Årsagen er at det engelske system med brug af tommer. Brøkdele af engelske mål og vægt kan angives med decimaler, især hvor større nøjagtighed kræves. Dette udtrykkes med "halveringer"; ½, fjerdedel, ottendedel, sekstendedel osv..
 
Fra krogstørrelser #1/0 og opad følger så endelsesbetegnelsen; ”/0” ved hver størrelsesangivelse; eks.: #2/0, #3/0 og så fremdeles. Disse store kroge bliver anvendt til laksefluer og anvendes ikke normalt til ørredfluer i vore skandinaviske vande.

Længde på krogen
Efterfølgende kan der på emballagen angives en kode for krogens længde.
I de fleste tilfælde bruger man standard-endelsen: ”X” der igen efterfølges af ”long” eller ”short” – der som bekendt står for; lang eller kort.
 
Forklaringen på dette er at der er en given ”norm” – altså en standardlængde for hver krogstørrelse og at betegnelsen ”X” efterfulgt af ”long” eller ”short” fortæller hvor langt – og i hvilken retning – krogen afviger fra standardlængden.
 
Hvis krogen der skal anvendes holder ”normen” er det ret indlysende at der kun optræder et størrelsesnummer, men hvis emballagen nu også siger: ”1X long”, så betyder det at krogen har samme længde som en ”standardkrog,” bare ét enkelt nummer højere.
 
I praksis betyder det dog det den enkelte fabrikant siger det skal betyde!
 
Hvad det rent faktisk betyder er at krogen med betegnelsen:
” 1X long” er en anelse længere end standard.
En krog: ”2X long” er en del længere.
En krog: ”8X long” er en hel del længere.

Dette virker selvfølgelig modsat ved angivelsen ”short” – ”1X short” er altså en anelse kortere end standard og ”2X short” er en del kortere og så fremdeles.

 


Krogens ”X”-længde påvirker ikke størrelse på krogbøjningen, kroggabet eller krogens øje.

Trådtykkelse
Metaltråden der anvendes til at fremstille krogen er med til at afgøre om den færdige flue skal kunne flyde eller synke. En tyk tråd er tung og hjælper dermed fluen til at synke. En tynd tråd er lettere og det er dermed lettere at få fluen til at stå på overfladefilmen.
I visse tilfælde vælges der tyk tråd af hensyn til styrke, især ved kroge beregnet til større og stærkere fisk som eks. tarpon.
 
Tynd tråd benævnes ”fine” og tyk benævnes ”heavy”.
Igen går man ud fra at der findes en given ”norm” og der bruges igen et ”X” til at angive afvigelsen fra denne standard.
 
”1X heavy” betyder derfor – ja rigtigt gættet!? – en krog fremstillet af en tråd med en tykkelse der er beregnet til en standardkrog ét nummer større.
” 2X heavy” er altså fremstillet af tråd beregnet til en krog der er 2 numre større.
Tilsvarende gælder det at ”1X light” er fremstillet af tråden beregnet til en krog mindre og så fremdeles.
 
Vær opmærksom på eventuelle kode-forkortelser.
” 1X short” kan forkortes; ”1XS” eller ”1-X-S”
”2X light” kan forkortes; ”2XL” eller ”2-X-S”
”Turned up eye” kan blive til; ”TUE” – ”t.u.e” osv..
 
Systemet er rimeligt enkelt og forståeligt, men der findes desværre ikke en entydig standard som fabrikanterne kan enes om. De laver ofte deres helt egne standarder og visse har en række mere eller mindre uforståelige tal- og bogstav-koder der kræver dybere studier og indsigt før man kan gennemskue deres systemer.

Trådens facon
Krogene er som regel fremstillet af en rund tråd, mens laksekrogene kan have et ovalt tværsnit. Mange ørredkroge og de såkaldte ”Low-Water” laksekroge er fladhamrede inden hærdningen - såkaldt ”forged” – i og ved selve krogbøjningen, for angiveligt at gøre dem stærkere i bøjningen. Personligt har jeg flere dårlige erfaringer med disse kroge og undgår dem helst.
 
Vær opmærksom på at der findes en række overlapninger mellem krogtyperne og visse fluekroge falder også uden for ovenstående kategorier.
Det kan være kroge der benævnes ”stinger,” ”caddis pupa,” og ”Swedish dry fly” blandt flere.

Enkelt, dobbelt- og tre-kroge
Ud over de mere gængse kroge, findes der også dobbeltkroge, som finder anvendelse ved lakse- og havørredfluer samt i ganske specielle tilfælde ved f. eks. ”Blow-line fishing” fra båd på de engelske og irske søer. Ved visse fluer kan man også have nytte af en såkaldt »pukkelrygget krog« - »humped-back-hook«.
 
Dobbeltkrogen har større chance for at gribe fat end enkeltkrogen, der i uheldigste fald kan glide ud af gabet på en fisk uden at få hold. Der diskuteres ofte om dobbeltkrogen holder bedre end enkeltkrogen når fisken skal fightes. Visse mener at dobbeltkrogen lettere kan virke som en brækstang og vride sig løs.
Naturligvis er dobbeltkrogen tungere end den tilsvarende enkelte, så man må lade strømforhold og vanddybde afgøre hvilken krog, man skal bruge.

Yderligere findes der trekrogene som primært anvendes til tubefluer eller andre specielle fluer. De kan blandt andet med stort held anvendes til små fluer til de svært krogede hornfisk.

Standarder og kaos
Desværre følger ikke alle fabrikanter samme størrelse/nummer-betegnelse, men de fleste laksekroge beskrives ved hjælp af Pennel-Limerick skalaen og ørredkrogene efter Redditch skalaen, hvor samme krognummer, fysisk er lidt mindre.
 
Der er desværre også flere og flere fabrikanter der går deres helt egne veje og indføre nye ”standarder” og egne betegnelser. Man kigger i deres katalog efter en krog; ”6X long”, men det eneste der kommer i nærheden er måske en ”streamer-bucktail hook” – dette er måske i sin orden da man vil binde en streamer, men måske har man brug for en ”6X long” krog til en imitation af en stor nymfe og finder selvsagt ikke noget brugbart ud fra oversigten!
 
Kroge til fluer findes i et utal af varianter - store, små, tykke, tynde, enkelt-, dobbelt- eller trekroge, med opadbøjet øje eller nedadbøjet ditto, med kort eller langt skaft, hvor hver type er beregnet til sit specielle formål.
 


Hvordan uvælger nybegynderen fluekrog – med rette størrelse, længde og tykkelse i dette kaos?

I første omgang simpelthen ved at følge mønsterbeskrivelsernes anvisninger og som tommelfingerregel at tage udgangspunkt i det vigtigste; nemlig størrelsen der angives ved det tidligere omtalte nummer.
 
Valg af krog er et subjektiv valg, da fabrikanterne sjældent kan komme overens om standarder og betegnelser så en præcis angivelse kan oplyses.
Lidt erfaring, rådgivning og især et kig på et billede af krogen vil gøre beslutningsprocessen lettere. Yderligere findes der tabeller der forsøger sammenligne fabrikaterne.
 
Siden hen er det selvfølgelig op til den enkelte om man ønsker at anlægge en pragmatisk holdning og anvende et krogfabrikat man måske er kommet til at syntes bedst om - eller man specifikt ønsker at indkøbe eksempelvis en ”Captain Hamilton GRS3A” der opgives til et ganske specielt mønster.
 
Personligt anvender jeg mest den pragmatiske for jeg tror ikke at fisken går så meget op i hvem der har fabrikeret krogen.
Dog vil jeg anbefale at man, især til laksefluerne, anvender et anerkendt fabrikat man kan have tillid til. Det er utroligt surt at miste sit livs fisk grundet eksempelvis en dårlig hærdet krog der retter sig ud ved lidt større belastninger. Dette er en oplevelse som mange af os desværre kan snakke med om.
 
Når man siden har fundet sin foretrukne krogfabrikant, fås der ofte de såkaldte ”Pro-packs” med 100 stk. eller mere i forpakningen. Ved køb af disse opnås en noget billigere stykpris end de mindre forpakninger.


Flere faktorer ved valg af fluekrog
Der findes yderligere en række faktorer man kan tage i betragtning når man udvælger sin fluekrog. Der findes blandt fluebindere en accepteret standard for flere af disse faktorer, men de fleste vælger nu til dags ud fra helt egne præferencer.

Vinkelen på fluens øje
Hvis krogens øje knækker i en vinkel opad i forhold til krogskafter kaldes det for et opadvendt øje – på engelsk ”up eye” eller ”turned up eye.”
 
Er øjet lige – altså i ret forlængelse af krogskaftet – kaldes krogen for ”straight” eller ”ring eye.”
 
Hvis øjet knækker nedad, er det et nedadvendt øje – på engelsk ”down eye” eller ”turned down eye”

”Up eye”
”Straight”
”Down eye”

Vådfluekroge - og de langskaftede kroge - har normalt øjet bøjet ned, bortset fra laksefluekrogene, der stort set altid har ”up eye,” men de kan også forekomme med øje i forlængelse af krogskaftet; ”straight eye.”
Specielt Muddlerfluer og kystfluer laves ofte på en ”straight eye” krog.

 
Kroge med opadbøjet øje er - bortset fra laksekroge - normalt fremstillet af tyndere tråd, og de anvendes i Europa mest til tørfluer.
Den ”klassiske” tørflue havde tidligere altid ”up eye,” men nu ses der ofte ”down eye” på især faldskærmsfluerne, da det så er lettere at binde forfanget på med en omvendt turle-knude.
Å rsagen til at man tidligere mest anvendte ”up eye” skyldes at et nedadvendt øje jo optager en del af pladsen i kroggabet, som ikke er for stort på de, i forvejen små, tørfluekroge.
 
De accepterede standarder blandt skandinaviske fluebindere har skiftet lidt igennem tiderne, men nu gør de fleste efterhånden som de selv syntes bedst.

Variationer i øjets konstruktion
De tre almindeligste betegnelser for øjets form er:
 
* Ringøje, hvor skaftet ganske enkelt er bøjet, så det danner en cirkel. Det er stærkt, men ulempen er, at hvor ringen møder skaftet, vil der altid være en lille revne hvori bindetråd eller forfang måske kan komme i klemme og eventuelt nappes over.
 
* Taperet øje, er formet ligesom ringøjet, men enden af krogskaftet er først tilspidset en smule. Dette giver et finere øje og mindre chance for lineklemninger.

* Loop øje (Returned Shank). Laves ved at et tilspidset skaft bøjes, så det danner en løkke, og spidsen lægges et lille stykke tilbage langs med skaftet. Det er en god og stærk løsning, idet den bagudrettede spids dækkes ved bindingen af fluens hoved, og øjet således er helt lukket.

Ring øje
Taperet øje
Loop øje


De fleste fluekroge er fremstillet med ”tapered eye”, hvilket vil sige at tråden tilspidses i øjet. Laksekroge har som ofte et specielt forstærket øje, hvor tråden i fuld tykkelse er lagt et stykke tilbage langs krogskaftet, det såkaldte ”loopeye”.
 
Det er vigtigt at påpege at øjet skal være helt lukket, ellers er krogen ubrugelig og skal kasseres.

Krogbøjningen
En anden faktor er udformningen af krogbøjningen. Det er her de fleste variationer har været forsøgt, og der findes en uendelighed af former. En række benævnelser for disse kan være; ”Limerick,” ”Round Bend,” ”Kendal,” ”Perfect,” ”Sneck,” ”Sproat” og ”Viking.” Der findes sikkert flere andre benævnelser jeg ikke kender.
 
”Round Bend” krogen danner en næsten perfekt halvcirkel fra skaft til spids. Den har en meget fin gribeevne.

Round Bend




" Limerick" krogen har en svagere bøjning, indtil den, lige bag spidsen, har et ret skarpt knæk. Dette gør bøjningen betydelig stærkere.

Limerick


”Sproat Bend”, der er en mellemting mellem de to andre almindelige, nemlig den »frække« ”Limerick Bend” og ”Round Bend’en,” er nok den mest anvendelige. Krogningsegenskaberne er lidt forskellige. Smag og behag vil i de fleste tilfælde være det der afgøre valget.

Sproat Bend


Udformning på krogbøjningen diskuteres ofte ivrigt. Det er især krogningsegenskaberne man diskutere i forbindelse med udformning af krogbøjningen, men basalt handler det vist mest om hvad den enkelte syntes der ser godt ud. Dette er dog også ganske vigtigt.
De fleste ved vist hvordan en ”rigtig” klassisk lakseflue bør se ud...

Vredet kroge
Krogspidsen og krogskaftet kan ligge i samme plan – ”Straight” - eller krogspidsen kan være bøjet lidt ud til siden og krogen har så; ”Sneck Bend,” ”Off-set”, ”Reversed” eller ”Kirbed”. Dette vrid må dog kun være ganske lidt udtalt, ellers er krogen uanvendelig som fluekrog. En sådan ”skæv” krog vil nemlig få fluen til at rotere i vandet som en propel. Undtagelser forekommer dog ved de fluetyper der primært fiskes langsomt eller stationært, så som visse puppe- og rejemønstre.

Modhagen
Med hensyn til modhagen er der to ting, man bør være opmærksom på.
Den må ikke være hugget så dybt, at den svækker krogen væsentligt, og den må heller ikke være for stor og grov. Det sidste kan der dog rådes bod på med en slibesten.
 
Modhagen kan i visse tilfælde bevidst være helt undladt. Disse kroge anvendes til det såkaldte ”Catch & Realese” fiskeri hvor man ikke må beskadige fisken. Krogene fås færdige uden modhage, men koster ofte en del mere da de er noget besværligere at fremstille end de konventionelle kroge. En anden løsning er selvfølgelig at knække modhagen med en fladtang eller at slibe den bort.

Spidsen
Krogspidsen kan være forskelligt forarbejdet og derfor har den også forskellig form:
” Hollow Point", der er slebet i en jævn bue fra modhage til spids, og som i tværsnit er en halvcirkel.
” Superior Point” eller den lige form:
”Spear Point”, er lige på oversiden og slebet skråt ind fra siderne, så den, i snit, har form som en gammeldags spydspids.
” Needle Point”, er rund som spidsen på en synål.
”Dublin Point”, hvor selve spidsen bøjer en lille smule udad.


Alle kroge behøver at skærpes inden brug!

Overfladebehandling
For at beskytte krogene mod rust har alle moderne kroge en eller anden form for overfladebehandling. De kan være forniklede, forgyldte, fortinnede, cadmierede, brunerede, bronzerede eller sortlakerede.
Der er ikke megen forskel på de forskellige behandlingers effekt, bortset fra selve farven. Behandlingen hjælper noget, men før eller siden vil alle kroge ruste ved brug og må kasseres.
 
Ved fluer til saltvand må det kraftigt anbefales at anvende saltvandsbestandige kroge. En flue bundet på en normal behandlet krog vil selvfølgelig ruste væsentlig hurtigere end en rustfri ditto. Det er ydermere helt umuligt at konstatere rustens udbredelse under bindematerialerne ved det blotte øje. Flere fisk er tabt på fluer der tilsyneladende var i orden, mens krogskaftet næsten var tæret over inde under bindetrådsunderlaget.

Kvalitetskontrol
Fluekrogen skal nøje inspiceres, inden man begynder med selve fluebindingen.
Fiskekroge er i ganske stort omfang industriprodukter og er blevet produceret, pakket og solgt maskinelt uden at hver enkelt krog er blevet undersøgt. Dette må og bør man gøre selv.
 
Man skal især have sin opmærksomhed rettet mod krogøjet. Det kan mangle helt eller være af alt for tyndt stål, eller buen lukker ikke øjet ordentligt.

Krogspidsen, odden og modhagen kan også have mangler, som gør at man kasserer dem. Da man som indledning til bindingen også altid bør skærpe krogen, kan man herunder også se disse ting efter.

Når krogen anbringes i fluestikkets kæber, kan man ved at trykke ned på krogøjet få en fornemmelse af krogens hærdningsgrad. Den skal fjedre, men må ikke bøjes og slet ikke brække.

Slut på artikel!

 

Relevante artikler og X-terne link
Se også: Valg af krog
Se også: Engelske & Amerikanske mål
X Mustad
X Partridge
X Daiichi
X Dai-riki
X Tiemco
X Gamakatsu

 

 

 

 

 

 

 

 


Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home