(Castor fiber)


Skindstykke fra bæver

Korte fakta:
Karakteristik:
Ligesom odderuld, er bæverens uld kompakt, tæt og meget fyldig og vandafvisende i den naturlige form. Ved en tynd dubbing bliver underulden derimod let vandsugende. Dækhårene er flade i formen. Bæver fås både i natur og indfarvet. Bæverhår er særdeles velegnet til dubbing og er ganske let at arbejde med.
Diameter: 
Dækhår 0,02-0,05 mm..
Længde:  
Dækhår ca. 5,5 cm. Underulden omkring 2-2,5 cm..
Farve: 
Lys eller mørkegrå underuld med blågrå undertoner. Dækhårene har ofte lidt ravfarvede eller cremefarvede spidser.
Anvendelse:
Tørfluer og nymfe-dubbing.
•••

Bæverens pels består af gråbrune lange dækhår - sparsomt fordelt og ca.: 2-5,5 cm - med en tæt og fed underuld der kan minde en del om kaninuld eller underulden fra mink. Fås normalt i naturfarverne; sort, brun og tan.

Noget der kendetegner bæverulden er, at den har en meget tæt og fed underuld. Underulden anvendes til dubbing og er særdeles nem at arbejde med. Man bør dog være speciel opmærksom på mængden af materiale man anvender, da en krop der er for tæt dubbet med bæveruld, let kan blive overdresset og fluen derved risikerer at flyde som en prop.

Dækhårene har et utroligt glinsende og flot genskin - disse sorterer man normalt fra i dubbing processen, men en flue der er dubbet af usorteret bæverhår, altså indeholdende både de lange dækhår og den fede underuld, kan give en flue et næsten "spey-agtigt" udseende da de lange dækhår stritter ud fra dubbingkroppen og kan give livlige og sitrende bevægelser til fluen.

Nærbillede af bæverens pels

Nærbillede af underulden.

Nærbillede af skindet...

Nærbillede af underulden...

Det er mit indtryk at bæveruld er et lidt overset materiale blandt fluebindere, men det har bestemt potentiale.

Yderligere info:
Bæveren, der er Skandinaviens største gnaver - kan blive mellem 70 - 100 cm. lang. Tidligere var bæveren et eftertragtet jagtbytte og den har i mange år været udryddet i både Sverige og Danmark. I Norge havde man set faren for udryddelse hvorfor man tidligt indførte fredninger. I 1922 kunne svenskerne derfor udsætte bævere fra de norske bæverbestande. I Danmark har man for få år siden udsat bævere der stammer fra de Tyske bestande.

Sumpbæver (Myocastor coypus)
Sumpbæveren er kun omkring en halv meter lang og vejer omkring 10 kg. Den blev importeret til Sverige fra Sydamerika for pelsens skyld, men den har svært ved at klare den kolde nordiske vinter.

Slut på artikel!

 

Relevante artikler
Hår og uld

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home