Tempelhund er – i forbindelse med fluebinding - ikke navnet på en hunderace, men betegnelsen for et hårmateriale til fluebinding. Kommercielt kommer materialet fra Kina; fra en kinesisk langhåret hund som efter sigende pelses levende for at få hårene til at stritte.
Metoden er helt uacceptabel og man bør ikke anvende ikke sådanne materialer!

Shih tzu

 

Korte fakta:
Karakteristik:
Lange lige hår. Dækhårene skal være lange, lige og hænge tungt. Det skal være hårdt i strukturen – hverken uldent eller silkeagtig. Underulden skal være ganske sparsom.
Diameter: 
Dækhår: 0,03-0,04 mm. Underulden omkring 0,005 mm..
Længde:  
8-15 cm. dækhår
Farve: 
Hårets farve kan være guldgult, sandfarvet, honninggult, mørk grizzle, skiffergråt, røgfarvet, sort, hvidt, mørkt rødgult eller hvidt med farvede partier i de nævnte farver.
Anvendelse:
Hårvinger - der findes en hel serie af "Tempelhundefluer"
•••

Oprindeligt kommer tempelhunden fra Tibet og hedder i hjemlandet; Shih tzu, men også en anden beslægtet race; – Apso seng khyri - Lhasa apso kaldes for tempelhund.

Hundene har rigelig hoved- og skægvækst. De lange hår på ørene blander sig med pelsen på halsen.

Oplysninger om hundenes oprindelse er sparsomme, hvilket til dels skyldes at man forsøgte at gemme dem for vesterlændinge. De små hunde havde stor betydning i forbindelse med religiøse ritualer og man mente blandt andet at de kunne fordrive onde ånder.

Udvekslingen mellem Tibet og Kina har været kendt i tusindvis af år, og højest tænkeligt har de tibetanske og kinesiske småhunde et fælles udspring. Navne som ”Løvehund” har været anvendt i begge lande. Racenavnet; Lhasa apso betyder i Tibet; ”langhåret løvehund”, hvor apso mere eksakt betyder ”den behårede”. Shizi gou betyder på kinesisk; løvehund.

Tempelhundene levede for det meste i klostrene i Tibet og i afsides beliggende landsbyer. Det er små hunde der var gode vagthunde og som i sin tid sad på klostermurerne og advarede munke om fremmede som nærmede sig. Endvidere blev den brugt som selskabshund og varmedunk i sengene for munkene. Hundene havde også en religiøs/mytologisk symbolværdi. Den skulle "jage onde ånder væk" og det symboliseret ved hundenes løveagtige udseende som er mest synlig på hanhundene. Der er en historie om at de blev brugt til at drive bønnehjulene i kosterne, men om dette er sandt vides nu ikke.

Anvend andre hår som erstatning for kommerciel tempelhund.

Tanuki Body - En variant af Finn Racoon, men som er helt hvid og
derfor nem at farve. Andre har kaldt dette for tempelhund, hvilket det dog ikke er. Håret er langt og blødt med lidt stivere dækhår.

Slut på artikel!

 

Relevante artikler
Hår og uld
Hårvinge
Streamers

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home