Fluebinderen anvender voks til sin bindetråd for at tråd og materialer ikke skal glide eller skride under indbindingen. Med en kombination af moderne, tynd bindetråd og den rette voks kan man binde yderst nette og fine fluer, der samtidigt bliver meget holdbare.

Voks
Dubbing voks i form af stift og bivoks i blokke.

Det handler primært om to ting når man vokser sin tråd:

• Friktion
Den moderne syntetiske bindetråd er ofte meget tynd og ekstremt glat.
Vokses bindetråden inden brug bliver den nærmest ru og bliver liggende på sin plads på det glatte krogskaft uden at glide eller skride. En vokset bindetråd "bider" sig næsten fast mod krogen og holder også de indbundne materialer på plads med et minimum af tørn.

• Klæbrighed
Man ønsker også at tråden holder ordentligt fast på materialerne - at den nærmest suger de enkelte materialer fast ved sin klæbrighed. Især ved dubbing ønskes en ret klæbrig tråd og man vælger da ofte en speciel blød og klæbrig voks.

Tidligere anvendte man også voks til at ændre farvenuancen på natur-bindesilken som man bandt med.
Et lille tricks der stadig kan findes i visse mønsterbeskrivelser.

Mange gange behøver man at indbinde materialer på forskellige steder rundt om på krogen, ovenpå, nedenunder, på siderne og så videre. Med en ru tråd lettes dette delikate arbejde betydeligt og man risikere ikke at materialet efterfølgende glider væk fra den tiltænkte placering. Samtidigt mindsker man risikoen for at efterfølgende tørn skal glide eller skære sig ned mellem hinanden.

Ved at vokse bindetråden med et separat voksstykke bliver den ru. Det gør det betydeligt lettere at lægge de enkelte tørn nøjagtigt hvor man vil have dem uden at de glider eller skrider til siderne. Den ru tråd holder yderligere bindematerialet bedre, så man får en mere holdbar flue.

Trådstrækning og vokset tråd
Fluebindervoksen påvirker, i kombination med trådholderen, også strækningen af tråden. I det øjeblik man indbinder materialet er selve trådstrækningen intet problem, da man hele tiden føler hvor hårdt tråden bør strammes. Man får en optimal opstramning ved hver tørn. Men når man slipper trådholderen for at forberede nye materialer opstår problemet, da trådspændingen da næsten helt ophører. Trådholderens vægt formår nu ikke længere at holde tråden stram med samme moment, som da man indbandt det sidste materiale.

Det der sker når man slipper trådholderen er, at de seneste vindinger taber en smule af sit greb og bindetråden glider en anelse tilbage. Friktionsmodstanden mellem de allerede lagte tørn slår nu ikke længere til. Det materiale, som øjeblikket inden var indbundet med omhu og præcision ved hjælp af korrekt trådspænding, kan nu pludselig skride væk fra den rette placering. Selv om materialet ikke direkte går løs, kan det gå ud over udseendet og holdbarheden.

Al bindetråd kan have gavn af voks
Selv en såkaldt ”pre-waxed” tråd kan have gavn af en efterfølgende voksbehandling.
Nu til dags anvender de fleste fluebindere ekstremt tynde og stærke tråde. Dette lokker ubevidst mange til at anvende langt flere tørn end nødvendigt, da tråden jo ikke fylder så meget som ” i gamle dage”. Samtidig er der mange der anvender en ”pre-waxed” tråd og slet ikke skænker det en tanke at tråden kan eller bør vokses yderligere inden brug.

Voks til dubbing
Dubbing er inforstået fluebinderlatin - det kan betyde både uld til kropsmateriale, og det er også navnet for selve processen, nemlig det at spinde uldmaterialer omkring en bindetråd.

Bindetråden til dubbing forberedes ved at den gnides grundigt med en voksklump eller voks fra en voksstift. Tråden skal i de fleste tilfælde kun være let klæbende for at få ulden til at hæfte. Når man skal spinde genstridig dubbing på bindetråden, kan det være en fordel med en ekstra klæbrig voks. Sådanne vokstyper fås ofte i stift-form.

En ekstra klæbrig voks kan man eventuelt selv fremstille af harpiks og bivoks, tilføjet lidt linolie. Nogle bruger en speciel flydende voks (Liquid wax) bestående af en koncentreret opløsning af harpiks i terpentin hvortil er føjet få dråber linolie.

Der findes flere typer voks i handelen. En del findes hos de sædvanlige forhandlere af fluebindingsmaterialer. Andre leverandører kan selvfølgelig også findes. Et af de bedre tips er at bruge bivoks eller skomagervoks. Såkaldt remvoks er også ganske anvendelig. Professionelle fluebindere bruger nogen gange en voks, der er betydelig mere klæbrig end bivoks. Eksempelvis ”Thermowax” som forhandles i forskellige hårdhedsgrader; 40—50 very soft, 50—60 soft, 60—70 medium og 70—80 hard. Der findes også opskrifter på en lang række voksblandinger man selv kan eksperimentere med.

Slut på artikel!

 

Relevante artikler
Se også: Voksning af tråd.
Se også: Bindetråd
Se også: Valg af Bindetråd

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home