Grundlæggende teknik.

Sæt noget tid af, til at praktisere teknikkerne - denne tid vil være godt investeret. Du vil ikke fortryde det!

Læs gerne artiklen: "Grundlæggende principper" inden øvelserne påbegyndes.

Fejl og Tips
Som nybegynder vil man opleve at man ofte kommer til at laver de samme fejl. Her er efterfølgende vist et par stykker samt tips til korrektioner med mere.


Store bevægelser... Fig. 1) For lang tråd trætter fluebinderen og giver ofte en dårlig trådkontrol...
Små bevægelser.... Fig. 2) Kort tråd giver bedre kontrol over tingene og man bruger færre kræfter og opnår hurtigere et godt resultat...

fig 12

Fig.: 3) Konstant trådspænding er vigtig.

Ved lidt uopmærksomhed kan man opnå et resultat der ser nogenlunde sådan ud. Det er selvfølgelig meget værre hvis der havde været hæftet materialer på krogen med tråden, så havde katastrofen været total!

Prøv at holde samme konstante spænding/træk i bindetråden under alle elementerne i bindingen af fluen. Selv et øjebliks slæk på bindetråden kan gøre at en flue bliver løs og den let går op under fiskeriet og måske endda falder helt fra hinanden.

Afslut gerne hvert moment med en "Whip-Finish-knude", så er det kun det sidste trin der skal rettes, hvis uheldet er ude.

Fig.: 4) Mens man binder sin flue, kan man justere hvor stramt tråden løber af spolen, ved at klemme mere eller mindre sammen om trådholderen.

Generelt bør man justere sin trådholder, inden man påbegynder fluebindingen, så der er en tilpas friktion når ny mængde tråd skal trækkes af spolen.

Ofte er det bedre med en for stram justeret trådholder, end en der er for løs. Der er ofte markant forskel på hvordan man justere sin trådholder – når man eksempelvis binder små tørfluer, eller det er de store laksefluer det gælder. En ordentlig justeret trådholder er som ofte ganske stram. I visse tilfælde kan det være en fordel at justere trådlængden ved at holde trådholderen i den ene hånd, mens spolen drejes med den anden.


Fig 14

Fig.: 5) Den spidse krog er farlig.

Visse momenter i fluebindingen kan være risikable. Eksempelvis når man kommer tæt på den skarpe krogspids. Her kan der være stor risiko for at man rammer krogspidsen og derved skærer tråden over.

Fig 15 Fig.: 6) I starten, indtil man får lidt mere rutine, kan man dække over krogspidsen med neglen på sin tommelfinger.

Knækket bindetråd
Da man ofte vælger så tynd en bindetråd som muligt, vil man især som nybegynder opleve at man kommer til at knække tråden. Det handler om at have så stor trådspænding som muligt - dog uden at tråden knækker – dette tager lidt tid at lære. Er uheldet ude, behøver man ikke at kasserer fluen eller starte helt forfra.
Fig 16

Fig.: 7) Knækket tråd.

Hvis bindetråden knækker, så fat den løse ende med en hackle-klemme og lad denne hænge ned i trådenden...

Fig 17 Fig.: 8) – start en ny tråd op ad den gamle...
Fig 18 Fig.: 9) – fæst og tørn hen over den gamle bindetråd som normalt...
Fig 19

Fig.: 10) – og trim siden de overskydende ender bort.

Fortsæt derefter fluebindingen som planlagt...

   

 


Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home