Grundlæggende teknik

Man anvender voks til sin bindetråd, for at tråd og materialer ikke skal glide eller skride under indbindingen. Moderne syntetisk bindetråd er ofte meget tynd og ekstremt glat.

Vokses bindetråden inden brug, bliver den nærmest ru og bliver liggende på sin plads på det glatte krogskaft, uden at glide eller skride. En vokset bindetråd "bider" sig næsten fast mod krogen, og holder også de indbundne materialer på plads med et minimum af tørn.

Sæt noget tid af, til at praktisere teknikkerne - denne tid vil være godt investeret. Du vil ikke fortryde det!

Læs gerne artiklen: "Grundlæggende principper" inden øvelserne påbegyndes.


Voks og trådholderen
Der findes "færdig-vokset-bindetråd" – såkaldt "pre-waxed" tråd. En ulempe ved ”pre-waxed” tråd, kan være at det voks der findes på tråden aflejres indvendigt i trådholderens rør. Derfor bør voksning af tråden optimalt ske på den del af tråden som befinder sig mellem trådholderens rør og krogen.

Fig. 1

Fig.: 1) Forberedelse: Når man køber voks i stykker, er det praktisk at opdele det i mindre stykker, og derefter rulle sig en kugle på størrelse med en hestebønne. Den varmer man op mellem fingrene inden man begynder at binde fluer.

En sådan lille bønne kan hurtigt opvarmes og holdes i håndfladen mens man binder, samtidig med at den opvarmede voks lægger rette mængde på tråden.


Fig. 2

Fig.: 2) Metode: Man vokser sin tråd ved at trække voksen lidt raskt hen over tråden - eller omvendt.

Træk en passende længde tråd ud af trådholderen. Læg voksklumpen på pegefingeren, og så tråden henover...

Fig. 3 Fig.: 3) ..der presses let med tommelfingeren...
Fig. 4

Fig.: 4) ..og med et raskt tag trækkes tråden ud af denne fingerklemme og man kan nu fæste den voksede tråd på krogen.

Prøv at fæste en uvokset tråd og siden en vokset på krogen, for at opleve forskellen. Den er stor!

Når man trækker en nyvokset tråd gennem fingrene skal den gerne hugge lidt, uden at voksen af den grund aflejrer sig på fingrene. Tråden må ikke føles våd.
Efterfølgende voksbehandling
Fig 5

Fig. 5) Når der siden, undervejs i fluebindingen, er behov for en vokset tråd, anvendes en anden metode.

Den blødgjorte voks tages mellem tommel- og pegefinger, og man holder bindetråden stramt ned fra fluestikket...

Fig. 6

Fig. 6) Med den anden hånd, fører man hurtigt voksen frem og tilbage langs bindetråden lige fra krogen og til trådholderen. Èn til to gange er som regel nok.

Husk altid at holde bindetråden stram og hold ligeledes voksen i konstant bevægelse – ellers kan man risikere at knække tråden.


Fig. 7

Fig. 7) Voks i "dispenseres" á la limstift og lignende anvendes i princippet på samme måde som omtalt tidligere.

Voks i beholdere kan med fordel opbevares i en lun bukselomme under fluebindingen, da den så holder rette temperatur og konsistens.


Voks til dubbing er ofte mere klæbende og blød.
Fig. 8

Fig 8) Der findes voks i mange viskositeter.

Til dubbing anvendes ofte en ret blød voks, men pas på ikke at tilføre for meget ved disse typer. Voksen må ikke afsætte dråber på tråden.

 

  Fig. 9) Man kan nemt komme til at give tråden for megen voks ved disse vokstyper - den vil da ofte ses klæbe til tråden i form af små dråber. Er det tilfældet, bør man trække tråden igennem fingrene for at få fjernet den overskydende voks.

Voks på fingrene
Det en stor ulempe at have voks på fingrene - alt hænger fast og klistrer - derfor bør man rense fingrene efter at have vokset tråden, og dette gøres nemmest med lidt ren benzin fra en lille dunk ”lightervæske” og et stykke vat.

Hører man til den pragmatiske type anvender man en klud - eller bukserne!

 

Relevante artikler
Voks
Bindetråd
Trådholder
Dubbing (Intro)
Dubbing-løkke

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home