Indledende bemærkninger: Fjerstråler - eller haler af hackelfibre, er meget almindelige. Dette både på tør- og vådfluerne. På vådfluer anvender man næsten altid "bløde" fjerstråler, eksempelvis fjerstråler fra hønehackler. På tørfluerne er det især de stivere fjerstråler fra hanehackler der anvendes.

Halen er med til at stabilisere vådfluernes gang i vandet og give tørfluerne bedre flydeegenskaber. Ved tørfluerne anvender man ofte kun ganske få fibre - 4-6 plejer at være alt rigeligt, mens man ved vådfluerne godt kan bruge lidt flere. Fisken tæller ikke fjerstrålerne og hellere lidt for mange på vådfluerne, end for få - fluerne taber ofte lidt af halen efterhånden. På tørfluerne ønsker man altid at spare på vægten, hvorfor man ikke ønsker at overdrive unødigt.

Den her viste teknik egner sig også til haler der ønskes fremstillet af fibre fra hår.



Fig.: 1) Krogen slibes, spændes op, testes og der dannes et bindetrådsunderlag og tråden hænger nu ned i det punkt hvor halen ønskes indbundet.
Dette er i de fleste tilfælde i et punkt på krogskaftet der kan angives ved at bindetråden hænger ned midt mellem modhage og krogspids som vist hér.

Brug en "pre-waxed" bindetråd, eller voks tråden lidt inden start. Dette vil lette hele proceduren.

Fig.: 2) En fjer med en passende længde fjerstråler og farveudtryk vælges til det ønskede mønster.

Her er det en lille blød fjer til en vådflue der er valgt...

(Se evt. her hvilken fjer - og hvorfor lige netop denne er valgt!)

Fig.: 3) For det meste ønsker man ikke at anvende de "fluffy" og dunede fjerstråler længst nede på fjeren, hvorfor man forbereder fjeren som vist hér.

Den ønskede mængde fjerstråler strækkes ud så de ligger med en 90° vinkel på fjerskaftet, som vist.

Dette er ganske let på bløde hackler, mens det kan kræve lidt ekstra arbejde ved tørfluehacklerne.

Fig.: 4) Med venstre hånd holdes godt fast om det udvalgte bundt fjerstråler...
Fig.: 5) ...og med den anden hånd afriver man nu med et raskt snuptav fjerstammen fra bundtet...

Fig.: 6) På denne måde bibeholdes samme længde på de udvalgte fjerstråler.

Bemærk at alle fjerstrålerne ligger pænt på linie, lodret over hinanden, og er lige lange i det afrevne bundt.

Fig.: 7) Fejl: Gør man det modsat - altså afriver bundtet fra fjerstammen, så opnår man dette skæve resultat!
Fig.: 8) Man skifter nu bundtet over i den anden hånd og udmåler den ønskede længde på halen.
Fig.: 9) Mens man holder bundtet på rette plads skiftes igen tilbage til venstre hånd..

Fig.: 10) Der lægges en løs lykke med bindetråden over fjerstykkerne som beskrevet i "Vingelåsnings-teknikkken" (hvorfra denne illustration er lånt) ...

Fig.: 11) ...og man fæster fjerstrålerne med 2-3 faste tørn frem mod krogøjet.

Kontroler at fjerstrålerne ligger nøjagtigt oven på krogskaftet.

Er bundtet for langt klippes det nu af med et skråt snit hen over krogskaftet...

Fig.: 12) Mange fjerstråler kan være ret glatte - især fjer fra hanehackler - hvorfor man kan vælge at sikre halen yderligere ved at lægge en ekstra vinding under fjerstrålerne - og bag de eksisterende vindinger, mens man løfter op i bundtet...

Dette er især vigtigt hvis man binder haler af glatte hår, som eksempelvis egenrnhalehår.

Fig.: 13) Efterfølgende lægges en enkelt fast tørn ovenpå og lige bag den tidligere tørn. På denne måde vil de enkelte fjerstråler være låst urokkeligt fast, og vil ikke kunne piskes af, selv ved ekstra kraftfulde kast.
Fig.: 14) Man kontrollerer at halen også ser rigtig ud set fra oven og retter eventuelle fejl...

Fig.: 15) ...og der afsluttes med 2-3 faste tørn fremefter på krogskaftet og kan man lide at binde stærke og holdbare fluer, så afsluttes dette stadie med en whip-finish.

(Fluen i eksemplet er en "Floating - Nymph")

   

 

Relevante artikler
Hackler
Vingelåsnings-teknikkken
Floating - Nymph
Hale af parrede fjerstykker
Hale af garn

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home