Indledende bemærkninger
Flettede fluekroppe kan tilføjes til langt de fleste fluemønstre. Dette gælder både traditionelle og moderne fluer. Haler, hackler og andre elementer kan selvfølgelig tilføres fluen for at skabe det ønskede udseende. Med lidt øvelse er det både enkelt og hurtigt at fremstille flettede fluekroppe.

Det kan diskuteres om der rent teknisk er tale om fletteteknik, væveteknik, knytteteknik, hækleteknik eller anden form for teknik. For nemhedens skyld undgås denne diskussion ved at der efterfølgende benyttes ordet ”fletteteknik” uanset hvilken metode man mener der anvendes.

Teknikkens fordele
Fletteteknikkens mest eftertragtede egenskaber er en stor holdbarhed og især et meget realistisk udtryk der ikke kan opnås ved nogen anden kendt bindeteknik. En flettet fluekrop skal ofte imitere en leddelt og spraglet insektkrop og metoden benyttes især på mange af de store nymfemønstre. Generelt er fletteteknikken bedst velegnet til vådfluerne, men der findes dog enkelte undtagelser.

Materialevalg og kombinationer
Ved at vælge variationer i materialets farve, overflade, struktur og gennemskinnelighed kan man opnå mange forskellige udtryk på den færdige flue. Yderligere kan man kombinere og sammensætte forskellige materialer og fletteteknikker, samt opbygge kropsunderlaget med forskellige egenskaber og derved opnå en næsten uanet række mulige fluemønstre.

En af de mest eftertragtede metoder er den, hvor der gennem valg af forskellige farvenuancer på materialerne og rette fletteteknik, kan dannes en lys underside og en mørk overside på fluens krop.

Mange forskellige garnmaterialer kan anvendes. Nogle af de mest populære er chenille, antron, floss (der gerne vokses ved denne metode) og uldgarn. Der ses også flettede fluekroppe af flash, sytråd, hestehår, kobberwire, farvede monofil og udskårede strimler af en lang række syntetiske materialer. De enkelte garn eller strå kan også sammensættes og kombineres i én og samme flette-tråd og det er i princippet kun fantasien – og fluebinderens fingerfærdighed, der sætter grænserne.

De enkelte materialer kan skabe unikke fluekroppe med ønsket karakteristik og indbyggede egenskaber. Chenille er eksempelvis et meget benyttet materiale til flettede fluekroppe. De fine fibre i chenillen skaber en overflade med farve og en gennemskinnelighed der fint imitere en lang række insekter. Chenillen suger også vand relativt hurtigt, så fluerne hurtigt kan komme ned i ret dybde.

Vigtigt at være opmærksom på
Under fletningen af materialerne er det vigtigt at lægge den enkelte tråd tæt op ad den foregående og holde en ensartet trådspænding for at opnå et pænt resultat. Især en ensartet trådspænding er afgørende for resultatet, men de enkelte tråde bør også lægges så tæt at underlaget ikke kan ses mellem garnet på den færdige fluekrop.

Der findes flere metoder til at skabe flettede fluekroppe og visse kræver at man afklipper bindetråden og fjerner trådholderen, da den ellers vil være i vejen under fletning. Det kan også være påkrævet at fluestikket drejes så krogøjet vender væk fra, eller ind mod fluebinderen, for at kunne opretholde en ensartet trådspænding og få placeret de enkelte trådvindinger ordentligt. En korrekt og ensartet trådspænding vil lette placeringen af de enkelte vindinger. Når kroppen er flettet færdig, er det vigtigt at bibeholde trådspænding på materialerne, mens bindetråden eventuelt fæstes på ny. En brugbar metode kan være at hænge hackelklemmer på materialeenderne mens bindetråden fæstes.

Underlaget
På de fleste mønstre er det vigtigt at forberede en passende underkrop på krogskaftet, så den færdige fluekrop får rette størrelse og udseende. Man kan godt flette en krop direkte på krogskaftet, men mange insektkroppe er ovale i snit og er ofte mere flade end høje og dette bør forberedes i et kropsunderlag.

Der findes adskillige metoder til at opnå en flad fluekrop. Hvis fluen skal vægtbelastes, kan man selvfølgelig inkorporere dette i underlaget. Et par metaltråde bundet på siden af krogskaftet kan medvirke til et fladt og ovalt udseende. En anden velkendt metode, kan være at binde et par tandstikkere på hver side at krogskaftet. De bedst egnede er typen der er tilspidset og trekantet i facon. Men der findes ingen begrænsninger ud over fluebinderens egen fantasi og de materialer han har til sin rådighed.

Trekantet tandstikker
Trekantede tandskikkere...

Underlag af tandstikkere
...er velegnet til underlag.

Et godt underlag for en flettet fluekrop bør være solidt og jævnt uden huller og buler. Et godt underlag kan eksempelvis dannes af tyndt læder eller vaskeskind. Læder smyger sig fint om krogskaftet og danner en godt grundlag for den efterfølgende fluekrop. Det hæfter sig godt til krogskaftet og bider sig fast så underlaget ikke roterer om krogskaftet når kroppen skal dannes.

Underlag af læder
Underlag af læder.


Selvfølgelig bør der først dannes et bindetrådsunderlag inden læderet tørnes. Ved at lægge et lag tørn bindetråd uden på læderunderlaget, kan man ved forskellig trådspænding også justere underlagets facon yderligere. Læder suger vand og vil derfor påvirke fluens synke- eller flydeevne relativt lidt, uden at fluen af den grund bliver tung at kaste med. Et andet egnet underlagsmateriale kan være Latex, men mange andre materialer kan være egnet som underlag.

Underlag af Latex
Underlag af Latex


Vær også opmærksom på at kropsmaterialernes hæftninger, altså at trådenderne er fastgjort til krogen på en sådan måde at der ikke dannes buler der kan ødelægge den færdige fluekrops udseende. Ofte vil man indbygge hæftningen af materialerne i underlaget, så buler derved undgås. Ved anvendelse af chenille kan man forberede chenillen, som vist under opbygning af chenillekroppe.

Historisk
Som ved så mange andre fluebindingsteknikker er det svært at finde frem til ophavsmanden til flettede fluekroppe, men ude i den store verden er det især to navne der sammenkædes med de flettede fluekroppe. Det er to Amerikanske fluebindere ved navn Frantz Pott og George Grant, begge fra Montana. Pott var oprindeligt barber og parykmager og med denne baggrund havde han en ganske speciel tilgang til fluebinderkunsten. I 1920 og igen i 1930 fik han nemlig patent på forskellige fletteteknikker. Grant var fascineret af Pott’s teknikker og studerede hans fluer og udviklede derfra sine egne metoder. Begge var kommercielle fluebindere og uanset at de aldrig traf hinanden, blev flere af deres fluemønstre til standardfluer ved Montanas fiskevande. Pott holdt meget på sine hemmeligheder, mens Grant gladelig delte ud af sine teknikker og han udgav også et par bøger om emnet; ”The art of Weaving Hair Hackles for Trout Flies” og ”The woven Hair Hackle: Montana’s Contribution to the Art of Flytying”.

Skandinaviske fluefiskere forbinder mest navnet; Torill Kolbu med de flettede fluer. Torill (f. 1963) er en norsk fluefisker der siden barnsben har fisket i de norske elve og hun har bundet egne fluer siden 1987. Hun har deltaget i mange konkurrencer og har vundet flere fornemme priser i fluebinding. I 1992 gjorde den tidligere lægesekretær sin hobby til sit levebrød og blev professionel fluebinder. Hun har tillige været ansat som produktudvikler og PR-medarbejder hos Mustad. I 1995 udgav Naturforlaget bogen: ”Fluernes dronning” hvori Torills ”hekleteknikk” er beskrevet og flere af hendes fine mønstre er afbilledet.

 

Relevante artikler
Metode 1 - Stribe-flet
Metode 2 - Parallel-flet
Metode 3 - Mossback-flet (kommer)
Metode 4 - Overhånds-flet (kommer)
Metode 5 - Pott's-flet (kommer)
Metode 6 - Half-Hitch-flet (kommer)
Metode 7 - Kryds-flet (kommer)
Metode 8 - Plettet stribe-flet (kommer)
Metode 9 - Broget-flet (kommer)
Metode 10 - Hækle-flet

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home