Indledende bemærkninger: Hækle-flet
Det er denne teknik som den norske fluebinder Torill Kolbu har "opfundet" (og fået patent på) Egentlig er det ikke andet end en række overhåndsknuder om krogskaftet, bundet/flettet ved hjælp af en hæklenål. Da teknikken i bund og grund er baseret på knuder, er én af fordelene ved denne metode at hver enkelt tørn er låst og derfor ikke vil gå op, hvis man slækker på trådspændingen. Man kan altså pause fletteriet uden risiko for at det hele går op.

Hæklenålen er særdeles anvendelig ved visse materialetyper, mens den ved andre nærmest er i vejen. Ved lidt øvelse og erfaring opdager man at det ved visse materialetyper faktisk bedst kan betale sig at flette kroppen ved hjælp af fingrene. Lær dog først teknikken ved hjælp af en hæklenål og forsøg siden med fingrene, når metoden sidder ordentlig fast på rygmarven.

Der kan anvendes en lang række materialer af varierende type og tykkelse, for at skabe farvevariationer og opnå kontrast mellem over og underside. Torill anvender selv mest Antron til sine flettede fluer. Antron er let at få fat i og det fås i en lang række farver og i forskellige garntykkelser. Ofte vil Antron-garnet dog være for tykt og indeholde for mange enkelt tråde til de fleste mønstre.

Ved at lægge et stykke Antrongarn på låret og børste det med en kasseret tandbørste, kan man let rette de enkelte tråde ud. Garnet får et friseret udtryk og det er nu let at skille garnet i to eller flere ens bundter der bedre passer til opgaven. Torill deler ofte selv sit Antron-garn i tre lige tykke garn-tråde.

Antron er let at farve med en vandfast pen hvis man ønsker en anden kulør, men man kan også sammensætte de enkelte garn ved at iblande enkelt-tråde af andre farver eller andet materiale og derved opnå et nyt udtryk. Når man fletter fluekroppe med Antron, er det vigtigt at man er nøjeregnende med at opstramme alle de enkelte små tråde og få hver eneste med i knuden, da kroppen ellers vil blive løs og se flosset og ulden ud.

En anden materialemulighed er at gå på jagt i pigernes brodergarn og hente egnede farver til ens kreationer dér. Brodergarn er ofte sammensat af seks enkelt-tråde, mens tre ofte er rigeligt til normalt brug. Børst det som med Antron og skil det ad ved hjælp af dubbingnålen. Hvis materialet er for løst og genstridigt kan man prøve at vokse det inden man går i gang med fletteriet. Mange nymfer har en hård og glat overside, mens siderne og undersiden opfattes mere håret og lysere i farve. Man kan eventuelt nøjes med at vokse det garn der skal danne oversiden. Det letter også opgaven at bare den ene tråd er vokset.

Størrelse på hæklenålen afhænger af materialetykkelsen der anvendes. Hæklenålen må have en krog der er stor nok til at rumme materialet ordentligt. Det er ofte langt nemmere at anvende en for stor hæklenål, end en der er for lille. Personligt anvender jeg mest en størrelse 3.00 (diameter i mm på nålen) Vær opmærksom på at andre lande kan have anden størrelsesangivelser på hæklenåle.



Trin 1

Trin 1: Forbered et passende underlag og indbind eventuelt en hale. Udvælg to forskellige farver egnet garn og bind dem ind på siden af kroppen, så de udgår tæt ved halen. For det meste vil man vælge en mørkere overside, hvilket også er tilfældet i dette eksempel.

Når underlaget er klart og garnet er fæstet, så drejes fluestikket 90° så krogøjet vender ud mod en selv. Bemærk at det ved denne metode ikke er nødvendigt at fjerne bindetråden. Den tørnes i stedet frem til et punkt hvor kroppen skal afsluttes for at være klar når man når dertil.

Start nu med at føre den mørke tråd neden under krogskaftet og ud til venstre og den lyse tilsvarende under krogskaftet og ud til højre side. Bind nu en kællingeknude på oversiden af krogskaftet, så det mørke garn igen kommer til at stikke ud til højre og det lyse til venstre som vist hér.

Trin 2

Trin 2: Dan en løkke med den mørke tråd, hen over krogskaftet og ind under den lysere tråd på venstre side af krogen som vist hér.

Trin 4 Trin 3: Indsæt nu hæklenålen i løkken og før den under krogskaftet og ud til venstre og fang den lyse undertråd med krogen på hæklenålen.
Trin 5 Trin 4: Hold trådspændingen i garnenderne og træk hæklenålen ud gennem løkken, medbringende den lyse undertråd. Når hæklenålen trækkes gennem løkken, drejes nålen en anelse, så krogen ikke fanger tråde fra det mørke garn i løkken. Efter et par gange har man fanget fidusen og det kommer helt af sig selv.
Trin 6

Trin 5: Man vil nu kunne se at man har lavet en almindelig overhåndsknude rundt om krogskaftet. Stram nu knuden til, med samme trådspænding i begge garnender. Ved at justere på trådspændingen kan man nu flytte på de enkelte knuder på siden af fluekroppen.

Trin 7 Trin 6: Dan nu en ny løkke med den lyse tråd, under krogskaftet og hen over den mørke tråd på venstre side af krogen som vist.
Trin 8

Trin 7: Igen stikkes hæklenålen gennem løkken, denne gang hen over krogskaftet og ud på den venstre side hvor man fanger den mørke tråd med krogen på hæklenålen.

Trin 9 Trin 8: Igen er man opmærksom på trådspændingen i garnenderne mens man trækker hæklenålen ud gennem løkken, medbringende den mørke overtråd.
Trin 10 Trin 9: Igen har man dannet en overhåndsknude – denne gang på den højre side af krogskaftet...
Trin 11

Trin 10: Knuden strammes op mens man sørger for at få alle de små tråde i Antron-garnet strammet op.

Trin 12

Trin 11: Proceduren gentages indtil den ønskede længde på fluekroppen er opnået.

Undervejs sørger man for at holde samme trådspænding når knuderne strammes op. Det er også en god ide at skubbe de enkelte tørn bagud med tommelfingerneglene efter hver knude.

Garnenderne bindes ned med bindetråden og overskydende materiale trimmes bort. Fortsæt herefter med fluen på normal vis.

Eksempel på færdig flue... Den færdige hækle-flettede flue kan se således ud.
   

 

 

Relevante artikler
Læs også: Flettede fluekroppe - Introduktion

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home