Tinsel anvendes eksempelvis for at tilføre effekt af lysglimt på provokationsfluer, imitere sølvglans som hos byttefisk eller efterligne den leddelte blanke overflade på nymfer.

Tinsler fås i mange farver og kvaliteter. Guld, sølv, kobber og en lang række "flash" -farver. Disse materialer tilføjer ikke opdrift til fluerne og de anvendes derfor normalt aldrig til tørfluer.

Tinselkroppe er forholdsvis lette at fremstille. Dog bør man være opmærksom på at underlaget bør være så jævnt som muligt, da alle ujævnheder ses igennem et tørnet tinsel. Dette gælder især ved Mylartinsel der er meget tyndt, men samtidigt også stærkt.

Tinsel kan tørnes over en let spoleformet krop, men har kroppen stejle stigninger og buler er tinsel ikke velegnet. Dette er ofte tilfældet ved fluer der er belastet med eksempelvis blytråd. I sådanne tilfælde vælger man at anvende et Mylarrør i stedet for tinsel, for at opnå samme effekt.

Tinselkroppe kan lægges enkelt eller dobbelt alt efter temperament. Hvis man behersker tilstrækkelig nøjagtighed og snilde kan man godt nøjes med et enkelt lag, men især ved Mylartinsler bruger de fleste fluebindere to lag.


Metaltinsel:

Tinsel lægges på i tætte baner der støder op mod hinanden eller måske har et lille overlap. For at dette skal kunne lade sig gøre skal tinsel-båndet kunne ligge i en vinkel på ca. 45° på krogskaftet.

Ved de "gamle" tinseltyper - de der er fremstillet af metal - er det nødvendigt at lave et skråt snit i begyndelsen, for at få båndmaterialet til at ligge rigtigt på krogskaftet i starten..

Således indbindes et metal-tinsel..

Husk at gøre plads til det afsluttende hoved mm..

Bemærk bindetrådsunderlaget – det er af stor vigtighed at have et ensartet og jævnt underlag ved fluer med tinselkrop!


Mylartinsel - dobbelt lag.

De nye Mylar-tinsler er langt at foretrække. De er nemmere at arbejde med og de beholder deres glans - også efter en tur i saltvand.

Ved den populære Mylartinsel - den der har guld på én side og sølv på den anden - vender man den side man skal have ud ad, nedad når man hæfter tinslen til at begynde med.

 

Der beregnes tilstrækkeligt med plads til det afsluttende hoved, og tinselbåndet lægges med den "forkerte" side opad og bindes ned på oversiden af krogskaftet.

Her ønskes en tinselkrop af sølv, hvorfor guldsiden vendes opad.(!)

Der er her planlagt et dobbeltlag tinsel på fluekroppen. Ønsker man kun at lægge et enkelt lag, starter man for det meste bagerst på krogskaftet - dette for at kunne afslutte fremme - men ellers på nøjagtig samme måde.

Her ses den hæftede tinsel lidt fra oven. Det er normalt tilstrækkeligt med ganske få tørn for at fæste et Mylartinsel...

Nu skal tinselbåndet foldes så den rette side kommer ud ad, og få den rette vinkel på båndet.

Dette sker ofte helt automatisk når man begynder at tørne tinselkroppen.

 

Vil båndet ikke rigtigt komme på plads, kan man tage sin dubbingnål til hjælp og folde mylartinslen over nålen...

(Det nederste er dubbingnålen!)

Et lille klem sørger for at begyndelsesfolden trykkes ned til et minimum og stedet senere bliver let at skjule.

Nu tørnes båndet ned mod krogbøjningen i tætte vindinger der støder helt om mod hverandre. Underlaget skal være helt skjult og overfladen skal nærmest fremstå som var den malet på.

Hvis man kun ønsker et enkelt lag tinsel, kan man evt. lave et lille overlap mod den foregående vinding.

Ved krogbøjningen vendes der om og man tørner fremad igen.

Dette kan være et kritisk punkt. Hvis man ikke er omhyggelig kan der opstå en lille løs fold i vendingen..

Fremme ved startpunktet bindes tinslen ned og overskydende materiale trimmes bort.

Husk at gøre plads til vingematerialer og afsluttende hoved.

 

Det er altid en god ide, efterfølgende at tørne en rib ovenpå en tinselkrop for at forstærke denne. I ganske få tilfælde undlades denne dog, men det er så specielt vigtigt at man giver sin tinselkrop en forsegling af lak eller lim..

Eksempler på fluer med tinselkrop: Dynamite, Mickey Finn, Muddler Minnow m.f..

Relevante artikler
Bindetrådsunderlag
Tinsel
Tørne rib

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home