Lakering

Fluefiskerens relativt lille kunstflue udsættes for nogle voldsomme belastninger. Den bliver pisket frem og tilbage i luften, trukket igennem vandløb med sand, tang, sten og grøde – og måske også bidt i!

Livet er faktisk ret hårdt ved den lille tot fjer og tråd på det bøjede stykke metal for enden af fluelinen.

Det der som ofte først sker med fluerne er, at bindetrådens knuder går op, hovedet løsner sig og materialerne begynder at falde af. Det er derfor en god idé at lakere fluens hoved for at forsegle fluens afslutning – gerne flere gange.

Lakeringen af fluernes hoved, handler primært om at forsegle materialer, men selvfølgelig også at tilføje en afsluttende finish på fluen. For at sikre et faldskærmshackle eller holde fjerstråler i stilling, ved eks. fremstilling af forlængede fluekroppe, er lak også velegnet. Ved anvendelse af sarte materialer kan lak eller lim også anvendes for at fremstille en stærk og holdbar flue..

Lakering af fluernes hoveder foregår for det meste med en dubbingnål. Personligt foretrækker jeg at min(e) står i en rengøringssvamp, denne vendt så den grove side er opad. Derved opnår man at nålens spids renses lidt hver gang denne stikkes ned i svampen.

(Det er rart med mindst to dubbingnåle; én til lakering og én der altid holdes glat og ren til "alt det andet"!)

Min lakflaske står altid i samme hjørne af fluebinderpladsen. Den er fastgjort således at den ikke kan vælte, men er let at flytte og ikke mindst; så låget kan skrues af med én hånd!

Se evt. her hvordan man sætter sin lakflaske fast på bordet.

Når man er klar til at lakere, skrues låget af lakflasken og man griber sin dubbingnål...

Nu handler det i første omgang om at få en dråbe af rette størrelse til at hænge ude på spidsen af nålen, uden at hele nålen smøres ind i lak.

En af måderne at krontrolere dette på, er at sørge for at nålen hverken dyppes for dybt eller for lidt i flasken.

Bemærk måden fingrene griber om dubbingnålen!

Langfingeren trykker ind mod dubbingnålen og virker derved som "bund-stop" når nålen dyppes i flasken.

Nålen dyppes nu ned i flasken...

Når nålen trækkes op igen, kan man nemt se om der er tilstrækkeligt med lak på, eller om man har dyppet alt for dybt og derved fået smurt hele nålen ind i lak.

Man starter selvfølgelig "lidt for kort" og rykker siden sin "stop-finger" og tester til rette mængde lak er opnået ude på spidsen...

En anden vigtig faktor er lakkens viskositet - altså lakkens "flydeevne" - eller evnen til at trænge ned eller ind i materialerne og forsegle disse. Er lakken for tyk, opnår man ikke så god en forsegling. Er den for tynd, er det svært at få en pæn finish på fluen. Flere fluebindere har to laktyper de anvender jævnligt. En fortyndet udgave der tørrer hurtigere, og som anvendes løbende under hele fluebindingsprosessen til at forsegle tråd og materialer undervejs. Den "almindelige" anvendes så til andengangslakering på fluens hoved og til anden afsluttende finish.

Lakering af fluernes hoved kan være en delikat affære.

Støt gerne hånden mod fluestikket for bedre at kontrolere de svære processer...

Kan man ikke lakere med venstre hånd, så kan man selvfølgelig støtte den højre mod sin venstre hånd, der samtidig støtter på fluestikket...

Nu lægges der en dråbe lak på fluens hoved. Denne må gerne være en anelse "for stor".

Start med at lægge lakdråben på det højeste punkt, for at undgå at få lak ud over alle materialerne. (lak flyder nedad!)

Fordel nu dråben ud over top og sider på det forberedte bindetrådshoved, men undgå at få lak hen på fluens andre materialer! Lad bare lakken flyde ned over krogøjet hvis der kom for meget lak på, men koncentrer dig i første omgang om at få en pæn afslutning af lakkanten op mod materialerne, uden at få lak ind på fjer og hår.

Fluen vendes siden om på ryggen, og man fordeler lakken på undersiden af hovedet også. Her er det rart med et "Ægte rotationsstik" - Mangler der lak til at dække hele bindetråden, dyppes nålen igen, og man fortsætter således indtil rette mængde er opnået, og hele hovedet er dækket med et passende lag lak...

"Stop-fingeren" er let at holde i position under hele processen, hvorfor det ikke er noget problem at dyppe efter korrekt mængde lak flere gange...

Når man er tilfreds med fordelingen af lakken over bindetrådshovedet, så skruer man stille og roligt låget på lakflasken og aftørrer dubbingnålen på sin rensesvamp.

Tag det bare lidt med ro!

I mellemtiden har lakken nemlig fået lidt tid til at "sætte sig" og trænge ind i vindingerne...

Nu er det tid til at tørre det overskydende lak bort, med duppingnålens lange nål.

Dette kan lettest beskrives som at "snyde/tørre næse" med dubbingnålen. Næsen er det nedhængende krogøje og i stedet for en finger, anvender man sin dubbingnål.

Dubbingnålen vil tiltrække sig den overskydende mængde lak, og man har nu tildelt rette mængde lak over hele fluens hoved – men måske også fået lak i krogøjet!

Som sidste punkt i lakeringsprossessen, aftørres dubbingnålen nok engang i svampen og med nålen fjerner man eventuel overskydende lak der skulle have sat sig i krogøjet.

Det er meget frustrerende at stå ved fiskevandet, og ikke kunne anvende sin flue, på grund af et blokeret krogøje!

Fluen sættes nu til tørre.

Her er anvendt et lille stativ; "Tach-It" - en magnetisk holder, der sørger for at fluerne kun fastholdes bagerst i selve krogbøjningen.

(Samme type stativ kan man selv fremstille ved at finde egnede magnetstrimler, og hæfte disse op med dobbeltklæbende tape i sit fluebinderhjørne. (Tips: køleskabsdøre har sådanne magnetstrimler indstukket i gummilisterne, for at kunne lukke helt tæt))

Det er en god ide at lakere hovedet på hver eneste flue, umiddelbart når denne er gjort færdig. Når man så har færdiggjort en serie fluer, lader man dem tørre natten over og giver så alle en gang finish-lak dagen efter.

 

Relevante artikler
Lak
Lim
Lakflaske fastgøres på bordet

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home