I mange situationer ønsker man at udligne/justere hårenes længde, på en hårvinge, inden denne fæstes på krogskaftet. Dette gøres for at kunne få rette silhuet på vingen. En udligning af halehårene på en tørflue vil også sikre at alle hårstrå medvirker til at holde fluen oppe.

I fluebindertermonologi kaldes denne teknik for "Hairstakking".


Den mest almindelige måde at udligne hårenes længde på, er at anvende en "Hairstakker". Dette stykke specialværktøj fås i forskellige størrelser og udformninger, men kan også fremstilles hjemme i hobbykælderen, af den fingernemme.

De store Hairstakkere - dem med den største åbning - er de mest alsidige, da de kan indeholde flest hår. Det er vigtigt at man ikke overfylder sin Hairstakker, da dette vil nedsætte funktionen væsentligt. Har man brug for størrer mængder hår, er det bedre at forberede flere små bundter, end ét stort, ad gangen.

Statisk elektricitet kan ofte være et problem ved Hairstakking. Statisk elektricitet vil gøre at de enkelte hår klæber til Hairstakkerens sider og forhindrer en ordentlig udligning af hårene. Køb, eller fremstil, derfor kun Hairstakkere af metal eller glas, der ikke producerer statisk elektricitet. Stort set alle plastmaterialer vil fremme statisk elektricitet.

Det er muligt at udligne hår manuelt, uden brug af en Hairstakker. Metoden er dog mindre præcis og mere tidskrævende. Visse fluebindere foretrækker dog denne metode, da de mener at lidt uens hår giver en mere naturtro silhuet på den færdige vinge.


Udvælg et passende bundt hår..

Her er det egernhalehår (Ekorre/Squirrel) der er valgt.

Egernhalehår er meget glansfulde og glatte og er derfor lette at udligne.

Da det handler om at få ens længde på hårspidserne, vinkles hårene ud i 90° fra roden/stammen, når hårbundtet afklippes. Dette vil i høj grad medvirke til at holde samme længde på hårene.

(Samme teknik gør sig også gældende for fjerstråler der afrives/klippes fra en fjerstamme)

Al underuld skal fjernes. Det samme gælder alle de små hår der ikke har opnået tilstrækkelig længde til at kunne anvendes. Fjernes underulden ikke, vil man sjældent opnå et ordentligt resultat.

Fat bundtet i de yderste spidser og pluk det løse underuld ud med fingrene. Ved egernhalehår er det lettest at fjerne de sidste smårester, ved at knipse gentagne gange, med en finger til bunden af hårbundtet..

Hårbundtet indsættes nu i en Hairstakker, med spidserne nedad.

Det kan ved lidt større bundter drille lidt. Ved at dreje hårbundtet i små cirkelbevægelser kan man ofte lette denne proces. Er det alt for besværligt, kan man til nød skille Hairstakkeren ad og indføre hårbundtet fra bunden..

Her er hårbundtet indsat i Hairstakkeren. Som det ses, er de hår der stikker ud af hairstakkeren ret ens i længden, da det er den afklippede del af hårene man ser.

Bemærk at denne Hairstakker har en bunddel af glas, der gør at man kan følge med i processen, uden at man behøver at skille sin hairstakker ad..

Nu bankes Hairstakkeren så, gentagne gange, ned i bordet med små faste bevægelser.

Ikke for voldsomt, da hårene så i stedet vil hoppe oven ud. Er hårene ikke længre end hairstakkeren kan man holde for toppen med en finger mens man banker..

Til sidst holdes Hairstakkeren i 45° og der bankes nok et par gange i bordet. Dette for at få eventuelle små bundter til at samle sig i den ene side af Hairstakkeren. Dette vil lette udtagningen af hårene.

Man kan her se at den del af hårene der stikker oven ud - den afklippede ende - er nu ganske uens i længde.

Hairstakkeren lægges nu ned i vandret position og skilles forsigtigt ad.

Hårenes spidser vil nu stikke ud af Hairstakkerens topdel og være justeret så de har samme længde...

Ganske forsigtigt kan man nu gribe om hele bundtets spidser..
Og samlet trække alle hårene ud af Hairstakkeren...
Hårene overføres nu til højrehånden og bundtet er klar til at anvendes.

Eksempler på fluer med hårvinger: Dynamit, Mickey Finn, Muddler variant, mf..

Relevante artikler
Hairstakker
Binding af en hårvinge

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home