En dubbingnål bruges til at "prikle" fibre fra dubbingen ud med - deraf navnet - men den anvendes nu også til at lakere fluens hoved med. Dette ved at man tilføje en enkelt dråbe lak eller lidt lim ad gangen.


Dubbingnål med sekskantet håndtag

Det er en lang spids metalnål som også kan bruges til at få nedbundne fjerstråler rejst op igen med og meget, meget mere. Det er rart at have to; én til lak og én der holdes ren, til at rette fjer m.m..

Den mest anvendte type er et stykke sekskantet metalhåndtag med en lang spids nål og tilspidset håndtag med hul i modsatte ende.

Køb aldrig en rund!
Metallet er sekskantet for at nålen ikke skal rulle ned af bordet når man lægger den fra sig. Dette er vigtigt, da man ofte har brug for nålen mens man har både hænder, ben og tænder optaget af at holde på materialer og derfor ikke lige kan bukke sig ned under bordet for at lede efter sin dubbingnål.

 


Ved at opbevare dubbingnålene i eks. en rengøringssvamp er det let at få fat i dem og nålen holdes ren.
Det er rart med to. En der holdes helt ren og en anden til at lakere med.
Marker dem så man umiddelbart kan kende forskel.

 

Tip

Man kan sagtens selv fremstille en dubbingnål. En metaltråd (eks. en svejsetråd), spidses til og modsatte ende fæstes i en korkprop. Alternativt kan der anvendes en stor stoppenål.


Materialer til hjemmelavet dubbingnål.

Korkhåndtaget skæres/slibes efterfølgende kantet så dubbingnålen ikke triller ned af bordet.

Eller man tager en stoppenål og montere direkte i en stiftblyant.

Endelig ses der også fluebindere der anvender små spidse tandstikkere som dubbingnål - især ved påføring af lak.



Ved at kombinere et Half-hitch Tool med en dubbingnål spares der på værktøjer.

Dubbingnål
Half-hitch Tool i modsatte ende af dubbingnål.

Et tilspidset rør med hul kaldes også for et "Half-hitch Tool" - det anvendes til at lave halvstik på fluer hvor eksempelvis hacklet er i vejen for andre bindemetoder. Især ved afslutning af Muddlers og fluer med faldskærmshackle kommer et half-hitsh Tool til sin ret.

Tip Spidsen af en kuglepen uden indmad kan også anvendes som Half-hitch Tool

Slut på artikel!

 

Relevante artikler
Se også: Lakering af fluens hoved
Se også: Brug af Half-hitch tool

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home