En "Muddlerflue" er normalt betegnelsen for fluer der er bundet med et nedklippet hoved af hjortehår.


Muddler fluer


Oprindelse
Fluetypen skyldes Don Gapen fra Minesota, der første gang bandt en "Muddler Minnow" i ´50-erne. Fluen skulle imitere en lille fisk og var beregnet på at overliste Nippigonflodens kildeørreder. De lokale brugte ferskvandsulken som agn og kaldte denne for Muddler - deraf udsprang efter sigende navnet på fluen. På rekordtid opnåede fluen status som klassiker og er i dag vidt udbredt over hele kloden.

Fluens naturlige forbillede
Fluen skulle oprindeligt imitere Sculpinen (Cottus cognatus) der er en art ferskvandsulk. Det er en lille bundlevende fisk, der især er kendetegnet ved et bredt fladt hoved og forholdsvis store finner. De fleste Muddlerfluer tilhører altså kategorien af Streamer-fluer. Der findes dog enkelte undtagelser.

At muddlerfluerne fungerer så godt over alt på kloden skyldes sikkert også at Sculpinen i sit ydre minder om en lang række andre småfisk, inklusiv de kutlingearter der findes langs nordiske kyster. Ydermere er det én af de få fluetyper der bevidst forsøger at udnytte fiskens sanser på en lidt anden måde end man ellers ser.

Fisken kan med sine følsomme sanseorganer i sidelinien opfange selv ganske små trykbølger i vandet. Det store brede hoved på en Muddlerflue skubber en masse vand til side når fluen trækkes gennem vandet. De trykbølger fluen derved frembringer, menes at have en ganske stor betydning for fluens succes. Især om natten, hvor ørreden har sværere ved at se, bruger den sidelinjen og lugtesansen mere end i dagslys. Store fluer, der kan lave en tydelig trykbølge i vandet, er derfor ofte at foretrække og her kommer Muddler's virkelig til sin ret.

Muddlerfluerne har været udsat for mange eksperimenter. Typen er bundet i utroligt mange varianter og findes nu i mønstre der eksempelvis skal imitere fisk, rejer samt adskillige insektarter. Fluer bundet med spundne hjortehår er også særdeles velegnet til at imitere mus og frøer til både ørred og geddefiskeri. Frøer og mus er nu ellers ikke hverdagskost for bækørreden. Regnbueørreden og stallingen foretrækker generelt også lidt mindre fødeemner. Men både frøer og mus er voksne måltider, der til tider kan lokke selv de største ørreder frem fra standpladsen. Fluerne, der imiterer frøer og mus, er dog ikke en standardflue, man bør forsøge sig med som det første. De laver ofte megen ravage på vandet, og risikoen for at skræmme fisken, fremfor at kroge den, er ganske stor.

Binding af Muddlerfluer
Muddlers er for det meste fremstillet af hjortehår der er klippet i facon, men også hår fra polarræv og fåreuld kan anvendes. Yderligere findes der også en række mønstre med et såkaldt "falsk" muddlerhoved af chenille.

Anvendes der hjortehår får man en flue med indbygget opdrift, da kropshårene fra hjorten er luftfyldte. En Muddler der er bundet af hjortehår, vil automatisk gå højt i vandet, hvor den skaber uro i overfladen eller måske danner en bule på vandet. Dette kan være en fordel ved fiskeri i aften- og nattetimerne.

Kutlingers udseende og bevægelse kan imiteres fint med Muddlerfluer, men man bør huske en vigtig faktor; fluens gang i vandet. Muddlerfluen er til trods for sin store lighed med dens forbillede, en relativ dårlig kutlingeimitation. Konstruktionen og materialevalget (hjortehår) gør nemlig hovedet til den letteste del af fluen. Men Muddlerfluer kan selvfølgelig vægtbelastes som andre mønstre. En god kutlingeefterligning bør måske derfor have et tungt hoved, der kan give fluen de rigtige jiggende bevægelser i vandet. En mulighed kan derfor være at forsyne fluen med et "guldhoved" eller et "conehead".

Fremstilling af Muddlerfluer stiller normalt store krav til styrken af bindetråden. De fleste bruger en stærk, men også flad tråd der ikke så let kommer til at skære hjortehårene over, når denne strammes op om det enkelte hårbundt. En stærk bindetråd så som kevlartråd, kulfibertråd eller Dynacord ses ofte anvendt.

Lad det også være sagt at Muddlers nok ikke er for novicer udi fluebindingskunsten. Vi er nok flere der husker vores første forsøg med at binde Muddlers som lettere frustrerende. Der skal ofte flere mislykkede forsøg til, før man får håndelaget med at spinde og sno hjortehårene jævnt rundt om krogskaftet og frustrationerne forstærkes kraftigt når bindetråden knækker, når man har valgt en for svag tråd.

Tips til nybegynderen:

Når man først har fået taget på at binde Muddlerfluer er typen ganske fascinerende at fremstille og den indbyder på mange måde til at eksperimentere. Mange fluebindere er med tiden blevet ganske "hooket" på Muddlerfluen og den er samtidigt også meget alsidig at fiske med da man kan udnytte fluens opdrift på forskellig måde. Den kendte fluebinder Poul Jørgensen er også glad for fluen. Han er gået et skridt videre og har frembragt Muddlers som rørfluer. (Vist noget af en udfordring hvis man ikke har prøvet at binde Muddlers på almindelige kroge først...)

Fiske med Muddlerfluer
Mange fisk bliver mindre sky om natten og i dårligt vejr, hvor lyset er svagt. Dårligt lys og en urolig vandoverflade, hvor fisken kan jage frit uden at blive opdaget er ofte ideelle betingelser for Ørreden. Ganske vist er det få fluefiskere, der bruger sommernatten til at fiske ørreder, men husk på, at mange - især de store - ørreder er nataktive og først vover sig frem fra høllerne, når mørket sænker sig.

På solrige sommerdage, hvor varmen flimrer over ådalen, kan det være endog meget svært at lokke en god ørred til fluen, og først hen under aften, når solen er gået ned, begynder fiskeriet for alvor. Mange af os er alt for tilbøjelige til at gå hjem for tidligt, men garvede havørredfiskere ved, at der kan betale sig at blive ved. Uforholdsmæssigt mange store bækørreder bliver fanget om natten under målrettet fiskeri efter havørred. Natten byder ofte på de optimale forhold for ørreden – og dermed også for ørredfiskeren! Fluens kontrast mod en lysere himmel i en ellers mørk nat, gør også sit til at fluen bliver et attraktivt bytte.

En anden succesrig fremgangsmåde i det stedlige P&T-vand, er at fiske en farverig Muddlerflue ganske langsomt og tæt over bunden. Man binder en muddler med god opdrift og fisker den på en synkende line med et ganske kort forfang. Herved kan man få fluen til at gå ganske tæt over bunden i ret langsomt tempo, uden konstant at få bundbid. Fin metode til de træge fisk der eksempelvis står dybt i koldt vand.

Eksempler på Muddlerfluer:

Muddler Minnow
Muddler Variant
Off-Muddler
Musen
Sort Cigar

Relevante artikler
Mere Streamer's
Mere Muddler Minnow
Mere Hjortehår

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home