En streamer er en flue der kan imitere en bred vifte af småfisk eller vandlevende hvirvelløse dyr, så som; orme, igler, rejer, krebs og blæksprutter.

En streamer behøver dog ikke have et naturligt forbillede, men kan være designet ud fra ønsket om at lokke fisken frem fra sit skjul, i den tror at det er noget spiseligt. Den kaldes da for en attraktionsflue.

Streamers kan også være designet, så de slet ikke ligner noget spiseligt. De kan være designet udelukkende for at tirrer og irriterer fisken og kaldes så for provokationsfluer. De fleste klassiske laksefluemønstre er provokationsfluer.

Bemærk at disse "design-udtryk" ikke kun gælder for streamer's – alle fluetyper kan i princippet bindes som enten; imitationsflue, attraktionsflue eller provokationsflue.

 
Imitation Attraktion Provokation
Muddler Minnow
Muddler Minnow
Dynamit
Dynamite
Mickey Finn
Mickey Finn
Muddler Minnow er designet til at skulle imitere en lille ferskvandsulk eller elritse.
Dynamite imiterer ikke et specielt fødeemne, men har få enkle nøglestimuli der skal lokke fisken frem.
Mickey Finn er nok en af verdens mest kendte provokationsfluer.

Anvendelighed
Streamers er specielt anvendelige for nybegynderen, samt for fluefiskere der er ude efter større byttefisk. For kystfiskeren er streamers helt uundværlige.

Nybegyndere syntes ofte at en streamer er nem, både at kaste og fiske med. Streamers behøver sjældent følsomme og kunstfærdige præsentationer, som eksempelvis ved tørfluefiskeriet. Indtagningen af en streamer kan varieres næsten i det uendelige, og at registrere når der er hug – og at kroge fisken - er også let, da mange rovfisk normalt hugger voldsomt på streamers og ofte kroger sig selv. Dette uden der behøves nøje koordinerede modhug fra fluefiskerens side.

Den erfarne fluefisker der er ude efter de større byttefisk, anvende også mange gange en streamer. Når ørred og andre laksefisk vokser sig større, vælge de fleste arter også gerne større bytte, så som småfisk, orme, igler osv.. I stedet for at nappe en lille tørflue eller snuppe en miniaturenymfe, er der væsentligt mere mad i småfisk og børsteorme. Ikke mindst kystfluefiskeren har flueæskerne fyldt med streamers, hvilket selvfølgelig afspejler at det primært er denne type bytte, fisken går efter ude ved kysterne.

Aktivt fiskeri
Af de fire mest populære former for fluefiskeri, nemlig; tørflue-, nymfe-, vådflue- og streamer-fiskeriet, er sidstnævnte så afgjort den type fiskeri der tillader fluefiskeren at være mest aktiv i sit fiskeri. Dette skyldes, at de byttedyr vi prøver at imitere med streamers, alle er relativt aktive væsner, der konstant er i bevægelse. Denne type fluefiskeri tiltaler ofte de fleste nybegyndere og mange aktive mennesker, der måske kan have svært ved at være alt for stillestående i udførelsen af deres hobby. En fluefisker der fisker med streamers er ofte i konstant bevægelse og flytter sig over et større område, end hvis han i stedet fiskede med nymfe eller tørflue. Belønningen for al denne aktivitet, kan være større fisk, kraftigere hug og dermed også en heftigere fight.

Streamer-typer
En streamer kan imitere en række naturlige fødeemner, eller den kan være en ”attraktor-” eller ”provokations-” flue. Provokationsfluer imitere ikke et specifikt fødeemne, men er skabt ud fra andre forudsætninger.

Eksempler på basis streamer's der finder andvendelse i Skandinavien
Muddler Minnow
Muddler Minnow
Wolly Bugger
Woolly Bugger

Grå frede
Grå Frede

Juletræszonker
JuletræsZonker
  

Imitation eller provokation
Rovfisk er stort set altid aktivt på udkig efter føde. Det der udløser rovfiskens angreb og hug, er enten udsigten til et hurtigt, let – og helst stort, måltid – eller det kan forårsages af at uvedkommende trænger ind på fiskens territorium og den derved bliver irriteret eller aggressiv og angriber urostifteren.

At imitere fiskens naturlige fødeemner, og fiske med disse imitationer, giver ikke altid resultat. Det er nu heller ikke altid at fisken er lige aktiv eller sulten, og i visse perioder indtager fisken måske slet ingen føde. Dette er blandt andet tilfældet med laks der er på vej op i vandløb for at gyde. I sådanne tilfælde kan rovfisken i stedet provokeres til at hugge. Dette ved at man servere en provokerende, aktiv, farverig eller støjende flue for næsen af den.

Begge metoder kan være effektive, men fisk der er sultne er langt lettere at få til at tage en flue i kæften, end den fisk der føler sig provokeret af den frække indtrængende. En sådan provokeret fisk kan nemlig forsøge at skræmme fredsforstyrreren væk, ved at slå til denne med halen eller skubbe til den med næse eller ryg og derved snyde fiskeren. Mange fluefiskere oplever ”hug”, der i stedet er fiskens slag eller skub til fluen.

Visse dage kan det virke som om fisken leger kattens leg med musen med vores fluer. Man oplever måske mange udfald og hug mod fluen, men får ganske få landede fisk. Sådanne fiskedage kan være frustrerende, men man kan anvende sine erfaringer, fra fiskeriet med provokationsfluer, til at lokalisere fiskens standpladser, og så siden vende tilbage når forholdene er bedre. Man kan på denne måde anvende attraktor- eller provokations-fluer til at lokalisere de store fisk. Metoden er selvfølgelig specielt anvendeligt i vande man ikke kender så godt. Bemærk dog at kystens rovfisk sjældent er stationære i samme grad som ørreden i elv og å, og man derfor ikke skal regne med at en havørred der har hugget efter ens flue ude på kysten, nu også vil stå på selv samme sted senere på dagen. Her er det andre faktorer der spiller ind. Kystens fisk er ofte aktivt jagende og er ikke territorialhævdende som i å og elv.


Streamer design
Der er sikkert lige så mange teorier om hvordan en god streamer skal se ud, som der er fluefiskere. Som ofte handler de forskelllige ideer mest om farvesammensætningerne, men lad mig alligevel nævne et par generelle tommelfingerregler for de uindviede.

Vigtige punkter at tænke på ved design og fiskeri med streamers er fluens; størrelse, præsentation, facon/silhuet og farve.

Streameres der imitere byttedyr
Ved design og binding af imitations-streamers er der et par vigtige faktorer man bør have i tankerne:

1) Angående de byttedyr man ønsker at imitere:

Slut på artikel!


Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home