Traditionelle vådfluer har fået en renæssance de senere år. De har elles været gået i glemmebogen til fordel for andre fluetyper.
De traditionelle vådfluer imiterer mange af vores naturlige insekter. Eksempelvis en døgnflue-dun der er druknet under klækningen, vårfluehunner der svømmer ned til bunden for at lægge æg og en lang række ”stillborns”. Æglæggende slørvingehunner drukner også, og tages af fisken både under og på vandoverfladen. Alt dette sker uden vi har større mulighed for at følge ørredens fourageren på disse insekter, men det forekommer i stor målestok. De fleste ørrredarter henter hovedparten af deres føde under vandspejlet - i mange tilfælde drejer det sig om helt op til 80-90% af fiskens totale fødevalg.
En vinget vådflue, i rette størrelse, silhuet og farve er ofte en velvalgt imitation når ørreden tager insekter under overfladen. Det er bestemt intet tilfælde, at bøger om fluefiskeriets oprindelse indeholder omtale af vådfluerne. De har fungeret i ganske mange år, og gør det den dag i dag. De traditionelle vådfluer fanger nemlig stadig godt og de er ganske lette at fiske med, og så er de spændende at binde og eksperimentere med hjemme ved fluestikket.
Binding af traditionelle vådfluer
Mere info på vej...
Se også en artikel om Vådfluenes proportioner
Fiskeri med traditionelle vådfluer.
En traditionel vådflue er ofte et godt valg når man for første gang besøger et nyt strømvand. En af de bedste metoder til at finde ud af hvor ørreden gemmer sig, er metodisk at afsøge strømvandet med et par vådfluer på linen.
Mange gange kan det være en fordel at fiske med to forskellige vådfluer på samme tid. Denne metode er ikke så brugt i Skandinavien, men er særdeles udbredt hos vores fiskebrødre i England og Skotland. Ofte vælger man to ret forskellige vådfluer; eksempelvis en lys og en mørk eller en lille og en noget størrer. Hensigten er ikke at få fisk på begge fluer, men at undersøge hvilken vådflue fisken foretrækker, lige nu og her.
Mange af de klassiske nedstrøms vådfluer er oprindeligt efterligninger af døgnfluer – som enten er druknede eller på vej til det, derfor fiskes de normalt nedstrøms ”dead drift”. Kast lidt skråt nedstrøms og lad fluen arbejde sig ned ad strømmen og over til egen bred igen. Tag et par skridt nedstrøms, kast igen og gennemsøg hele strømmen på denne måde. Lad fluen gennemsøge alle de spændende strømninger og sving hvor ørreden kan tænkes at stå. Hvis strømmen er svag kan det måske være en fordel at "mende" linen lidt nedstrøms for at få gang i driften, men ofte er det modsatte tilfældet, så man nedsætter fluens drift ved at "mende" lidt opstrøms.
![]() Black Zulu | ||
![]() Grenadier | ||
![]() Parson Huges | ![]() Peter Ross | ![]() Red Palmer |
![]() March Brown | Teal Blue and Silver | |
![]() Teal and Green | ![]() Teal and Red | ![]() Wickham's Fancy |
Relevante artikler | |
![]() |
Vådfluenes proportioner |
![]() |
Mallard-fluer |
![]()
Tip en ven om denne side på Fluepapiret
"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008