Flashback


Fluebinder: Jørgen Hjorth
Fotograf: Jørgen Hjorth

Flashback nymfer har en stribe Pearl Flashabou eller andet lignende materiale bundet hen over thorax som vingekasse eller endda hen over hele ryggen. Pearl Flashabou reflektere lyset og giver under vandet indtryk af luftbobler der klæber på insektet eller under huden. Adskillige insekter udvikler små luft- eller gasbobler der hjælper med til at løfte insektet til overfladen når det skal klække. Adskillige voksne vårfluearter enten dykker eller kravler ned til bunden af åen for at hæfte deres æg på faste objekter og medbringer samtidigt en række luftbobler der klæber til insektet.

Det bliver mere almindeligt at se at man forsøger at imitere disse luft eller gasbobler ved eksempelvis at tilsætte forskellige syntetiske materialer.


Flashback er altså ikke ét bestem mønster, men må mere betegnes som en bindestil.

   

Garry LaFontaine, forfatter til bogen; Caddisflies, - en grundig herre (!)- undersøgte gennem flere år hvad ørreder åd nede ved bundens sten. Han gjorde sig også mange tanker om hvilke nøglestimuli der var vigtige ved fluerne. Hans tanker kredsede især om de her nævnte små luftbobler. Iført dykkerdragt og udstyret med forskellige fluer testede han gennem længere tid hvad der bedst kunne imitere disse luftbobler hos insekterne. Hans bog Caddisflies beskriver en række vårfluer og hvordan disse bedst kan imiteres. Hans mest kendte mønstre; Deep Sparkle Pupa, Emergent Sparkle Pupa og Diving Caddis anvender materialet Antron for at imitere de små luftbobler. GoldHead-nymfer og Flashback nymfer forsøger også at imitere disse luftbobler hos et insekt der enten dykker eller er ved at klække.

Flashback kan indbygges i næsten hvilken som helst nymfe. Metoden er ikke så udbredt som anvendelsen af Goldhead’s, men især i Amerikanske tidsskrifter og bindebeskrivelser ses det. Flashback kan også tilføres et Goldhead, eller måske er det mere korrekt at sige at man tilføre et GoldHead til et Flashback-mønster.

Visse vårfluelarver, men også nogle af de dykkende voksne vårfluehunner, fanger på deres vej ned under vandoverfladen, så megen luft at de mest af alt ligner en luftboble med ben under vandet. En nymfe med Flashback og Goldhead ligner derfor måske langt mere det rigtige insekt, end alt andet man kan finde på at binde på en krog ved hjælp af fjer og uld.

De mest almindelige mønstre hvor Flashback metoden ses anvendt er Pheasant Tail og Hare’s Ear.

Relevante artikler
Nymfer

Vårfluer

Døgnfluer


Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home