Flue-logo
Fluebinder: Under vejs!
Fotograf: På vej!

Kattegori: Tørflue, Vådflue og Emerger - afhængigt af fiskemetode.

Anvendelse: Godt "allround" mønster der imiterer brune Slørvinger, spinners af døgnfluer, orangefarvede dansemyg med mere. God når der er klækninger af "blu winged olive". (BWO)


 
Partridge and Orange
Krog:

vådflue #10-16 (Partridge L3A #14)

Bindetråd:
Pearsall's Gossamer Silk, orange #6a - eller moderne bindetråd #6/0-8/0.
Krop:
orange bindesilke. Det anbefales specifikt at anvende den lysere bindesilke #6a og ikke "hot orange" som der ellers ofte ses angivet. Når denne bindesilke vokses og den færdige flue siden dyppes i vand, fremtræder kroppen smukt orange-brun, meget lig en spinner-krop. (Den lyse orange bindesilke sælges nogle gange under betegnelsen "Gold")
Rib:
fin guldwire (kan undlades)
Thorax:
ganske lille! - Hareøreuld - frivilligt (findes ikke på originalmønsteret)
Hackle:
Brown Partridge - skulderfjer - eller en brun rygfjer - med lange og bløde fjerstråler, fra en agerhøne, halvanden til to tørn

Partridge and Orange er en flue ud af en hel serie Partridge-fluer. Varianterne er Partridge and Red, Partridge and Yellow, Partridge and Green og Partridge and Claret. Navnene hentyder alle til de forskellige kropsfarver i serien. Fluerne er altså ens, bortset fra kropsfarven.


 

Bindebeskrivelse

"Soft-hacklede" vådfluer har været bundet i århundrede. De så dagens lys første gang i grænseregionerne mellem Skotland og England. De blev bundet af almindelig tråd og fjer fra især agerhøne, men også andre fugle, der som ofte blev nedlagt ved krybskytteri. Se mere i en artikel der omhandler disse Opstrøms vådfluer, som de også kaldes: Flymfer & Spiders
   

 

Info: Partridge and Orange er oprindeligt et af Skues mønstre
Skues udviklede sine nymfer over en lang årrække. I 1939 udgiver han værket "Nymph Fishing for Chalk Stream Trout" hvor han beskriver sine nymfe-mønstre. Han understreger adskillige steder, at nymferne er bundet til forholdsvis langsomt vand.

I "The Way of a Trout with a Fly" - der af mange regnes som Skues hovedværk – beskriver han princippet i disse fluer: "En hønes nakkefjer, eller en lille fjer fra en anden fugl, vil blive påvirket af enhver vandstrømning og på den måde opstår der en illusion af liv, som er meget spændende. Yorkshire-fluerne og Stewarts berømte spider-fluer er bundet efter denne teori. Hvad fluerne ligner, er svært at sige. Uden tvivl ligner hacklet under nogen forhold vinger og ben på nyklækkede insekter, som drukner, eller er ved det, mens de føres af sted i strømmen; under andre forhold ligner de et ubestemmeligt kæmpende undervandsvæsen. I begge tilfælde antyder bevægeligheden liv".
Denne teori holdt Skues fast ved hele sit fiskerliv.

Et fint eksempel på anvendelsen af Skues teori findes netop i hans Partridge fluer. Når Skues havde bundet kroppen, bandt han hacklefjeren ned fortil, nærmest vandret med spidsen pegende bagud og fjerens blanke, overside opad. Når fjerskaftet var sikret med bindetrådstørn fremefter og eventuelt overskud fjernet, bandt han hovedet på fluen. Bindetråden blev derefter tørnet bag om og under hacklefjeren til kroppens afslutning fortil. Han tørnede derpå hacklet og bandt det ned. Så strøg han hacklet frem over krogøjet, lagde et par ekstra bindetrådstørn og afsluttede med en whip-finish. Til slut strøg han hacklet, hvis stråler nu vil stå næsten vinkelret ud fra krogskaftet, på plads. På denne måde fik hacklet det, Skues kaldte for "kick". Senere opnåede Skues "kick" i hacklet ved at binde thorax markant tykkere end kroppen, og fluen blev da afsluttet på normal vis.

Varianter
Skues nymfer forekommer sjældent i variant-udgaver. En dansk fluebinder er en af de få, der med held har ændret ved et Skues-mønster. Ophavsmanden fandt sine materialer lige for hånden i sin egen dyrlægepraksis, og hacklefjeren høstede han i sin egen hønsegård.

Preben Torp Jacobsen er undertiden blevet kaldt Danmarks Skues; i hvert fald introducerede han Skues nymfefiskeri på dansk

BWO Nymph (Preben Torp Jacobsen)
Krog: str. 14, let, øje ned
Bindetråd: hot orange
Hackle: tre-fire stråler fra agerhønens nakkefjer
Krop: uld fra odder
Forkrop: mørkerøde hår fra malkeko
Hackle: meget mørk blue dun høne, tre tørn

Preben Torp Jacobsens har udviklet et lille tricks, der gør det lettere at binde Skues-nymfer. Når ulden er spundet på bindetråden, lægges den første tørn af uld og tråd omkring krogskaftet, men inden kroppen fortsættes, spindes ulden endnu en gang om bindetråden. Den uld, som måtte stritte løst bagud, bliver derved sikret og kroppen bliver derved mere solid.

Fisketips
Oprindeligt blev disse fluer fisket opstrøms. Ofte i små strømmende vande og gerne med flere fluer bundet på samme forfang. Det var ikke unormalt at fiske med to-tre fluer ad gangen.

Nu til dags er der ikke mange i Skandinavien der fisker med mere end én flue på forfanget. Når solen skinner og dine tørfluer bliver afvist af de kræsne ørred, så skift til en "Flymfe" - det plejer gerne at give resultat.

Fisk fluen opstrøms - på samme måde som med tørfluerne. Hold øje med forfanget og vær opmærksom på den mindste uro ved fluen. Et hvidt lys eller glimt lige under fluen, angiver ofte at en fisk har åbnet gabet, og er ved at tage fluen. Opserveres der noget mistænkeligt, så rejs stangspidsen for at sætte krogen.

Eller fisk fluen som en vådflue eller en imitation af et klækkende insekt. Kast tværs over strømmen, og lad fluen, eller fluerne, drive medstrøms og tilbage mod egen bred. Mend linen hvis fluerne får for megen fart på, i forhold til hvad de ægte insekter ville gøre i samme vand.

Tag et par skridt nedstrøms mellem hvert kast. Tag det roligt og lad fluen afsøge alle de spændende strømhvirvler og pools. Normalt er det ikke svært at mærke når fisken tager fluen.

Knæk og bræk.


Slut på artikel!

 

Relevante artikler

Mere:

Valg af flue - en introduktion...
Mere: Flymfer & Spiders
Mere: Emergers
Mere: Slørvinger
Mere: Døgnfluer
Mere: Vårfluer

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home