Flue-logo
Fluebinder: Under vejs!
Fotograf: På vej!

Kattegori: Tørflue.

Anvendelse: Imitation af "Pale Watery" - de små Caenis døgnfluer. Det er en meget anvendelig allround tørflue. Den er anvendelig i både strømmende og stille vande. Størrelse #14, 16 og 18 er gode størrelser.


Tup's Indispensable er et mønster der har været bundet i adskillige variationer igennem årene, visse gode andre mindre heldige. I sandhedens interesse må de fleste nok ty til erstatningsmaterialer nu til dags, da mønsteret oprindeligt indeholder uld fra en vædders intime dele, nemlig scrotum (pungen)

Til dette eksotiske materiale skal der også tilføres en smule guld/gult uld fra en "lemon-coloured Cocker Spaniel" og creme farvet sæluld fra en ufødt sæl samt et lille snip gul mohair. (!) Et senere forslag af Skues indeholdt crimson (højrødt) sæluld. Adskillige forslag til erstatninger og variationer er fulgt efter i årenes løb.

I sagens interesse er efterfølgende mønster da også en af de mange varianter, da undertegnede heller ikke har uld fra vædderens pung liggende på lager. Det er sikkert heller ikke sandsynligt at grejhandleren har et lager af dette, ej heller Cocker spaniel dubbing - så der er brug for lidt kreativitet på materialesiden.

Tup's Indispensible
Krog:
medium til letvægts tørflue #14, 16 og 18
Bindetråd:
gul, tynd (8/0) - en tråd med lidt glans er at foretrække.
Hale:
få fibre fra honey dun hane hackle eller brassy dun hane hackle fibre (man kan også anvende en lys ginger)
Krop:
bagerste halvdel; gul bindesilke efterfølges (på foreste halvdel) af uld fra Væddertekstikler (!) - eller en erstatning der kan bestå af: sæluld - en blanding af 45% cream, 45% gul og 10% rød. Oprindeligt skulle den bagerste gule halvdel være ganske kort, mens man nu ofte ser at kroppen deles ligeligt op i 2 halvdele – den gule halvdel bør ikke være længere end ca. 1/3-1/2 af den samlede kropslængde.
Hackle:
honey dun hane hackle eller brassy dun hane hackle.

Variationer: man kan også binde fluen som faldskærmsflue med en vingestamme af hvide eller grå polypropylen-garn (fin) eller et bundt hackle fibre, men undgå at få vingen for tung. Anvend kun tilstrækkeligt til at støtte parachute hacklet.

Overvejelser: Det kan måske være en overvejelse værd at fundere over hvorfor Austin i sin tid valgte at anvende uld fra vædderens ædlere dele. Personligt tror jeg at det har en vis sammenhæng med, at uld fra naturens hånd ofte er præpareret med en vis portion vandskyende fedtstoffer. Dette gælder ikke mindst uld fra får og dermed altså også fra vædderen. Om fedtindholdet i hårene fra de "unævnelige" har været større end andre steder på vædderens krop, skal jeg ikke kunne sige, men jeg mistænker at der er en sammenhæng. Uanset dette så bør man nok overveje at gøre sin flue vandskyende efterfølgende.


 

Bindebeskrivelse

Indledende bemærkninger

  • Dette mønster bør være let og delikat i sin dressing. Fluen bliver let klodset hvis man ikke er tilstrækkelig opmærksom på dette.
  • Ved at anvende en fin tynd bindetråd, der også anvendes som det bagerste kropsmateriale, undgås buler og materileansamlinger, der ellers let opstår hvis man anvender flossilke.
  • Start med at binde de store størrelser og væn dig til den sparsomme dressing inden du går i gang med de små størrelser.
  • Det oprindelige mønster angiver en "spangled lightish blue dun" hane hackle - og selvfølgelig har de fleste et sådant liggende! Hvis ikke, så vil et brassy eller honey dun fungere aldeles udmærket. Hvis man stadigvæk ikke ved hvad der menes, så brug et lyst ginger hackle.
  • Den bagerste del af kroppen er simpel nok, men der er delte meninger om hvor lang den gule del af kroppen bør være. Visse siger at det bare skal være som en lille "butt", andre mener at det bør handle om halvdelen af krogskaftet. De fleste mener vist at omkring 1/3 er passende, men i sidste ende er det helt op til dig selv.
  • Thorax dubbingen, der består af en blanding af lige dele creme og gul, med en "spids" rødt (45% creme, 45% gul og 10% rød) Målet er at skabe et creme-gult udtryk, med et par røde fibre iblandet. Der skal altså ikke stiles mod et lyserødt (pink) udtryk. Man kan købe indfarvet dubbing i en farve der kaldes for "Tup's Indispensable", men dette giver ikke den føromtalte ønskede virkning.
  • Den dubbede del af kroppen bør være lidt tykkere end den bagerste, men den bør stadig holdes tilpas tynd, så overdriv ikke din dubbing. Anvend kun ganske lidt dubbing og prøv at skabe en nydelig taperet og åben effekt med dubbingen afsluttet et stykke fra krogøjet.
  • Man kan forlænge fluens liv ved at beskytte den dubbede del af fluen med to til tre tørn af tyndt klart forfangsmateriale. Men vær opmærksom på at man bør give sig tid til at prikle de små fibre ud senere.
  • Mellem fem til syv tørn af hacklet er at foretrække, men hvis man ikke er i besiddelse af topkvalitet tørflue hackle, så kan man komme ud for at én enkelt hacklefjer ikke er nok, men at der behøves to hacklefjer. I så fald tørn dem separat - det ene efter det andet. Prøv ikke på at tørne dem begge samtidigt.
   
 

Fig. 1) Fæst bindetråden bag krogøjet og tørn et underlag ned til ca. halvvejs af krogskaftets længde. Udvælg nu en passende hacklefjer.

 

Fig. 2) Udvælg et passende lille bundt fra hacklet og sørg for at enderne er justeret til samme længde.

 

Fig. 3) Indbind fibrene på toppen af krogskaftet, så halen bliver en og en halv gange længden af krogskaftet - måles fra den bagerste del af krogbøjningen.

 

Fig. 4) Fortsæt med at tørne bindetråden i tætte tørn, mens man sikre sig at fibre bliver liggende på toppen af krogskaftet. Stop ved et punkt omkring midt mellem modhage og krogspids og tørn så bindetråden fremefter igen. Gør den bagerste del af kroppen (ca. 1/3 af krogskaftet) færdig, før dubbingen påbegyndes.

 

Fig. 5) Den forreste dubbede del af kroppen bør være tykkere end den bagerste, men den bør stadig holdes pæn slank, med en åben og taperet udtryk. Husk at gøre plads til et - alternativt to, hackler.

 

Fig. 6) Nu udvælges et hackle med en længde på fjerstrålerne der svarer til en og en halv gange kroggabet. Fjern de nederste dunede fjerstråler. Fæst hacklet med den gode side (konvekse) ud mod dig selv, og hældende til den ene side, lige foran kroppens afslutning.

Hvis du ønsker at anvende to hackler, så indbind den ene direkte på toppen af det andet, men tørn dem separat, det øverste først.

 

Fig. 7) Vind bindetråden frem til et punkt lige bag krogøjet og tørn siden hacklet fremefter - hvert tørn direkte foran det foregående.

 

Fig. 8) Bind hacklet ned og trim overskydende materiale bort.

 

Fig. 9) Forsigtigt holdes hacklestrålerne bagud, mens der dannes et lille net hoved med bindetråden. whip-finish og laker - gerne to gange.

   

 

Info: Tup's Indispensable blev oprindeligt bundet af en tobakshandler; R. S. Austin fra byen Tiverton. I sit baglokale bandt han fluer på bestilling når der ellers var fred i butikken. Fluen stammer fra 1900-tallet, og fluens mønstersammensætning blev anset for at være en forretningshemmelighed helt op til 1940. Det var Austins datter, der havde overtaget fluebinderiet efter sin fader, der siden gav G. E. M. Skues tilladelse til at frigive mønsterbeskrivelsen. Det var også Skues der siden navngav fluen.

Oprindeligt så mønsteret således ud:
Krog: #16 Pennell-sneck.
Bindesilke: gul
Hale: Fibre fra Honey Dun eller light Blue Dun spade-hackle.
Tip: Få tørn gul bindesilke.
Krop: Dubbing der er fremstillet af uld fra vædderens unævnelige, cremefarvet sæluld (fra en ufødt sæl), lidt af samme sæluld der er farvet henholdsvis rødt og gult, samt lidt uld fra en "lemon" farvet Cocker spaniel.
Hackle: Plettet blue hackle i en lys nuance. (Alternativt Honey Dun eller hvis man kan opdrive et Brassy Dun)

Det påstås at Austin oprindeligt bandt fluen som en imitation af en "red spinner" - men fluen har nu vist sig funktionsduelig til at imitere "pale watery" og med den mange andre pale/yellowish.

Fisketips
Som tidligere nævnt er Tup's Indispensable en populær flue til strømmende vande når oliven og pale wateries klækker.

Navnet; "Pale Watery" dækker over de små døgnfluearter; Baetis fuscatus, B. Scambus, Centroptilum luteolum, C. Pennulatum (findes ikke i DK) og Procloeon bifidum. Der skal lup til hvis man vil bestemme disse arter fra hinanden, så det er nok ikke sandsynligt at fisken kan kende forskel heller.

Det er små døgnfluearter med en kropslængde på 4-8 mm og to haletråde på 7-14 mm. Kropsfarven på duns kan varierer fra råhvid til meget lys oliven over til lys olivenbrun eller grøn. Vingerne er grå. Spinners krop kan varierer fra gennemsigtig hvid - hvor de sidste tre led er orange - over gennem de gyldne, ravfarvede og klart rødbrune farver. Vingerne er klare hos spinnerne.

Ovenstående døgnfluearter er overvejende vandløbsarter. C. Luteolum kan man dog også finde i rene søer. Duns klækker fra sidst på eftermiddagen til ud på aftenen, først på sæsonen. Sidst på sæsonen er det mest middag/eftermiddag. Spinnerne kan ses på vandet om aftenen, ganske ofte indtil det er helt mørkt.

Hvad der ikke er så velkendt er at fluen også er udmærket til de stille vande. Hvad fisken tager fluen for er selvfølgelig et godt spørgsmål, men at fisken tager den er der ingen tvivl om. Især i de varmere perioder af året og på overskyede, men varme dage uden for megen vind.

Fluen bør fiskes statisk eller med ganske sagte indtagen - kun lige tilstrækkeligt til at holde kontakt med fluen.

Uanset at fluen kan anbefales som et "generelt" mønster, så findes der situationer hvor den kan anvendes som specifik imitation. Der refereres her til "anglers curse" - de små Caenis døgnfluer der klækker i hobetal og som giver de fleste fluefiskere grå hår i hovedet. Når der nu angives at man kan have succes med at fiske Caenis under en klækning, så menes det bestemt som et relativt begreb!

De fleste smutter slukøret hjem inden klækningerne når sine højdepunkter. Angler's curse betyder "lystfiskerens forbandelse" på dansk, og har man oplevet en klækning af de små Caenis døgnfluer, så forstår man hvorfor. Døgnfluerne klækker i et antal og med en hastighed der overrasker de fleste. Fisken smovser ofte i disse nyklækkede døgnfluer og fluefiskerens imitation drunkner totalt i mængden af "ægte varer".

Se evt. fotogalleri af Døgnfluer hvor der også findes foto fra Caenis klækninger i Danmark.


Slut på artikel!

 

Relevante artikler

Mere:

Valg af flue - en introduktion...
Mere: Døgnfluer - introduktion
Mere: Fotogalleri af Døgnfluer

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home