Fluebinder: Jørgen Hjorth
Fotograf: Jørgen Hjorth

Kattegori: Vådflue - P&T

Anvendelse: Lokalt mønster fra Citadellet's P&T, som er den indre voldgrav ved slottet i Landskrona. Her står fisken næsten altid dybt uanset vind og vejr. Der er teorier der siger at fisken står og napper små mysis og hesterejer langs voldgravens stejle kanter. Dette og andet småkravl bliver pumpet med ind fra Øresund.
Fluen skal fiskes ganske langsomt, på en synkende line og kort forfang - Da fluen normalt flyder ret højt på vandet, kan man ved denne metode holde "Musen" ganske tæt over bunden, uden af sidde fast i blade, grene og anden bund-"vegetation". Den anvendes altså lidt som en "Bobby" - flue.
Fortsæt med at fiske helt ind til breden hvor fisken ofte tager fluen ganske voldsomt.


 

Musen

Krog:
Streamer # 8-10 (Ovenfor er anvendt en J.S. Sea Streamer fra Partridge, da fluen er bundet til Citadellet's P&T som er Sveriges eneste P&T med saltvand)
Bindetråd:
neutral eller som valgt kropsfave. Ofte anvender jeg selv kulfiber (Som er stærkt og som jeg anvender til næsten alle saltvandsfluer - andet kan dog sagtens gøre det!)
Hale:
Marabou -længde som krogen.
Krop:
Indfarvet hjortehår. (Læs eventuelt mere om hjortehårnes egenskaber.)
Rib:
guldtinsel
Vinger:
hanehackle
Hackle:
rødbrune
Hoved:
dannes af bindetråden der efterfølgende lakeres gentagne gange
  Bindes i mange forskellige nuancer bla.a. rød, orange, gul, gråhvid og lys brun.

 

Bindebeskrivelse

  Først fæstnes tråden ved krogbøjningen, hvor halen også bindes ind. Herved holdes krogskaftet fri for tråd og gør det derved lettere at indbinde kroppen - der bindes og klippes i facon som man ville binde en "Muddler-flue". Til sidst gives hovedet en dråbe "Superlim". (Lak mørner i saltvand med tiden)

 

Info: Oprindelse kendes ikke, men flere lokale fiskere her i Landskrona henviser ofte til den som bedste medicin i den stedlige P&T. Det skulle dog undre mig om ikke fluen kan anvendes med held andre steder også.

Lokal Svensk flue der bla.a. anvendes i den stedlige Put & Take (Citadellet) med stort held. (Forbilledet er vist nok en flue af samme navn bare noget større og beregnet til Geddefiskeri)


Slut på artikel!

 

Relevante artikler

Mere:

Valg af flue - en introduktion...
Mere: Streamer's
Mere: Muddler Fluer

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home