Linekoncepter
   
 

Linekoncepter

Et "normalt" linekoncept består af 3 dele:
Inderst på hjulet findes en bagline, dernæst selve kastelinen (normalt en DT eller en WF) og så til slut forfanget, der igen kan bestå af flere elementer.
I dette koncept anvender man hele tiden den glatte flueline, både som vægt til at kaste fluen ud med, men også til at skyde nogle meter ekstra af linen ud ved fremkastet.

Et skydehoved-koncept består af 4 dele:
Inderst en bagline, dernæst så en skydeline, så et skydehoved og til sidst så forfanget som tidligere.
I princippet har man her altid hele skydehovedet uden for stangspidsen (vægten man anvender til at kaste med) og bruger så skydelinen til at "skyde" de ekstra meter line ud med i selve fremkastet.

Skydehoveder
En speciel type klumpline er den såkaldte "shooting taper" (ST) som Amerikanerne vist benævner den, eller "shooting head" (SH) som den også kaldes her i Norden. Det er i princippet blot er en afkortet halv DT line.
Bagtil forsynet med en tynd "monofil" skydeline - denne kaldes også for en "shooting line" eller "running line" - giver "skydehovedet" de længst mulige kast. Den "skyder" som et projektil, men giver så til gengæld et dårligt nedslag og en ringe kontakt til fluen.

Skydehoveder anvendes i stor udstrækning ved fiskeri på kysten hvor man primært har brug for at kunne kaste langt og hvor det ofte blæser en del. Disse enkelt-taperede skydehoveder måler normalt de foreskrevne 9,15 meter og monteres for enden af enten en tynd monofil skydeline eller en tynd flydende skydeline. Førstnævnte giver de længste kast, mens den flydende er meget lettere at håndtere under fiskeriet.


Fremstilling af skydehoveder

De fleste fluefiskere jeg kender, laver selv deres skydehoveder, især når det er liner til kystfiskeriet der er specielt hårdt ved fluegrejet.

Fremgangsmåden er i princippet nogenlunde som følger:
Man køber en DT line, 1 til 2 "klassetrin" højere end det højeste ATMF-nummer på sin stang. Ofte investere man i en rimelig billig line, da saltvandet og strandens sand og småsten er hård ved linen.

I princippet klippes DT linen nu over på midten og der splejses øjne i begge ender. De fleste har dog tidligere "kastet liner ind" til deres stang og har derfor ofte på forhånd fundet ud af hvor meget et skydehoved bør veje - selvfølgelig i forhold til den givne stang - og man forsøger så at veje/måle sig frem til en ideal vægt/længde på sit skydehoved.

Til min egen kyststang (AFTM 8-9) har jeg med tiden fundet ud af at et skydehoved på 17-18 gr. - med en længde imellem 8,8 - 9,2 meter fungere bedst for mig.

Mange dygtige grejhandlere ved hvad et skydehoved bør veje til en given stang og monterer også gerne øjne ved forespørgsel.

 


Skydeliner

Skydeliner – runningline, levelline, klumpforlænger – kært barn har mange navne…
En skydeline er en tynd flueline uden tapering (tilspidsning), som anvendes til forlængelse af skydehovedet.

For at få bedst mulig modstand i stangøjerne – i forhold til lineklassen, findes der flere linetykkelser at vælge blandt. Om linen bør være coated eller af monofil-nylon-typeen, er et temperamentsspørgsmål.

Coatede skydeliner
Linen skyder normalt mere jævnt gennem stangøjerne og friktionen mellem line og øjer er så tilpas stor at det giver et godt balanceret kast. De coatede liner er som ofte med flettet inderkerne, hvorfor man kan fremstille fine løkker i enderne, uden brug af klodsede knuder.

Coatede runningliner har ikke så stor tendens til at krølle som de monofile.

Monofile skydelinerliner
Det er for det meste en tynd nylonline med meget lille modstand. Man kan derfor kaste meget langt, men der kræves en nedbremsning i afslutningen af kastet, for at strække forfanget ordentligt og præsentere fluen pænt. Ikke altid så enkelt som det lyder. Visse monofile liner kræver pleje og de skal også strækkes af og til for at fjerne linehokommelsen.

Lidt om valg af skydeline. Når du skal vælge en skydeline til at montere efter selve skydehovedet, så findes der selvfølgelig også her flere fabrikater og kvaliteter.

Da man ofte anvender skydehoveder på kysten og i saltvand, er det selvfølgelig rart at vide om den er saltvandsbestandig, men vælg aldrig en udgave der er flettet eller ru på overfladen. Efter en hel dags kystfiskeri med en sådan flettet skydeline mellem fingrene, føler man ofte at man har kørt fingrene hen over vådt sandpapir i timevis og siden hældt salt i sårene. Det føles som den rene tortur - og kan spolere en ellers god fisketur - jeg har prøvet det!

Skydelinen skal selvfølgelig helst være helt glat og meget gerne flydende.

En synkende skydeline skaber ofte problemer når man står i vand til midt på livet og skal trække en flere meter dybt begravet skydeline ud af vandet når man kaster.

Lidt bølger og uro i vandet vil uvægerligt være med til at begrave linen, ofte dybt nede om fødderne. Man kan dog smøre sin synkeline med "anti-synkemiddel" hvorved problemet elimineres noget. Visse anvender en linekurv, men en sådan syntes jeg nu ikke er rar at gå med på kysten.

 

 

   
 
Tip Skydeliner bliver altid mest slidt i den yderste ende. Inden man går ud og investere i en ny, kan det ofte betale sig at kappe et par meter af den yderste ende, for at fjerne det værste ru stykke.
 
   
 

 

 

Læs også:
Mere info: Flueliner - en introduktion
Mere info: Lineklasser
Mere info: AFTM - systemet
Mere info: AFTM - line/stang
Mere info: AFTM Lineklassernes praktiske anvendelsesområde
Mere info: AFTM - Koderne/vægt
Mere info: Engelske & Amerikanske mål

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home