Ofte ser man fluefiskere iført hat og solbriller - uanset vejret. Det er der en god forklaring på. Hvis man anvender polariserede solbriller kan man fjerne hovedparten af refleksionerne fra vandoverfladen, og så åbenbare bundforholdene sig for fluefiskeren. Man kan så se de mindste detaljer under vandspejlet, og langt nemmere udse sig et sted, hvor man kan forvente at fisken vil søge føde. I mange tilfælde ser man faktisk også selve fisken og kan nemmere placere fluen korrekt på vandet.

En hat med en sort skygge fjerne mange reflektioner fra himmel og sol. Når man går i åen er en bredskygget hat fin, da den også skygger for solstrejf fra siden og skråt bagfra, der kunne falde ind og belyse brilleglassene bagfra. Dette giver også uheldige reflekser der ødelægger fluefiskerens udsyn. Hatten anvendes så også af mange til tørrestativ og opbevaring af fluer.

På kysten vil en bredskygget hat blæse bort. Her anvender man i stedet en kasket der dog også klare en stor del af reflekserne. Er det koldt - og det er det ofte tidligt om morgenen og sent på aftenen - så trækker jeg ofte en strikhue ned over kasketten for at lune. Kasketten forhindre så også huen i at glide ned i øjnene hvis man har trukket hætten op også.

Bemærk også at det største varmetab sker fra hovedet, hvorfor det er specielt vigtigt at have varm hovedbeklædning i den kolde årstid. Bliver man kold og forfrossen er det hovedet man først skal sørge for der er varmt. Sørg for at have en varm hue af uld eller fleece når du fisker i de kølige tider.

En hat med mørk skygge...
Kasket m. mørk skygge..
Kasket og hue..
NB: Gå ikke hen i banken
i denne mondering!

 

En halsklud er for mig næsten uundværlig, uanset vejr og vind. Den kan bindes så den lukker af for både vind og vand. Også her er det svenske overskudslager leveringsdygtig til rimelige priser. Er uheldet ude, er en sådan klud også anvendelig til mange andre formål og eksempelvis som en hurtig nødforbinding.

Halsklud fra det svenske overskudslager... (10,-Skr)

Slut på artikel.

Relevante artikler
Solbriller
Vanter

 

 

 


Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home