Hvorfor uld?
Man ser ofte at uld anbefales i forbindelse med en god udendørsbeklædning, men hvorfor nu det?!

Naturlig uld har mange unikke egenskaber og megen forskning i nye syntetiske fibre til beklædningsindustrien, tager sit udgangspunkt i at kopiere uldens egenskaber.

Hvad er uld?
Uld består af mange, mere eller mindre, bølgeformede og krusede fibre, der er opbygget af keratin. Dette er samme materiale som vores eget hår er opbygget af. Keratin er et vigtigt protein der findes i hår og negle.

Uld-fiberets yderste lag ligner skæl, der som tagsten dækker over hinanden og giver overfladen en takket kontur. Hvis skællene spredes ud, hvilket eksempelvis kan ske efter en gang varm tøjvask (over 45°C) kan det give ulden en stikkende følelse. En anden årsag til at uld kan føles stikkende, skyldes at fåret der har doneret ulden, klippes for ofte – uldfibrene savner den naturlige bløde spids.

Skælagtig overflade på uld...
Skælagtig overfladestruktur

Merinould, der anvendes i undertøj og strømper, er den blødeste fåreuld der fås. Hos lammeuld (yngre end 7 måneder) findes den naturlige hårspids endnu og denne uld opleves derfor blødere og mindre stikkende. En anden blød uld er angorauld der kommer fra angorageden. Angorauld har 10-20 cm lange, bløde og silkeagtige glinsende uldhår, disse kaldes også for mohair. Uld fås også fra kamel, lamaen, moskusoksen med flere.

Uldens varmeisolerende evne
Uld er et af naturens bedste materialer når det gælder varmeisolering. Et uldhår kan være mellem 2 til 40 cm lang og indeholder mange mikroskopiske luftfyldte hulrum der giver ulden sin enestående isoleringsevne. Hvide hårfibre – eksempelvis på naturlige blondiner – indeholder flere mikroskopiske luftlommer end hår fra en brunette. Hos de mørkhårede er fibrenes luftlommer er fyldt med farvestoffet melanin. (af Græsk; mels, melan-, der betyder; sort).

Den specielle egenskab ved det hvide hår, udnytter flere dyr. De anlægger en vinterpels der er hvid og dermed har mere varmeisolerende luftlommer indbygget i hårene. Samtidigt fungere den hvide farve også som kamuflage i et vinteragtigt snelandskab.

I kraft af uldens naturlige krøl og krusning, kan en uldpels indeslutte yderligere 60-90% luft, hvilket igen giver en ekstra varmeisolerende effekt. Ulden har yderligere en speciel egenskab; når uld bliver fugtigt, krøller det yderligere og forstærker derved isoleringsevnen i kraft af den øgede mængde luft der indesluttes. Isoleringsevnen forøges altså i en fugtig uldtrøje.

Når uld bliver vådt, varmer det stadig på kroppen. Uld kan optage ekstra 35% vand af sin oprindelige egenvægt – uden at det af den grund føles vådt. Bomuld kan optage 16%, mens nylon, polyester og akryl kun kan optage 8%. Det er de syntetiske materialers lave vandbærende egenskaber, der gør at sveden fra kroppen ikke opsuges i "super-undertøjet", men hurtigt trænger ud gennem lagene i en moderne flerlags-beklædning. Her handler det om, at kroppens sved kan fordampe ud gennem undertøjet, ud gennem et varmende mellemlag (eksempelvis af fleece) og til sidst ud gennem det yderste lag der ofte består af Goretex™.

Vand køler ca. 25 gange hurtigere end luft, og har man bare én gang stået med en svedig og gennemblødt bomuldsundertrøje i kuldegrader, så glemmer man det sent.

Når uld optager fugt og binder dette i fibrene, så afgiver det varme. Hvis man har en uldtrøje på indendørs, der vejer et kilo, så indeholder den 50 ml vand – under forudsætning af at temperaturen er 20°C og der er en luftfugtighed på 25%. Går man udendørs, iført samme trøje, så vil den ved en temperatur på 10°C og en luftfugtighed på 90%, optage yderligere 270 ml vand. Ulden afgiver samtidig en hel del varme ved denne proces. Jo mere vand uld opsuger jo mere varme afgiver den.

I et forsøg på at efterligne naturfibrene, har man udviklet syntetiske fibre med tynde hulrum. Disse fibre isolere i kraft af deres hulrum, men de kan kun opsuge vand i flydende form. Uld derimod fungere helt anderledes. Fugten opsuges ikke i fibrenes hulrum, men optages som vanddamp og bindes i selve uldmaterialet; keratin. Det yderste cellelags fedt og proteinlag i uld, er så hårdt bundet, at de opløsningsmidler der anvendes ved en kemisk rensning, ikke kan opløse det. Uldfibrenes overflade er helt vandtæt og vandafvisende, men lader vanddamp slippe igennem, nøjagtigt som ved Goretex™. Uld fungere som fugtspær overfor vand i dets flydende form, men det har en fin evne til at transportere vand i form af damp.

 

 

Relevante artikler
Fluefiskerens beklædning
Hår og uld

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home