Da fiskevandet sjældent er badevarmt, i hvert fald ikke når det er interessant for fluefiskeren på vore nordlige breddegrader, så er vadebukser – eller vaders – et must. I forening med termobukser og lange uldne sokker holder vaders vandet ude og varmen inde.

Man skelner normalt mellem to typer; Neoprenvaders og så de "åndbare", der er fremstillet af Goretex™ eller andet lignende materiale. Yderligere findes der vaders der er fremstillet af PVC, men disse ses ikke så ofte mere.


Udbudet af vaders er stort...

Vaders fås i flere længder, men her man skelner ofte kun mellem skridtstøvler og så "de andre", der alle slutter et sted over bæltestedet og i flere tilfælde helt oppe under armhulerne.

Neoprenvaders er (bortset fra de af PVC) de billigste og fås i forskellige materialetykkelser - ofte ligger det mellem 3-5 mm. Farven veksler fra grå, grøn, sort og brun. De fås med eller uden fastmonteret støvle. De med fast støvle er hurtigst at hoppe i, mens de med løse støvler giver følelsen af en mere sikker gang og vadning. De løse vadestøvler er ikke billige og denne merpris skal selvfølgelig også indregnes når man skal ud at investere. Har man lidt "uheldige" sko-størrelser, kan det måske være umuligt at finde et par neoprenvaders med fast støvle, der passer både i bukse- og støvlestørrelse. Vælg i stedet et par med løse støvler, da neoprenet giver sig lidt - og køb så et par støvler der passer ordentligt. Støvlerne holder som regel meget længere end neoprenvaders.

De åndbare vaders er relativt tynde, sammenlignet med neoprenvaders, men de tillader i modsætning til neopren at man kan ånde igennem materialet. Dette indebære at kroppens fugt kan bortledes, mens vand udefra ikke kan passere ind gennem stoffet. Det giver et særdeles behageligt klima inde i bukserne, da man ikke så let kommer til at føle sig fugtig, klam og svedende. Samtidigt giver det relativt tynde materiale en væsentlig bedre bevægelsesfrihed end et par neoprenvaders.

Neoprenvaders anvendes af de fleste kystfiskere grundet deres fine isoleringsevne, samt relativt lave pris. Prisen på et par neoprenvaders ligger ofte på ca. 1/3 - 1/4 af et par tilsvarende åndbare vaders.

Min erfarring er, at man ikke skal anvende åndbare vaders, når vandtemperaturen er under 10°C, da det så kan være ganske svært at holde varmen - selv med thermoundertøj og lange underbukser.

Et par vaders anvendt til kystfiskeri holder normalt kun én eller maksimalt to sæsoner. Dette uanset mærke eller pris. Vær opmærksom på hvordan de er konstrueret i skridtet - det er ofte hér at neoprenstøvlerne først begynder at lække.

Alle sømmene skal være limet og dækket med tape og der bør forefindes forstærkninger på knæ - samt buksebag hvis det er de tynde af Goretex. En lomme højt placeret på maven, kan være god til flueæsker og lign., men vær opmærksom på at der bør findes afløb i alle forstærkninger og lommer for indtrængende vand.

Neoprenvaders med og uden fast støvle...
Åndbare vaders med neoprenfødder..

 

Tip! Vaders bør købes rigeligt store, både i foden og omkring mave og rumpe. Ikke fordi de skal være til at vokse i, men fordi der skal være plads til flere lag varmende tøj, når vejret er koldt.
Tip! Mellem fisketurene har vades det bedst, hvis de bliver hængt op på et tørt og lunt sted. De skal tørres grundigt igennem og gerne behandles lidt godt hvis man vil have glæde af dem i lang tid. Går man langt til fiskepladsen, kan det være en god idé at hænge vadebukserne over skulderen, indtil man er fremme. Vaders egner sig sjældent til vandreture, og gåture slider vadebukserne på steder, hvor det ofte er ekstra svært at lappe huller.

 

Slut på artikel!

 

Relevante artikler
mere: Fluefiskerens beklædning
mere: Vadestøvler

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home