= Clinch Knot

Bindes den med mindst 5-6 viklinger, er brudstyrken på 80-85%


Clinchknuden er sikkert en af de populæreste lystfiskerknuder, fordi den både er let at håndtere og ganske skridsikker. Knuden er kun egnet til monofile liner og duer ikke til de flettede (braided) liner. Den er identisk med den svenske Betesknute (agnknude) og den svensk/norske Spoleakselknute.

Clinch knot

 

Bindemetode:
Stik lineenden gennem krogøjet og lav en bugt. Læg 4-6 viklinger af lineenden omkring linen. Før lineenden tilbage og ud gennem bugten. Stram knuden let op og fugt. Stram den så afsluttende hårdt op.

Clinch Knot xtra

Hvis man vil gøre Clinchknuden mere skridsikker kan man føre enden af linen ud gennem den sidste linebugt, som vist herover.

Clinchknuden kaldes også for blink-knude og Half Blood Knot = Halv Blodknude, hvad der tyder på, at den formodentlig er lige så gammel som Blodknuden. Clinch = clench = at fastholde/sikre hentyder til, at knuden er »låst«, fordi lineenden er ført gennem den bugt, der opstår, når lineenden stikkes gennem et krogøje, en svirvel eller et snoet trådøje.

Slut på artikel!

Relevante artikler
Linebrudstyrke
Knudebrudstyrke

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home