= Turle knot

Knudebrudstyrken på monofil eller forfang er cirka 80%.


Turleknuden er oprindeligt konstrueret til fiskeri med vådflue bundet på krog med opadbøjet øje, men den kan også bruges på kroge med nedadbøjet øje. Knudens store fortrin er at den sørger for at krogskaftet altid ligger i direkte forlængelse af linen/forfanget således at fluen ligger rigtigt efter forfanget.

Bindemetode:
Fremgangsmåden er enkel. Stik lineenden gennem krogøjet, og lav en lang, løs bugt. Knyt en løs, men korrekt knyttet, almindelig overhåndsknude (også kaldt ”kællingeknude”) omkring bugten. Stram bugten og knuden løst op, og før så bugten hen over fluen udenom al klædning inklusiv hackle med mere. Stram let op. Fugt, og stram hårdt til. Trim lineenden; men lad en kort stump stå.

Turleknuden må bestemt anses for at være en klassiker. Den kaldes også Majorknuden i Norge. Den er opfundet af Major W. G. Turle of Newton Stacey, England. Knuden blev navngivet 30. 5.1884 af den daværende redaktør af »The Fishing Gazette« Mr R. B. Marston i samme verdensberømte lystfiskertidsskrift. Major Turle døde 1909.

NB: Af og til hører man knuden benævnt som »Turtle Knot«, hvad der absolut ikke er nogen mening i. »Turtle« betyder nemlig skildpadde.

Slut på artikel!

Relevante artikler
Linebrudstyrke
Knudebrudstyrke

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home