Fluestangen
En fluestang i klasse AFTM 7-8 vil for de fleste være et godt valg til kystfiskeriet. Er temperamentet og kræfterne til det, kan man dog gå op til en AFTM 8-9. Især på de åbne kyststrækninger kan man have brug for lidt ekstra "power" da det som ofte blæser på kysten. Fisker man mest i små inderfjorde med læ og lidt mere stille vand, kan man måske gå ned til en AFTM 6-7.

Normalt vil man vælge en 9' stang. Fisker man ofte fra flydering kan det måske være en fordel at vælge en lidt længere stang (omkring de 10') da man derved har lettere ved at løfte linen ud af vandet.


Fluefisker på kysten en fin morgen...

 

Fluehjulet
De storspolede hjul der findes på markedet egner sig fortrinligt til kysten fiskeri. De opsamler hurtigt linen ved indtagning, er dejligt følsomme på bremsen når fisken hugger og den store spolediameter reducere fluelinens hukommelse. ( = minne) Visse storspolede fluehjul er fremstillet med en åben inderspole, hvor selve lejerne er synlige og dermed udsat for vind og vejr - samt strandsand! Disse hjul vil jeg ikke anbefale at man benytter på kysten. Derimod findes der flere fluehjul der er fremstillet af kompositmaterialer og som samtidigt er relativt billige. En investering i et sådant vil man sjældent fortryde.


Danskfremstillet "ComPO 69" fluehjul
- velegnet til kystfiskeriet...

Bemærk: Et af de vigtigste punkter ved kystfiskerens fluehjul er at det skal være saltvandsbestandigt. Generelt bør man være opmærksom på at alt grej er ekstra hårdt belastet og udsat ved fluefiskeriet på kysten, men især fluehjulets mekaniske dele tærer hurtigt, hvis de ikke er af saltvandsbestandigt materiale. Vælg gerne et helt simpelt fluehjul med så få mekaniske dele som muligt, det vil man som ofte få mest glæde af i længden.

Fluelinen
Skydehoveder (også kaldet "klumpliner" eller "shooting head") er det mest anvendte ved kystfiskeriet. Dette skyldes at man på kysten ikke vægter præsentationen af fluen så højt, men derimod er mere fokuseret på lange og kraftfulde kast. Ofte anvender man også en lidt større flue end man ville gøre i åen, og sammen med lidt genstridig vind på den åbne kyst kan dette hurtigt tage kraften ud af fluekastet. En "WF-line" kan i princippet ligne et skydehoved meget i egenskaber og kan derfor også finde anvendelse på kysten. Dog er en sådan WF-line ofte en hel del dyrere og anvendes derfor sjældent.

Personligt køber jeg selv billige andensorterings liner til kystfiskeriet og fremstiller selv mine skydehoveder. Dette da kystfiskeriet er hårdt ved grejet, og fluelinerne også hurtigt kommer til at bære præg af at have være anvendt i forbindelse med sand og saltvand.

Flydende eller synkende?
For det meste anvendes der Intermidiate liner på kysten og man justere så fluens fiskedybde yderligere ved at anvende forfang med synkende engenskaber.

En flydende line vil ligge hen over bølgetoppene og derved mindsker man kontakten med fluen. Er det fint stille og uden bølger skifter mange ofte over til en flydende line.

Skydelinen der monteres efter selve skydehovedet bør være glat og meget gerne flydende. En ru skydeline (eks. en flettet) der er våd af saltvand, opleves hurtigt som et stykke sandpapir der slider huden af fingrene.

En synkende skydeline har det med at vikle sig ned om fødderne og er der lidt strøm hvor man står, kan det opleves som et mindre helvede at få skydelinen ud af vandet når man vil udføre et nyt kast. Er skydelinen ikke flydende fra start, kan denne smøres med forskellige midler for at opnå denne eftertragtede egenskab, men vær opmærksom på at også en sådan behandling hurtigt tæres bort af saltvand og slidtage.

Vaders
Fisker man med flue på kysten så er vaders et "must" - de er ganske enkelt uundværlige. Det mest velegnede vil være et par neoprenvaders i 4-5 mm. De isolere godt mod det kolde vand i den tidlige vår samt efterår og vinter. Køb ikke de dyreste, da også vaders hurtigt vil blive slidt ved kystfiskeriet. Den generelle oplevelse er, at vaders normalt kun holder én sæson ved anvendelse til kystfiskeri - dette uanset mærke eller pris!


Neoprenvaders - m. støvle og u. støvle


Neoprensokker


Vaderstøvler m. filtsåler

 

Støvler
Om man vælger vaders med fast støvle eller modeller med løse støvler er en smagssag. De førstnævnte er lettest at iføre sig, mens de sidstnævnte ofte har bedre pasform og derved også giver en følelse af mere sikker vadning. Der kommer lettere små sandkorn ind i de løse støvler, som igen er med til at forøge slidtagen på vadernes sokkker og forkorte levetiden. Dette kan afhjælpes en del, ved at tage et par tynde neoprensokker udenpå, som så tager det værste slid. Det er dog sjældent at man har plads i støvlerne til dette. Denne metode anvendes for det meste til tynde vaders af eks. Goretex.
(Se evt. Genanvendelse af lækkende neoprenvaders)

Støvlerne bør være forsynet med filtsåler, for at man bedre kan stå fast på bundens glatte sten. Filtsåler kan evt. købes løse og monteres let med den medfølgende lim.

 

Vadestav
En vadestav er i mange tilfælde et uundværligt redskab for kystfiskeren. Gå aldrig ud uden, med mindre du er særdeles godt kendt med bundforholdene i forvejen.

En vadestav kan let fremstilles hjemme i hobbyrummet, men de kan selvfølgelig også købes hos de fleste grejhandlere. Der findes flere modeller at vælge imellem og visse er af en sammenklappelig type der kan bæres i et hylster i bæltet når den ikke anvendes.


Sammenklappelig vadestav - hæftet på tilhørende hylster m. kraftig elastik...

Igen bør man tænke på saltvand og strandsand når man køber/fremstiller en vadestav. Staven skal være stabil og stærk, men skal også kunne fastgøres til fluefiskeren, så staven ikke kan flyde væk i strømmen eller synke til bunds så man ikke kan få fat i den igen.

 

Sikkerhed mod tab
Alt grej og udstyr (bortset fra selve fluestangen selvfølgelig) bør også være sikret således at det ikke kan tabes eller blæse bort. At fiske ved kysten kan til tider være en speciel (herlig!) oplevelse, når bølgerne går højt og blæsten suser om ørene. Mange fluefiskere trodser både regn, rusk, sne og blæst for at komme på kysten og svinge fluestangen, men at miste en flueæske, med sit dyrebare indhold, kan nu dæmpe humøret kraftigt.


Flueæskerne er fasgjort til vest eller vaderjakke med snørre...

Ovenstående er i princippet et minimum af udrustning for at fiske med flue på de nordiske kyster. Yderligere findes der en lang række udstyr og grej der kan være formålstjeneligt at medbringe.

Generelt ved kystfiskeriet:
Som tidligere nævnt, så bør man være specielt opmærksom på at saltvand og kystfiskeri er hårdt ved grejet. Man bør være opmærksom på at kystens saltvand i kombination med strandsand, tang og sten er et fantastisk slibemiddel der hurtigt kan ødelægge vaders, liner, beklædning og alt andet fiskegrej, hvis man ikke tager sine forholdsregler i tide.

Vedligeholdelse af kystgrejet:
Gør det til en vane at skylle alle fiskegrejerne i rent ferskvand efter en tur på kysten. Har man adgang til en haveslange er det fint at spule vaders, stænger og hjul inden grejet hænges væk. Bor man i lejlighed kan man selvfølgelig tage grejet med en tur ud under bruseren. Fluelinerne bør også skylles grundigt og evt. smøres ind med nyt "Line dressing" da de ellers hurtigt bliver ru i overfladen. (Se evt. Vedligeholdelse af flueliner)

 

Slut på artikel.

 

Relevante artikler
Mere info: Fluestænger – en introduktion
Mere info: Valg af fluestang
Mere info: AFTM - systemet
Mere info: AFTM - line/stang
Mere info: Flueliner - en introduktion
Mere info: AFTM Lineklassernes praktiske anvendelsesområde
Mere info: Linekoncepter
Mere info: Vaders
Mere info: Støvler

 


Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home