Indholdet i den erfarne fluefiskers ørredæsker er ofte nøje tilpasset ét – eller i værste fald – ganske få udvalgte fiskevande. Dette skyldes at der ofte er stor forskel på udvalget af byttedyr i de forskellige fiskevande.

Ørredfiskerens flueæske...

Udvalget af byttedyr er afhængigt af en række faktorer. Er det eksempelvis en stille sø, eller måske en stærkt strømmende å – hvor befinder vi os rent geografisk og på hvilken tid af året er det vi fisker. Til slut kan nævnes at vejret også kan spille en afgørende rolle for hvilken flue man vælger at binde på sit forfang.

Når der skal fiskes efter "ædelfisk", så handler det stort set altid om at efterligne fiskens byttedyr. (Undtagelser findes, eks. når laksen går op i å eller elv for at lege) Flueæskerne er altså primært fyldt med efterligninger (imitationer) af de insekter og andet kravl som fisken kan finde på at fortære i det pågældende vand hvor der skal fiskes. Når vi skal beskæftige os med imitationer så må vi nødvendigvis kigge på insekterne, da denne dyregruppe udgør langt den største del af ørredens føde.

Plagsomme insekter... (Foto: Pär Eliasson)

De fleste syntes at insekter er ækle, væmmelige, plagsomme, og de fleste bider eller stikker også. Som fluefisker må man erkende at visse arter bestemt kan være ganske plagsomme, men har man først én gang oplevet en insektklækning, som samtidigt har givet et fantastisk spændende fluefiskeri, ja så kan man næsten ikke vente til næste gang man kan opleve dette fantastiske fænomen.

Nu er det jo heller ikke alle insekter der er spændende. Vi kan hurtigt bortvælge nogle tusinde "ækle" arter, der aldrig kommer i kontakt med det vand som vores eftertragtede ørreder befinder sig i. Alle insekter der enten bor i, eller falder ned i vandet ved uheld – de er meget spændende. De kan jo ende deres tilværelse som "Fast-food" for sultne ørreder og er derfor oplagte emner for fluefiskeren at imitere.

Visse hovedgrupper af insekter er specielt spændende for fluefiskeren:
I efterfølgende introduktion er primært de voksne insekter illusteret, men vær opmærksom på at det er larve/puppe-stadierne der langt de vigtigste for fluefiskeren. Stjerner fra 1-5: ***** angiver en generel "vigtighedsfaktor" for fluefiskeriet i Skandinavien, men selvfølgelig spiller både geografiske-, lokale-, vejr- og årstidsmæssige faktore ind.


Fluer, Myg, Dansemyg
(Tovinger)

Flugor, Mygg, Fjädermygg, Knott


Flugor, Mygg, Fjærmygg, Knott


Black fly
(True Flies)

Orden: Diptera

Ganske stor insektgruppe. 4-5.000 arter alene i Norden.

Voksne tovinger har et par glasklare vinger. Hannen har fjerformede antenner. Munddele til at suge, sutte eller stikke med. Ingen hale. Eksempelvis; Kvægmyg, dansemyg, stikmyg, dansefluer, gødningsflue, spyflue, svirreflue, stankelben med flere...

Tovingerne har fuldstændig forvandling. Æg klægger til larver og disse kan være meget forskellige af udseende. Når larven er fuldvoksen, forpupper den sig. Også pupperne kan være meget forskellige.

Larverne har ingen ben, men et par gangvorter lige bag det tydelige afsatte hoved. Langstrakt let leddelt og ensartet kropsform.

Mange forskelligt udseende arter og spændende stadier for fluefiskeren.

I ferskvand hvor der er ørred og stalling er der helt sikkert også to-vinger. Derfor 5 stjerner.


*****


Fluer & Myg - imitationer

I mange søer og vandløb det vigtigste fødeemne for ørred og stalling.

Der forkommer klækninger af tovinger hele året rundt

Mange af de arter der yngler på landjorden havner ofte i eller på vandet og kan i perioder være et vigtigt fødeemne.

 


Vårflue

Nattslända

Vårflue

Caddis-flies/US=Sedges
Orden: Trichoptera

Voksne vårfluer har 2 vingepar, det forreste ofte noget større. Vingerne er uigennemsigtige og mere eller mindre behårede. Ingen haletråde. Vingerne holdes i hvilestilling "taglagt" som et "A" hen over kroppen.

Nymferne har 3 leddelte benpar. Ingen synlige vingeanlæg. Ofte trådlignende gæller på bagkroppen. Ingen haletråde, men et par kroge længst bagest på bagkroppen. Huse af sand, grus eller plantedele - eller fritlevende uden huse.

Det voksne insekt imiteres og fiskes ofte med stort held.

Vårfluelarverne lever det meste af tiden nede mellem bundens sten og er derfor ikke let at komme til for ørreden - og dermed svær at præsentere rigtigt for fluefiskeren.

****

Voksen Vårflue...

 

Flere udviklings-stadier af interesse. Forskellige arter af fritlevende og husbyggende larver. Det voksne insekt imiteres også i forskellige stadier.

Vårfluer - imitationer

Mange arter klækker tidligt på året, men det er især pupperne der giver det bedste fiskeri.

 


Døgnflue

Dagslända

Døgnflue

Mayfly
Orden: Ephemeroptera

Voksne døgnfluer har 2 vingepar, det forreste meget større end det bageste. Vingerne er ofte glasklare eller gennemskinnelige. 2 eller 3 haletråde. Vingerne holdes opretstående i hvile.

Nymferne har 3 leddelte benpar. 1 par vingeanlæg. Gæller på siderne eller ovenpå bagkroppen.

Døgnfluerne har altid haft en særlig status blandt fluefiskere, men insektets betydning for fluefiskeriet i skandinavien er begrænset. De fleste arter stiller store krav til vandets kvalitet.

Skal man til Sverige eller Norge er det dog klogt at medbringe imitationer af visse arter.

***

Voksen døgnflue...


For fluebinderen findes der normalt fire forskellige udviklings-stadier af døgnfluen der imiteres. Det vigtigste er nymfen.

Døgnfluer - imitationer

Ikke så mange arter i Skandinavien.

Navnet antyder det vingede insekts korte liv, men størstedelen af sit liv lever den under vandet som larve og nymfe.

Lever i vandløb og søer.

 


Slørvinger

Bäckslända

Steinflue

Stonefly
Orden: Plecoptera

Voksne slørvinger har 2 vingepar, det forreste noget større. Vingerne er farvede men gennemskinnelige. 2 haletråde. Funktionerende munddele. Vingerne holdes i hvilestillingen fladt ovenpå kroppen eller rullet rundt om kroppen.

Nymferne har 3 par leddelte ben. 2 par vingeanlæg. Ingen gæller på bagkroppen (evt. små duske under forkroppen) 2 tydelige haletråde.

***


Slørvinger - imitationer

 

 


Dovenflue

Sävslända


Orden: Megaloptera

Voksne dovenfluer har 2 vingepar, det forreste noget større. Vingerne er farvede men let gennemskinnelige og ikke behårede som hos vårfluerne. Ingen haletråde. Vingerne holdes i hvilestilling "taglagt" som et "A" hen over kroppen. Den lange forkrop giver insektet et skrutrygget udseende.

Nymferne har 3 leddelte benpar. Ingen synlige vingeanlæg. Trådlignende gæller på siden af bagkroppen. Bagkroppen slutter i en spids.

Lille insektorden med vandlevende larver.

**

 

Det voksne insekt forveksles ofte med vårfluerne og imiteres derfor også som man imitere vårfluerne.

Vårfluer - imitationer

 

 


Vandnymfer & Guldsmede

Jungfrusländor & Trollsländor
Orden: Odonata

Voksne vandnymfer har 2 vingepar, nogenlunde lige store. Vingerne er glasklare men kan have stærkt farvede områder eller pletter. Bagkroppen lang og tynd. Munddelene er veludviklede hos disse rovdyr. Vingerne holdes i hvile sammenlagt skråt bag over kroppen.

Voksne guldsmede har 2 vingepar, de bageste større. Vingerne er glasklare, kan være svagt farvede eller have pletter. Lang og ofte tynd bagkrop, tit klar i farverne. Munddelene veludviklet hos disse rovdyr. Vingerne holdes i hvilestilling ret ud til siderne.

De voksne flyve færdige insekter imiteres sjældent.

Vandnymfelarverne er slanke, mens guldsmedelarverne er noget kortere og kraftigere. 3 par leddelte ben. 2 par vingeanlæg. Ingen gæller på bagkroppen, evt. 3 stk. flade åreblade længst bagude på kroppen.

 


***

Vandnymfe


*

Guldsmedelarve

Vandnymfer & Guldsmede - imitationer

Især vandnymferne er af interesse. De findes ofte i damme og grødefyldte vandløb.

Guldsmedelarverne lever ofte skjult i bunden eller i tætte grødebuske og er ikke af speciel interesse for ørred og stalling.

 


Biller

Skalbagger

Bille

Beetle, bug
Orden:

Voksne biller. Det forreste vingepar er omdannet til hårde dækplader. Bidende munddele.

Larverne har 3 par leddelte ben (plus evt. gangvorter) Ingen synlige vingeanlæg. Med eller uden trådformede gæller på bagkroppen. ofte tydelige bidende munddele. Ingen hus som vårfluelarverne.

**

 

 

 

 


Tæger

Skinnbagger

Tege

Underorden: Heteroptera

Skøjteløbere: Rovdyr der lever vandoverfladen. Kroppen lang og tynd. Det ene (foreste) vingepar er omdannet til bløde bøjelige dækvinger. Sugende munddele. Følehorn fuldt synlige. De unge individer (nymferne) ligner de voksne men har uudviklede vinger. de fleste overvintre som voksne.

Vandtæger: Lever i vandet. Svømmende insekter er skjold- eller båd-formet med svømmehår på bagbenene . Krybende former er flade eller langstrakte og har to åndingsrør længst bag på kroppen. Antennerne er kortere end hovedet og gemt på hovedets underside. Det ene vingepar omdannet til bløde bøjelige dækvinger. De unge individer (nymferne) ligner de voksne men har uudviklede vinger.

Corixa: (Bugsvømmer) Svømmer på ryggen. Lever i søer og damme. Aktiv hele året. Lever mest af encellede alger og rådnende plantedele i vegetationsrige damme og vandløb.

Rygsvømmere er glubske rovdyr der kan tage haletudser, småfisk og (!) fingre. Flere lignende arter.

**

 

 

 

 

Det er imitationer af ovenstående insekter der udgør ryggraden i flueæsken, men ikke nødvendigvis prioriteret af alle fluefiskere som i vist. Som tidligere nævnt kan tilstedeværelsen af forskellige arter veksle ganske meget fra sted til sted.

Eksempler på adre byttedyr i ferskvand der også imiteres:


Vandlevende
 
Krebsdyr
 
 
Småfisk
 
 
Orme & Igler
 
 

Haletudser & Frøer

 
 
Snegle
 

 


Terestial = Landinsekter
 
Myrer, Hvepse & Bier
 
 
Græshopper
 
 
Biller & Tæger
 
 
Larver
 
     
     

 

Relevante artikler og "X-terne" Link
Valg af flue - en introduktion...
Tovinger og imitationerne
Vårfluer og imitationerne
Døgnfluer og imitationerne
Myrer og imitationerne
Navngivning og klassificering...
Navneliste på insekter

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home