Guldsmede

Trollslända

Øyestikker

Dragonfly
Orden Odonata
Guldsmed
Guldsmedenymfe

Guldsmed og vandnymfer tilhøre samme orden, nemlig; Odonata

Odonata er vingede rovdyrsinsekter der omfatter guldsmede (dragonflies) og vandnymfer (damselflies) – de kendes normalt ved en lang farvestrålende krop, to par hindeagtige vinger, og store sammensatte øjne. Odonata kommer af græsk; odn – der betyder tand. Dette hentyder til; sphenodon, som frit oversat betyder "et dyr med en speciel slags tænder". Se forklaringen her!

 

Karakteristik af guldsmede
Nymfen
  • Store sammensatte øjne.
  • Uanselige små antenner.
  • Udskydeligt kæbeparti (labium)
  • Interne gæller indvendigt i endetarmen.
  • Normalt en kompakt, korpulent krop, ofte oval eller trekantet i tværsnit.
  • Kan forflytte sig hurtigt ved at udstøde vand som en jet-stråle gennem endetarmsåbningen.
  • Seks ben tæt siddende forrest på thorax
Puppestadie
  • Findes ikke
Det voksne insekt
  • Store sammensatte øjne
  • Uanselige små antenner
  • Ingen hale
  • To par store vinger holdt vandret i hvilestilling.
  • Øjne aldrig adskilt mere end deres egen bredde.
  • Fantastiske flyvere der fanger deres bytte i luften med deres ben der holdes som et lille net.
  • Usædvanlige kønsorganer (penis vesicle) på maven af det andet kropssegment.

Guldsmede
Der kendes ca. 6000 arter, de fleste er tropiske. I Europa er der ca. 100 arter, i Danmark 49, tilhørende to veladskilte underordner:

I det vandlevende larvestadie, der har den største interesse for fluefiskeren, kan de kendes ved at de har et par korte antenner, tre benpar på thorax og en bagkrop med ni led. Der findes ingen gæller på bagkroppen. Bagkroppen ender hos vandnymferne i tre bladformede haler, hvorimod guldsmedene har tre korte spidse haler. Munddelene er hængslede og kan skydes ud for at fange byttet - deraf navnet Odonata som tidligere nævnt.

Vandnymfelarver er slanke, mens guldsmedelarver er kraftigere og kortere. De voksne vandnymfer har en lang, slank bagkrop, mens guldsmede er kraftigere.

Guldsmedene er vel nok et af de mest kendte vandinsekter af alle, men de er ikke af speciel stor interesse for ørred og stalling. Larverne lever en ganske skjult tilværelse gemt enten i bunden eller i de tætte grødebuske. De bevæger sig forsigtigt og er ret svære at få øje på. Hvis en guldsmedelarve derimod bruger sit jetsystem (klemmer vand ud af tarmen) lige foran en ørred, bliver den omgående ædt.

De voksne insekter ses sjældent på vandet. De fleste guldsmede yngler i biotoper, der er varmere end ørred og stalling normalt foretrækker. Der er kun ganske få arter af guldsmede i de nordiske vandløb, og flere arter er ganske sjældne.

Parring
Guldsmedenes parring er ganske enestående. Før parringsspillet overfører hannen sæd fra de egentlige kønsåbninger i bagenden til sine sekundære parringsorganer fortil på bagkroppen. Når han har fundet en villig hun, griber han hende bag på eller lige bag ved hovedet med parringstangen. I denne tandemstilling kan parret flyve omkring, men de slår sig snart ned, og hunnen bøjer nu sin bagkrop frem for at optage sæd fra hannens sekundære parringsorgan. Denne stilling kaldes parringshjulet.

Når sædoverførslen er sket, skilles parterne hos nogle arter, men hos mange, især vandnymfer og små ægte guldsmede, forbliver de i tandemstilling, indtil hunnen har lagt sine æg. Æggene kan enten plumpes direkte i vandet, eller de blive skyllet ud, når hunnen dypper bagkropsspidsen i vandet.

Nogle arter lægger æg i mudder, andre anbringer dem i sprækker, som de skærer i plantestængler.

Guldsmede og vandnymfer har ufuldstændig forvandling. Æggene klækker til larver, hvis føde består af ganske små dyr. De fleste vandnymfer har en etårig livscyklus, men ægte guldsmedes udvikling kan tage op til fem år, især i de kolde egne.

Guldsmedelarven (trollsländlarv) er et udpræget rovdyr der lever af andre vandlevende insekter, haletudser (SE: grodlarv) og småfisk. Underkæben er meget stor og holdes i hvilestilling sammefoldet og indtrukket under hovedet. Når larven ser et passende bytte, nærmer den sig rykvis, til den kommer så tæt på som en centimeters afstand og skyder så underkæben frem og spidder byttet, der siden trækkes ind til munden. Alt dette sker ikke ved muskelbevægelser, men ved at kropsvæske pumpes ud i fangsredskabet.

 
Illustration af underkæben
Guldsmedelarvens fangstredskab

Fangstredskab...
Her ses et nærbillede af Guldsmedens nære slægtning;
Vandnymfen, der har samme type fangsredskab.

Efterhånden som larverne vokser sig større, tager de også større bytte, inklusive fisk (!) Hvis temperaturen er høj, er væksten ganske hurtig.

Guldsmedelarverne kan kendes på den kraftige krop, som kan være tenformet (når de lever i grøden) eller kort og bred (lever nedgravet i overfladen af bunden).
Vandnymfelarverne er meget slankere, og de har tre brede plader som haler. Larverne lever i næsten al slags vand lige fra den mindste havedam og til de største floder.

Larven kan gennemgå op til 15 hudskifte på et år, men højt mod nord kan larveudviklingen vare op til fem år. Når larven er fuldvoksen, kravler den op af vandet via sten eller siv for at klækkes til det voksne insekt.

Nyklækkede guldsmede er meget blege. Farvetegningen er først fuldt udviklet efter adskillige dage eller endog uger. Især hanner af mange arter får et blåpudret overtræk mange steder på kroppen, når de er kønsmodne. Farverne forsvinder oftest kort efter døden.

De voksne insekter er langstrakte rovinsekter med store øjne og små, børsteformede følehorn. Vingerne er stive, med tæt ribbenet og oftest med en mørk plet, på forkanten nær spidsen. Vingerne er ikke koblede - hvert par kan bevæges uafhængigt, ofte med en raslende lyd. Flugten kan være meget hurtig og er utroligt behændig. Guldsmede kan stå stille i luften på svirrende vinger som en helikopter, og endda flyve baglæns. De har en veludviklet synssans og kan være meget vanskelige at fange.

Føde
Guldsmede lever af andre insekter, især fluer, som de normalt fanger i luften. Byttet gribes med de tornede ben, der holdes som en kurv eller et net under hovedet. Især de mindre guldsmede kan også tage bytte, der sidder på blade og lignende.

Man kan inddele de ægte guldsmede i to grupper efter deres byttefangst-adfærd.
”Høgene” er konstant på vingerne og afpatruljerer gerne en bestemt rute, eksempelvis et vandløb eller en sti. ”Fluesnapperne” tilbringer meget af tiden på en udkigspost - enten på jorden eller på en plante - hvorfra de så farer ud, når et bytte nærmer sig.

De europæiske guldsmede er gennemgående solskinsdyr, men nogle kan dog flyve i skumringen, især hvis der er rigeligt med byttedyr.

Fiskeriet

Grej

Skematisk oversigt over imitationseksempler
Nymfer
Imitationseksempler: Levesteder: Illustration Tid: Bemærkninger:

Øystein med flere

Nymferne kan vægtbelastes, så de synker hurtigt.

 

Findes både i stillestående og strømmende vande

Guldsmed
Insekt

Imitation
Imitation

 

Vigtigste stadie for fluefiskeren i Skandinavien. Guldsmedenymfer er nemme at imitere. Størrelsen varieres fra ca. 7-11 mm. Nymferne skifter hud og kommer gradvist til at ligne det voksne insekt mere og mere.

Voksent insekt
   


  Det voksne insekt imiteres stort set aldrig af Skandinaviske fluefiskere.

 

Relevante artikler
Fotogalleri af guldsmede...
Vandnymfer
Valg af flue - en introduktion...
Ferskvands imitationer
Entomologi
Navneliste på insekter

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home