Slørvinger

Bäckslända

Steinflue

Stonefly

Orden Plecoptera
Plekein =
at flette, sno, dreje. Pteron = vinge

Voksen slørvinge

 

 

Karakteristik af slørvinger
Nymfe
  • Tydeligt hoved, thorax, og abdomen.
  • Seks ben, der alle afsluttes med to klør.
  • To distinkte og tydeligt adskilte piskelignende haletråde.
  • Distinkte, segmenterede antenner.
  • Gæller fraværende, eller der findes trådagtige gæller på undersiden af thorax og mellem insektets ben.
  • Ti tydelige krops-segmenter, normalt ovale eller cirkulære i snit.
  • Dårlige svømmere der enten spænder sig som en bue, eller kryber sammen i en slags fosterstilling, ved drift.
  • Antal udviklingsstadier (hudskifte) veksler fra 22 til 33 under en nymfeperiode der kan varer fra et til tre år.
  • To par tydelige vingeskeder.
  • Findes ofte i de kølige vandløb.
Puppestadie - ses ikke
  • Nymfen kravler ved nattetide op på en sten eller lignende i vandkanten for at klække. (Undtagelser forekommer dog)
Det voksne insekt
  • Et generelt indtryk, som af en sammenkrøben vandlevende kakerlak med vingerne tæt foldet hen over bagkroppen.
  • Tre fodled.
  • Fire vinger - to par - alle er lige lange, men bagvinger ofte bredere end forvingerne.
  • Ubehjælpsom flyver der basker tungt af sted og under flyvning holder kroppen i en næsten vertikal (lodret) stilling.
  • Ses ofte i nærheden af vandløbene, kravlende på sten og træstammer.

Beskrivelse af slørvingerne
Voksne slørvinger har fire lange vinger. Disse er hårde, skinnende og med tydelige ribbemønstre. I hvilestilling foldes de fladt hen over bagkroppen. Insektet flyver ret dårligt. En del arter har korte vinger og kan faktisk slet ikke flyve. Slørvingenymferne kendes på deres lange antenner og de to haletråde.

Livscyklus er; æg, nymfe, voksen.
Den, generelt set, flade nymfe, er let at adskille fra døgnfluenymferne, da de kun har to korte haletråde, relativt lange antenner, ingen gæller på bagkroppen og to tydelig vingeanlæg. Tilvæksten sker almindeligvis i vinterhalvåret.

Levested
De foretrækker almindeligvis kølige strømmende vande, men de kan dog også findes i de stillestående. Svenskerne kalder slørvinger for; "Bäcksländor"- dette skyldes selvfølgelig at insektet fortrinsvis holder til i de strømmende vande; bækkene.

Slørvingenymferne har let ved at tilpasse sig forskellige forhold og kan i princippet forekomme i alle typer vande. Dette gælder ikke mindst Nemoúra- arterne, som endda kan findes i smådamme. De lever af alger og rådnende plantedele.

Slørvingerne er ret følsomme overfor indgriben i det naturlige miljø, eksempelvis i form af forurening og regulering af vandløb og søer.

Klækning
Når nymfen er rede, kravler den op på land for at klække. Undtagelser forekommer dog, da enkelte arter klækker på vandet. Det voksne insekt parer sig og returnerer til vandet efter et par dage eller uger, for at lægge æg.

Klækketider
De fleste slørvinger klækker tidligt om foråret, efter at nymferne normalt har tilbragt et år i strømmende vand. Ofte kan man se de fuldvoksne slørvinger kravle rundt på sneen ved vandløbene i det tidlige forår.

Fiskeriet
Slørvingerne og deres larver kan udgøre en vigtig fødekilde for laksefisk. I det nordlige Sverige hugger man af og til hul på isen i foråret og indsamler de slørvingelarver der kommer op af hullet for at klække. Disse larver anvendes som agn og kaldes lokalt for "skorv".

Det er en forholdsvis lille insektorden, der er af mindre betydning i de langsomme vande. I de mere turbulente og kølige strømme, kan de give anledning til et spændende og spektakulært fiskeri.

Bemærkninger om at imitere og fiske med slørvinger:
Slørvinger er visse steder i Skandinavien et meget almindeligt insekt, men det er ikke det mest betydningsfulde for fluefiskere i almindelighed.

Slørvingerne regnes for værende mere "primitive" end både døgnfluer, vårfluer og to-vingerne. De har bare ét vandstadium; larvestadiet – det fluefiskeren kalder for nymfestadiet. Der findes stort set intet puppestadie, normalt kun nymfen og det voksne insekt. Enkelte undtagelser findes dog – klækningerne er kun af interesse, med hensyn til de arter der klækker på vandet. Disse imiteres ofte bedst med en flymfe som eks.; Partridge & Orange

Slørvinger varierer meget i størrelse og findes fra 40 mm og helt ned til 5-10 mm. (Krogstørrelser #2-20) En stor del er ganske tynde og smalle og kaldes på engelsk for Needle flies (nåle fluer)
Når det gælder imitationer af slørvinger i nymfestadiet, er der flere af de gængse døgnfluemønstre der også er brugbare. Man kan binde døgnfluenymfer i ekstra store størrelser for at imitere de mest almindelige slørvingenymfer. Ønsker man at fremstille specifikke slørvingenymfe-imitationer, bør man være opmærksom på at slørvingenymferne ikke har gæller på bagkroppen - denne er derimod helt glat. Det ses derfor, at slørvingeimitationer i nymfestadiet ofte fremstilles med en bagkrop af plastmaterialer, eksempelvis Latex, BodyStretch, Schrimp-Foil og Swannundaze.
Bortset fra de helt tynde Needle flies-arter, er slørvingenymfer noget bredere end de er tykke. Imitationerne af disse, bindes derfor ofte på en forberedt krog med bred underkrop. Blytråd der er fastgjort på siderne af krogskaftet anvendes ofte for at fremstille den bredere krop. Dette kan dog give fluen en dårlig balance, hvorfor man kan vælge at komplementere belastningen med en enkelt blytråd på undersiden af krogskaftet. Der findes også visse krogtyper (sjældne) der er specielt beregnet til at fremstille brede fluer.
De æglæggende slørvinger kan imiteres ved hjælp af fluer med kraftige hackler, der kan simulere insektets baskende vinger.
Mange af de små og mellemstore slørvinger er gule. Et mindre antal er oliven, lys brun og mørk brun. Normalt er undersiden af slørvingenymferne en del lysere end oversiden.
De karaktertræk man kan bruge for at få en bestemmelse af, hvilken flue man skal anvende, er: 1) størrelse, 2) farver, 3) klækningstidspunkt, og 3) hvordan vingerne holdes over kroppen.

 

Skematisk oversigt over imitationseksempler
Nymfer
Imitationseksempler: Levesteder: Illustration Tid: Bemærkninger:

Montana, Spring Creeper, med flere.

Nymferne kan vægtbelastes, så de synker hurtigt.

Flere døgnflueimitationer kan også anvendes (store størrelser)

Findes især i de kolde stenede vandløb

Insekt
Insekt

Imitation
Imitation

 

Vigtigste stadie for fluefiskeren i Skandinavien.

Størrelserne varierer fra #2-20

Pupper - sjældne
Flymfer så som Partridge & Orange     jan-feb-marts...

Kun få arter klækker direkte på vandet.

Voksent insekt


 

Findes ofte kravlende i nærheden af vandløbet

Insekt
Insekt


Imitation

Klækker fra jan-juli

Det voksne insekt imiteres sjældent af Skandinaviske fluefiskere.

Slørvingelarver
Slørvingelarver ser man ikke svømme omkring som døgnfluer, de holder sig i stedet til bunden.

De fuldvoksne larver kravler op af vandet ved nattetide for at klækkes på land. De fleste nyklækkede slørvinger er lysegule indtil skindet er hærdet og har taget farve. Fisken får normalt kun fat i slørvinger, når de enten roder efter dem i bunden, eller de er i drift.

Slørvinge

Karaktertræk
2 kløer på hvert ben; 3 par ben; 2 haletråde; moderate lange antenner.

For lystfiskeren, og sikkert også for fisken, ser alle slørvingenymfer nogenlunde ens ud i struktur og livsstil. Der er dog en stor størrelsesvariation fra 5 mm og til 30 mm.

Slørvingenymferne kendes på de to lange, slanke haler for enden af en taperet bagkrop, og et thorax med vingeskeder, som bliver mere og mere udpræget for hvert hudskifte. Huden virker mere hård og sej end hos døgnfluerne. Thorax bærer tre leddelte benpar, og der kan hos nogle få arter være gæller på undersiden af thorax, men aldrig på bagkroppen som hos døgnfluerne. Typisk er undersiden af nymfen meget lysere end oversiden.

Larverne af de fleste slægter har kraftige kroppe, men enkelte er meget slanke. Bortset fra ganske enkelte arter forekommer slørvinger kun i helt rent vand, og det er nogle af de første insekter der forsvinder i tilfælde af en forurening.

Large Stonefly
Perla, Perlodes, Arcynopteryx og Dinocras sp.
Disse store slørvinger findes i de rene vandløb med stenbund og i fjeldsøer. De klækker fra april til midt i juni. Hunnerne svømmer på overfladen under æglægningen, som sker sidst på eftermiddagen og aftenen.

Det er ret store insekter, op til 30 mm og med et vingefang på 6 cm. Antennerne er ret lange, ca. 1/3 af kropslængden, vingerne er lidt længere end kroppen og brune. Alle arterne er mørkt brune eventuelt med meget lyse pletter. De er meget lysere på undersiden end oversiden. I Danmark er Dinocras uddød og Perla og Arcynopteryx findes ikke. Bestanden af Perlodes er stigende, og lokalt er den almindelig. Insektet er en stor godbid der virkelig kan lokke fiskene frem.

Medium Stonefly
Isogenus nubecula, Isoperla difformis, Diura bicaudata og nanseni,
Diura-arterne og andre brune mellemstore slørvinger er almindelige i stenede vandløb og i fjeldsøer. De klækkes april-juli. Hunnerne lægger fra eftermiddag til aften deres æg både i flugten og ved at svømme.

Kropslængde helt op til 21 mm, vingefang 3 cm, halerne mangler enten eller er reduceret til stumper, to lange antenner. Farven en mørk brun inklusive vingerne, som er foldet omkring kroppen.
Diura sp. forkommer ikke i Danmark.
Isogenus nubecula
er meget sjælden, ses kun i Storåen.
Isoperla
difformis ikke nær så sjælden i Vest- og Nordjylland.

Small Brown Stonefly
Nemoura, Nemurella, Amphinemura sp.
Disse slørvinger kan findes i de fleste vandløb, blot de ikke er alt for forurenede. De er meget vanskelige at artsbestemme. De voksne klækkes marts-august. Æglægningen sker i flugten, der kan dog ved nogle arter ses svømmende hunner, der lægger æg, eftermiddag-aften.

Kropslængde op til 12 mm for hunner, hannerne er noget mindre. Ingen haler, to lange antenner, vingerne holdes fladt, de er mørkt mørkebrune over det hele.

Black Stonefly
Capnia, Capnopsis
Disse arter er ofte almindelige i fjeldsøer og stenede bække. De voksne af Capnia bifrons kan i en mild vinter i Danmark klækkes allerede i januar eller maj. I små kolde fjeldsøer helt hen i juli. Æglægning foregår både i flugten og svømmende.

Det er små slørvinger med en kropslængde på 3-10 mm, 2 lange haler, sort kropsfarve, vingerne er gennemsigtigt grå med sort ribbenet.

Early Brown
Protonemura meyeri
Protonemura er en af de store slørvingeslægter der findes overalt hvor der er rent vand og stenede vandløb. Den tidligste af de danske arter kan være fremme i marts og blive ved til juni. Æglægningen sker overvejende i flugten. Nemme at kende fra andre slørvinger på de seks pølseformede gæller på halsen af både nymfe og det voksne insekt.

Længde op til 10 mm, ingen haletråde, men to lange antenner. Vingerne lyst gråbrune, holdes fladt over kroppen, som er lys mellembrun.

February Red
Taeniopteryx nebulosa, Brachyptera braueri
B. braueri er yderst sjælden i Danmark.
Taeniopteryx nebulosa er til gengæld ret almindelig i de fleste rene vandløb og den kan være meget talrig i f.eks. Karup Å og Gryde Å. T. nebulosa kan klækkes så tidligt som i februar, hvis der indtræffer et par milde dage ellers typisk i marts-april. Æglægningen foregår flyvende, men i det hele taget flyver Taeniopteryx gerne, hvis der er sol. Den flyver så dårligt, at mange falder i vandet, og ørred og stallinger sætter stor pris på dette.

Kropslængde op til 13 mm, ingen haletråde, to lange antenner. Vingerne rødbrune og kroppen med tydelig varm orangebrun farve. En af de vigtigste slørvinger for fluefiskeren i det tidlige forår.

Needle/Willow Fly
Leuctra sp.
Leuctra er den største og mest udbredte slægt af slørvinger, som kan findes i næsten alt slags vand. De voksne klækker fra februar til december. Æglægningen sker flyvende.

Kropslængde op til 10 mm, meget slanke slørvinger, som i hvile har vingerne foldet rundt om kroppen, så de næsten virker nåleagtige. Ingen haler, to lange antenner, vingerne mørkbrune. Kroppen mørkbrun.

Yellow Sally
Isoperla og Isoptena sp.
Isoperla grammatica er ganske almindelige i de rene vandløb i Jylland. De klækker som voksne fra april til midt i juli. Æglægning sker ofte svømmende. Særlig Isoperla grammatica flyver gerne om aftenen, hvis der er sol.

Længde op til 14 mm, de har både lange haletråde og antenner. Vingerne holdes fladt over kroppen, som er varm citrongul i farven. Isoptena serricornis, der tidligere var næsten udryddet af forurening, er nu i vækst i Karup, Gudenå og Skern Å. Ligner meget I. grammatica, men har olivengul bagkrop.

Small Yellow Sally
Chioroperla, Xanthoperla, Siphonoperla sp.
Udbredt i større vandløb i rent vand. Klækker maj-juli. Æglægningen sker i flugten.

Kropslængden er op til 10 mm, to lange haletråde og antenner. De gule vinger holdes fladt over den gule krop. Kun Chioroperla burmeisteri i Vidåen i Danmark. Den har svovlgule vinger og grøngul krop.

 

Relevante artikler
Fotogalleri af slørvinger...
Valg af flue - en introduktion...
Ferskvands imitationer
Entomologi
Navneliste på insekter

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home