Fluer, Myg, Dansemyg
(Tovinger)

Flugor, Mygg, Fjädermygg, Knott

Flugor, Mygg, Fjærmygg, Knott

Black fly
(True Flies)

Orden Diptera
(Gr.: Di = to – ptera = vinge)

Tovinge

Denne insektgruppe er meget stor; omkring 100.000 kendte arter. I Norden er der registreret ca.: 4-5000, men området er endnu ikke fuldt afdækket.

Eksempel på arter: kvægmyg, glasmyg, dansemyg, stikmyg, mitter, bjergmyg, dixidae, dansefluer og hårmyg, stankelben, gødningsflue, spyflue, svirreflue og mange flere...

Udbredelse
Tovinger findes i alle Nordiske ferskvande, også i mange af de forurenede. (En art har ry for at kunne leve i ekstreme miljøer så som saltsøer, varme kilder på island (+55°C!) råoliepøler osv.) De er ydermere den mest individ-rigeste insektgruppe i mange vande. På trods af dette er de ikke altid de vigtigste insekter når man vurdere bundlivet rent kvantitativt. Årsagen til dette er selvfølgelig deres ringe størrelse. Selv om flere larver kan blive over 2 cm lange, er de fleste bare mellem 2 og 15 millimeter, med en gennemsnitslængde på ca.: 5-6 millimeter. Pupperne er ofte noget mindre end larverne.

Stikmyg
Myggelarver i vandhul...

Tovingerne studeres ofte for at bestemme vandkvaliteten og er dermed blevet et vigtigt analyseinstument. De lever nemlig i stort set alle ferskvande i norden, men i forskellige artssammenhæng, afhængigt af vandets surhedsgrad, iltinhold osv..

Myggelarver
En plastpose der dyppes i et vandhul,
viser sig ofte at være fyldt med myggelarver...

Udover den store spredning i miljøtollerance har tovingerne også en ganske stor spredning i klækketider. Der findes stort set altid voksne insekter ved nordiske isfrie søer og vandløb. De største antal klækninger finder man dog i sommerperioden fra maj-august, som ved de fleste andre insekarter.

Dansemyg
Dansende myg...

Myggelarver & Pupper
De fleste myggelarver er grønlige eller brunlige. Visse myggelarver er dog klart røde i farven. Dette skyldes at de indeholder hæmoglobin. Grundet dette har de en betydelig bedre iltoptagelse end andre insektlarver. Dette gør selvfølgelig at de kan leve i biotoper (biotop = vandmiljø) der er ganske iltfattige, eksempelvis i stærkt forurenede vand og dybe vandhuller med en ringe vandudskiftning. I disse biotoper bliver disse myggelarver næsten alene om føden og de forkommer da ofte i enorme mængder.


Maveindhold fra nyfanget ørred: Myggelarver i massevis...

Puppe i vandfilmen lige inden klækning...
 

 

Tovinge
Det nyklækkede insekt sidder og tørrer i solen...

Pupperne er sædvanligvis ikke så klare i farverne som larverne og forpartiet (thorax) er altid mørkere end bagkroppen. De røde larver bliver ofte brun-sorte som pupper. Larverne lever mest nede i bundslammet. Af og til bygger de gange eller endda små huse af bundens slampartikler. Disse larver lever af det organiske materiale (detritus) der så at sige regner ned på bunden konstant. Visse larver æder også små mikroskopiske alger som vokser på bundens sten og vækster. Disse larver kryber omkring og nærmest græsser på bunden. Ydermere findes der rovlarver der lever af andre larver og smådyr.

Værd at vide
Larverne er i kraft af deres relativt beskyttede bundliv vigtigst for brasen og skaller (braxten och mört) der er specialister på denne fødekilde. Pupperne er derimod meget vigtige fødeemner for ørreden. Når larverne skal klække, forlader de deres trygge skjul ved bunden og flyder eller svømmer op til vandoverfladen. Ved overfladen bliver de ofte hængende ubevægelige ganske længe inden de endelig klækker og flyver bort. Da disse klækkende pupper ofte forekommer i enorme mængder kan fisken mageligt svømme omkring og mæske sig med store mængder pupper.

 

Fiskeriet
Fisketeknikken ved imitationer af pupper eller "emergers" (klækkere) adskiller sig ved at emergers skal fiskes i selve vandoverfladen, mens pupperne skal fiskes nede i vandet eller lige under vandoverfladen. Det siger næsten sig selv, at ved denne type fiskeri, kan indtagningen af fluen næsten ikke forgå langsomt nok. Generelt er det et tålmodighedskrævende fiskeri der også kræver præcisionskast. Fisk der går i overfladen og sutter pupper i sig, arbejder nemlig langsomt og metodisk. Der er ingen ørred der tager en afstikker til siden for at snubbe en enlig puppe – der er jo masser at tage af.

Puppefiskeri i overfladen
Puppefiskeri under overfladen
Emergers fiskes i vandoverfladen...
Pupper fiskes under vandoverfladen...

Det handler som ofte om at udse sig en ørred der går og sutter pupper i sig, og så forudse hvilken rute den vil tage. Derefter skal imitationen placeres nøjagtigt på fiskens vej fremover, uden at den lægges for tæt på fisken, eller lander så klodset, at denne skræmmes. Siden skal man konstant være opmærksom på det mindste lille træk i linen, der angiver at fisken har suttet ens imitation til sig – så skal der gives tilslag inden den får smagt for meget på godterne og eventuelt får spyttet krogen ud igen.

Grej
Fiskeriet foregår for det meste med let grej. Klasse ATMF #4-6 vil være passende. Flydeline og nylon forfang (tafs) på 0,12-0,16 mm.. Det yderste stykke af forfanget affedtes så den lette imitation har nemmere ved at komme ned under vandspejlet. Man kan også montere en napindikator i passende afstand fra fluen for at fiske i rette dybde. En lille forsigtig tørflue kan eventuelt også anvendes som napindikator.

Mere om Tovinger

Fluefisker

 


Larver & pupper på bund og frie vandmasser.

Imitationseksempler:
Deep Buzzer, Bloodworm, Bare Hook Nymp, Midge Larva, San Juan worm

Findes både i stillestående og strømmende vande.

Larve
Hele året Rig variation af udformninger, størelser og farver. Udbudet af publicerede "Buzzer"-mønstre er nærmest eksploderet de seneste år.

Pupper & klækkende fluer i vandspejlet.

Imitationseksempler:
Buzzer, Chew Buzzer, Suspenders, Emergers, Klinkhåmmer, Hare's Ear Buzzer, Cdc - emerger,

 


Puppe
Hele året, men topper i sommer-månederne maj-august De såkaldte "Spiderfluer" er også et oplagt valg til at imitere klækkende tovinger.

Voksne fluer og myg.

Imitationseksempler:
Midges & Buzzers, Black Gnat, TKK, La Petit Merde, Cowdung

 


Insekt

 

I de nordlige egne af Skandinavien er små "standard-imitationer" af myg, knott og småfluer et "must" for fluefiskeren.

Imitationseksempler:
Daddy-Long-Legs
 

Insekt
 

Stankelben er et yndet objekt at imitere da de ofte havner på vandet som en "bunke krøllede ben med vinger".

 

Imitationseksempler:
Dung Fly, Bluebottle, Bi-lidt
 

Insekt
  Adskillige tovinger har stor ydre lighed med bier og hvepse. En "tør" hvepse-imitation fisket hen på efteråret kan derfor være en ganske virksom ørredmagnet uanset om den så opfattes som en flue eller hveps.

         

Insektgruppen To-vinger spænder vidt, fra ganske små til ret store insekter. En del ligner bier og hvepse, men det er kun den ydre lighed i form af eksempelvis farvetegningen. Ved nærmere eftersyn ses det at de alle kun har to vinger.

Dovenfluer

Bagvingerne er hos denne insektgruppe reducerede til små, knappenålslignende organer - svingkøllerne (haltererne). Disse fungere som vigtige balanceorganer under insektets flugt. Der findes altså kun 2 vinger, deraf ordnens navn: Diptera (di = to og ptera = vinge på græsk)

Flue

Føde.
Tovingerne udnytter et stort antal fødeemner. Enkelte svirrefluer lever af pollen, men ellers lever voksne myg og fluer gennemgående af flydende føde, hyppigst nektar. Hunner af stikmyg, klæger mfl. lever mest af blod fra mennesker og dyr. Der er en stor mangfoldighed i munddelenes udformning og måden føden optages på. Stikmyggehunner har en nålelignende kanyle. Klæg-hunners kindbakker er mere knivlignende; de skærer gennem ofrets hud, og blodet duppes op med en blød "mop". Hus- og spyfluer lever udelukkende af at suge væske op ved hjælp af et par svampede lapper på munddelene; de kan dog klare fast føde som f.eks. sukker ved at gyde fordøjelsesvæske ud over den først. Visse arter æder overhovedet ikke som voksne.

Udseende
Tovingernes hoved er sædvanligvis relativt stort og dækkes i stor udstrækning af facetøjne. Facetøjnene er ofte så store, at de mødes oven på hovedet. Det meste af brystet udgøres af et vingebærende mellembryst, hvis bageste del, kan være ganske stort. Bagkroppen variere meget i form og størrelse hos tovingerne. Eksempelvis er der ikke stor lighed på bagkroppen hos et stankelben og en spyflue. Tovingerne har ingen hale. Visse arter efterligner "farlige" insekter, så som bier og hvepse i farvetegning.

 

Klassifikation.
Man regnede tidligere med 3 underordner, men i dag angiver flere de to sidste som én stor (fluerne):

1) Myg (Nematocera) Eksempelvis; stikmyg, (ca.: 40 nordiske arter) knott, (ca. 35 nordiske arter) dansemyg, (mere end 500 arter her i Norden!) stankelben (ca.: 335 nordiske arter)

2) Fluer (Brachycera) samt; 3) (Cyclorrhapha) Eksempelvis; spyfluer. Kun få arter er vandlevende og er dermed ikke af speciel interesse for fluefiskeren.

ad: 1) Hos de primitive tovinger; myggene er antennerne forholdsvis lange, som oftest er de længere end hoved og bryst tilsammen. Nematocera betyder "trådhorn" og hentyder til antennerne. Kroppen er oftest spinkel.

ad: 2) Lavere Fluer har følehorn, som er kortere end brystet (Brachycera betyder "korte horn"), men i øvrigt varierer de meget i form. Ad: 3) Højere Fluer har gennemgående endnu kortere følehorn. De væsentligste forskelle mellem lavere og højere fluer ligger i ungdomsstadierne.

Larver og Livscyklus.
De fleste tovinger lægger små aflange æg, der under de rette betingelser hurtigt klækkes og bliver til små benløse larver. Udseendet variere stærkt. Mygge- og fluelarver er utroligt mangfoldige i form og levevis – ingen anden insektorden kan måle sig med denne gruppe på dette område. Nogle lever på land, nogle i vand, nogle i planter og nogle snylter i andre dyr. Mange er alvorlige landbrugsskadedyr. Som regel lever larverne af en helt anden føde end de voksne insekter.

Larverne fra tovinger er altid benløse, men kan have udvækster som bruges til bevægelse. Mange myggelarver har ganske store hoveder med bidende munddele. De lavere fluers larver har også bidende munddele, men hovedet er meget reduceret og kan trækkes ind i brystet. De højere fluers larver - maddiker - har intet egentligt hoved. De er tilspidsede i forenden, hvor de krogformede kindbakker sidder. Med krogene rasper og flår maddiken i føden og frigør derved væske, som den kan drikke.

Der er normalt 4 larvestadier hos myg, 5-8 hos de lavere fluer og 3 hos højere fluer. Når larven er fuldvoksen forpupper den sig og også i puppestadiet er der stor forskel på arternes udseende. Nogle pupper er simple kokoner der sidder fastgjort til sten eller anden bundmateriale, mens andre er aktive og svømmer omkring. Puppen er hos myg og lavere fluer meget mobil - endog særdeles mobil i visse familier, f.eks. stikmyg. De højere fluers pupper er til gengæld ganske ubevægelig og ligger i et tøndeformet hylster dannet af sidste larvestadiums hud. En højere flue, som skal til at klækkes, oppuster en sæk foran på hovedet. Det herved opståede pres får et rundt låg i pupariet til at åbne sig (Cyrlorrhapha betyder "cirkulær fure")

Larve fra alm. stikmyg
Myggelarve lige under vandskorpen - Alm. stikmyg...

Livscykuls kan hos visse arter være meget kort – mindre end en uge under gunstige betingelser. Eksempelvis kan spyfluen have adskillige generationsskifte på et år, selv under vore Nordiske himmelstrøg. De fleste vandlevende tovinger får dog kun et enkelt generationsskifte om året.

 

 

Relevante artikler & X-terne link
Fotogalleri af fluer & myg...
Valg af flue - en introduktion...
Ferskvands imitationer
Entomologi
Navneliste på insekter
X Tips om myg og myggemidler

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home