Døgnfluer
Majfluer


Dagsländor

Døgnflue


Mayflies

Orden Ephemeroptera

Voksen døgnflue...
Voksen døgnflue (Imago)

Mange arter. De fleste stiller store krav til vandkvaliteten.

På verdensplan kendes der omkring forskellige 2000 arter. Der findes omkring 120 døgnfluearter af interesse for fluefiskeren i USA. I Europa findes der ca. 200 forskellige arter. I Sverige er der tale om 46, i Norge drejer det sig om 44 og i Danmark er tallet en del lavere. Normalt er der kun en lille håndfuld arter af lokal interesse for fluefiskere i Skandinavien.

Mange døgnfluearters voksne liv varer kun et par få timer – deraf deres navn. I deres korte voksne liv indtager de hverken føde eller væske.

 

Kort karakteristik af døgnfluer

Nymfer

Dun (subimago)

Spinner (Imago)


De voksne døgnfluer er lette at genkende ude ved fiskevandet. Alle døgnfluer har to, opretstående vinger, og to eller tre haletråde. I hvile holdes vingerne lodret eller delvist udslået, da de ikke kan foldes ned over bagkroppen. De ligner i princippet små sejlbåde der driver for vinden, og er de eneste insekter i ørredstrømmen der på denne måde har opretstående vinger. Det er spinkle og smukke insekter der er usikkert flyvende.

Døgnflue

Døgnfluerne tilhører en relativt gammel og primitiv insektorden. De ældste fossile døgnfluer man har fundet er ca. 230 – 280 millioner år gamle. Indenfor insekterne (Insecta) tilhører døgnfluerne en underklasse (Pterygota), der angiver at de har vinger, men at de samtidig tilhører en primitiv gruppe insekter (Hemimetabola) der ikke har fuldstændig forvandling.

Livscyklus hos døgnfluerne er; æg, nymfe, dun (subimago), spinner (imago). Døgnfluerne har ikke noget puppestadie og de har det man kalder for; ufuldstændig forvandling. Æggene klækker til små larver, disse kaldes nu ikke for larver af fluefiskere, men kendes i stedet som nymfer. Nymfens levetid under vandet varer normalt et år, men dette stadie kan strække sig fra et par måneder og helt op til to år eller mere, afhængig af art.

Nymfen skifter hud adskillige gange i sin levetid, og bliver for hvert hudskifte lidt større og kommer også gradvist til at ligne det sidste stadie i nymfens liv. Det er altså en gradvis forandring til et voksent insekt der foregår.

Døgnfluenymferne vokser fra et par få millimeter og op til 36 mm. De kan variere kraftigt i udseende, afhængigt af hvilket økosystem de er tilpasset; så som hurtigt eller svagt strømmende vand. De fleste arter har tre haletråde, mens få har to. De er udstyret med gæller der stikker ud fra siderne af den midterste kropsektion. De har facetøjne og synlige vingeanlæg. De fleste er brunlige i kuløren, men med en noget lysere underside. Nymferne kan variere fra cremfarvede, over oliven og til sorte nuancer.

Føde
Døgnfluenymferne lever sædvanligvis af fastsiddende alger, planteplankton eller organisk materiale, det såkaldte detritus, der næsten altid findes på bunden af enhver strøm eller sø. Egentlige rovdyr blandt døgnfluenymferne, er sjældne at finde.

Drift
Hvis der forekommer mangel på føde, eller der sker ændringer i miljøet; eks. ændret vandstand, iltmangel, ændringer i pH-værdi eller andet, kan nymferne føle sig tvunget til at slippe taget og lade sig drive med strømmen til nye områder. Dette fænomen kaldes for drift og kan forekomme i vekslende grad under hele døgnet. Drift kan også observeres ved en evt. overpopulation.

Døgnflueklækninger
Når døgnfluenymfen når det sidste stadie, vil den til sidst "klækkes" til et vinget insekt. Når tiden er ved at være inde, bliver nymferne specielt aktive i timerne lige inden klækningen. Nymferne svømmer omkring, ofte samen med andre artsfæller, og søger op mod vandoverfladen for ofte at lade sig synke til bunds igen. Nymferne samler luft inde under huden for at lette opstigningen. Når opdriften er tilstrækkelig stor begiver nymfen sig mod overfladen og stopper svømmebevægelserne ved overfladefilmen. Er nymfen for tung synker den igen til bunds. Dette hændelsesforløb kan gentages adskillige gange, indtil nymfen til sidst er tilstrækkelig let til at drive frit lige under overfladefilmen uden at bevæge sig.

Af hensyn til de nymfeimitationer man måske skal i gang med at binde, bør efterfølgende måske skrives bag øret: Når døgnfluenymferne svømmer, holdes benene bagud og tæt ind under kroppen. Nymfen svømmer ved at slå op og ned med bagkroppen, nærmest som en delfin. Visse arter er rene sprintere og sammenkobler sine gæller på bagkroppen og trækker benene tæt op under sig, mens de slår kraftigt med kroppen. Når nymfen hænger i overfladefilmen for at klække, er benene også trukket op under kroppen. Når nymferne derimod drifter i strømmen, eller helt urørlige synker ned mod bunden efter en tur til overfladen, holdes benene nu udstrakt fra kroppen. Benene anvendes selvfølgelig også når nymferne kryber omkring på bunden i jagten på føde.

Når tiden er inde svømmer døgnfluenymfen op til overfladen, hvor nogen er hurtige til at bryde gennem overfladespændingen. I visse tilfælde kan der gå op til omkring 15 minutter inden det lykkes det klækkende insekt at bryde igennem. Visse arter klatrer i stedet op på et emner der rager ud af vandet. Nymfehuden sprækker nu langs hovedet og ryggen, og det vingede insekt kan krybe ud af nymfehuden og flyve væk.

Hos en del arter sker forvandlingen til vinget insekt direkte på vandoverfladen. Andre arter stiger op via et objekt i vandet og skifter hud. På fluefisker-engelsk kaldes dette vingede insekt for dun – entomologer kender det under navnet; subimago. Dette insekt er endnu ikke forplantningsdygtigt. Det har ofte noget kortere ben og haletråde, end det fuldvoksne insekt og vingerne er dækket af en vandafvisende hinde for at insektet lettere skal kunne gøre sig fri af vandet. Disse, endnu "ikke færdige" insekter, er derfor ofte noget mere matte og kedelige i farverne end det færdigt udviklede insekt.

Insektet hviler ofte lidt på vandoverfladen og tørrer sine vinger inden det flyver ind til breddens beskyttende buske eller træer. Hele denne forvandling fra nymfe til flyvefærdigt insekt kaldes for en klækning – på fluefisker-engelsk benævnes det som en "hatch".

Puppehylster
Puppehylster
Klækkende døgnflue ligger lavt i vandet.
Tomme nymfehylstre efter døgnflueklækning.

Inde blandt vegetationen sætter insektet sig og venter på at skulle skifte hud endnu en gang og forvandles til det fuldt forplantningsklare insekt – en såkaldt "Spinner" på fluefisker-engelsk – entomologer kalder dette insekt for imago. Ventetiden kan være ganske kort. Er det varmt i vejret sker det forholdsvis hurtigt. Visse arter kan skifte hud ved en hurtig mellemlanding eller endda i luften, men hvis vejret er dårligt kan ventetiden forlænges til en uges tid. I hele denne periode kan insektet hverken æde eller drikke. Hvis vejret tillader det forvandles en dun (subimago) til en spinner (imago) samme dag eller højest dagen efter.

I kontrast til en dun, er det fuldvoksne insekt skinnende klart i farverne. Den tynde vokslignende hud der har beskytter insektet, skiftes ud med en dragt i klare farver og den fuldvoksne døgnflue får fine klare vinger, længere haletråde (i visse tilfælde dobbelt så lange som kroppen) og længere ben end subimago. Hannerne har meget lange forben og en speciel gribetang under bagkroppen, for at kunne holde fast i hunnen under parringsakten. Hannerne har hos mange arter også betydeligt større øjne end hunnerne. Visse arter kan have en speciel metalglans over vingernes farve, denne forsvinder dog når insektet dør.

Imago
Spinner (imago)
Klare farver og gennemsigtige vinger...

Parring
Efter forvandlingen til færdige forplantningsklare insekter (imago) samles hannerne i sværme, der i en speciel parringsdans forsøger at tiltrække sig hunner. De flyver lodret opad, omkring en meter, og lader sig dale ned, flyver opad igen, daler ned osv.. Dette forgår ofte ude over vandet eller måske inde i breddens vegetation. Det fænomen kaldes for en sværmning.

Sværmning...
Sværmende hanner i skumringen.

Når en parringsklar hun flyver ind i en sværm af dansende hanner, bliver der stor aktivitet. Den udvalgte han kobler sig sammen med hunnen ved hjælp af sin gribetang og sine lange forben. Parret flyver nu væk og parrer sig i luften. Efter parringen skilles parret og hannen dør umiddelbart efter og lander nu på vandoverfladen eller jorden, mens hunnen øjeblikkeligt går i gang med æglægningen. Visse arter kan dog udskyde æglægningen i kortere perioder.

Æglæggende hun...
Æglæggende hun...

Æglægningen kan forgå på flere måder, men sædvanligvis flyver hunnen ud over vandet, og søger opstrøms for at kompensere for den drift insekterne kan have foretaget i nymfestadiet. Hun flyver nu ned over vandoverfladen og dypper bagkroppen i vandet, hvorved hun hver gang frigører en klump æg, nærmest som en lille dybvandsbombe. Hos visse arter sker æglægningen ved at hunnen lander på en plantestængel eller tilsvarende, og herfra kryber ned i vandet og fastgør æggene på bunden. Især Baetis-arten er kendt for denne adfærd. Efter æglægningen dør også hunnen, og både han og hun kan nu efterfølgende findes på vandoverfladen, med helt udbredte vinger liggende i vandfilmen. Insektet i dette stadie kaldes nu af fluefiskere for en "spent spinner".

Spent spinner
Spent spinner
Spent spinner
Spent spinner
(Ephemera vulgata)

Spinnnerfald
Ofte kan man ved nærmere eftersyn på en stille vandoverflade – på rette tid og sted, finde uanede mængder af disse døde døgnfluer. Dette fænomen kaldes på fluefisker-engelsk for et "Spinner fall", hvorfor man nu også ved hvad der menes, når en dansk fluefisker snakker om et spinnerfald. Fænomenet; spinnerfald ses for det meste om eftermiddagen/aften i det begyndende tusmørke, men det kan også observeres i de tidlige morgentimer, afhængigt af den lokale døgnflueart og om vejret arter sig.

Spent Spinner
Spent Spinner
Spent spinner
Spent spinner

Som tidligere nævnt kryber visse arter ned under vandet for at lægge deres æg. Denne adfærd er værd at bemærke sig. Man taler her ikke om et klassisk spinnerfald, og værst af alt opdager mange sjældent fænomenet. Årsagen er, at de afkræftede eller døde døgnfluehunner, efter endt æglægning stiger op til overfladen, men bliver fanget i vandet og bliver liggende lige under vandoverfladen, hvor fluefiskeren sjældent ser dem. Fisken derimod ser dem tydeligt i kontrast mod den lyse himmel, mens vi andre skal have hovedet helt ned til vandet, for at opdage de ofte talrige spinnere lige under vandfilmen.

Klækketider
Døgnfluerne klækker stort set i hele perioden fra marts/april og frem til september/oktober. De fleste klækninger forekommer dog i selve højsommeren; marts-august i de sydlige dele af Skandinavien og juli-august i de nordlige. Det er blandt andet vandtemperaturen der er afgørende for døgnflueklækninger, hvilket selvfølgelig også indebærer at klækningerne forekommer senere i højfjeldet end ude ved kysterne.

I begyndelsen og i slutningen af sæsonen, klækker insekterne ofte midt på dagen. Jo nærmere højsæsonen man kommer, kan man observere klækninger af døgnfluer over en længere periode på dagen, hvilket gør at man kan lave sig en grov tommelfingerregel der siger at; i marts/april og i september/oktober sker klækningerne ved middagstid – og i maj og i august måned klækker døgnfluerne mellem klokken 10 og klokken 16. I juni/juli måned sker det mellem 8 – 18. Parringen og æglægningen sker som tidligere nævnt ofte eftermiddagen/aften og gerne i tusmørket.

Miljø/biotop
Døgnfluerne er som insektgruppe betragtet relativt følsomme overfor miljøforandringer. De fleste arter vil helst have neutralt eller basisk vand, hvilket vil sige at vandet bør ligge omkring pH ca. 7-9. Allerede ved en pH-værdi på 6 er der tyndet kraftigt ud i døgnfluearterne. Kommer vandet under pH 6 er der som regel kun en art tilbage; Leptophlebia vespertina, som er tilpasset de naturlige sure og brune søer. Tolerancetærsklen for døgfluernes overlevelse ligger omkring pH 5,0 - 5,5.

Endvidere er døgnfluerne ofte meget følsomme overfor lavt iltindhold (iltsvind) men også meget følsomme overfor unaturlige vandstandsforandringer, da de i høj grad er tæt knyttet til strandzonerne. Et vandreservoir, eksempelvis de der altid findes i forbindelse med vandkraftværkerne i Sverige og Norge, vil med næsten 100% sikkerhed slå alle døgnfluerne ihjel. Især de kortvarige reguleringer er en trussel for døgnfluerne, da vandstanden da ofte varrierer kraftigt indenfor få timer. Døgnfluernes æg risikere at blive tørlagt ved disse unaturlige vandstandsændringer, eller de fanges i små vandpytter hvor vandet opvarmes til mere end æggenes kan overleve.

Døgnfluerne findes både i de næringsrige og de næringsfattige vande, hvis ellers pH-værdi og ilt-mængde er i orden. Ligeledes findes der døgnfluer i både klart vand og i de stærkt humusfarvede vande.

Fluefisker

Fiskeriet
Indledningsvis bør det nævnes at døgnfluerne altid har haft en særlig status blandt fluefiskere, men den opmærksomhed der er denne insektgruppe tildelt, er ude af propertion med insektets betydning for fluefiskeriet i skandinavien. De fleste arter stiller nemlig ganske store krav til vandets kvalitet. Denne, lidt ophøjede, status skylles primært en lang fluefiskertradition samt det faktum at også de fleste skrifter der kan findes om emnet (Entomologi) er skrevet af fluefiskere der har haft Sydenglands kalkrige strømvande som sine hjemvande - og netop hér er denne gruppe insekter ganske vigtige for fluefiskeren og der findes traditioner på de kanter der retfærdiggøre denne forfordeling.

Der hvor døgnfluerne forekommer talrigt, udgør denne insektorden en vigtig fødekilde for både ørred og stalling. Fisken tager dem overalt hvor de kan få fat i dem; som nymfer – dybt nede i bundens grøde, når de i klækkeperioden gentagne gange søger mod overfladen – når de som "emergers" hænger i overfladefilmen for at klækkes – når de som ganske nyklækkede duns tørrer vingerne – når de som små fine sejlbåde med høj vingeføring er kuldsejlet i blæsten og endelig når de som spinnere lægger deres æg opstrøms og siden ender som "spente" på vandet.

 

 

Læs også
Imitation af døgnfluer
Artsbestemmelse af døgnfluer
Baetis spp. (baëtis) Familien Baetidae
Cloeon spp.
Fotogalleri af døgnfluer
Valg af flue - en introduktion...
Ferskvands imitationer
Entomologi
Navneliste på insekter
Imitation af store døgnfluer
Imitation af normale døgnfluer

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home