Klassifikation & artsbestemmelse for fluefiskere


Døgnfluer
Dun & Spinnere


Dagsländor
Dun & Spinnere


Døgnflue
Dun & Spinnere


Mayflies
Dun & Spinner


Green Drake, Spent Gnat, Brown Mayfly, Brown Drake
Majfluer & Sømajfluer (DK)
Åsandslända & Sjösandslända (SE)

Familien: Ephemeridae

Majflue
Nyklækket Majflue - Ephemera danica

Dette er store døgnfluer, fra 16 mm. - normalt omkring 20 mm. og op til 25 mm., med lange vinger og 3 haletråde på 20-45 mm.. Danmarks største døgnflue. Vingerne har mere eller mindre tydelige brune tegninger. Kroppen er relativt lys med brune tegninger. I Skandinavien findes slægten; Ephemera med 2 arter. (Se evt. foto her!) Disse artsbestemmes ved bagkroppens tegning, men dette er uvæsentligt for fluebinderen, der normalt kun binder én og samme imitation af denne døgnflue.

I Norrland (Sverige) går disse døgnfluer ofte under tilnavnet "Rocken".

Udbredt i vandløb med grusbund og god strøm (Ephemera danica) og i søer og åslynger (Ephemera Vulgata - der er yderst sjælden i DK) Kan være talrige i rene vandløb.

Ephemera danica duns klækker sen morgen til sidst på eftermiddagen. Sværmetider i DK er maj/juni, men enkelte eksemplarer kan ses helt hen i august. Spinners ses på vandet sidst på eftermiddagen - ud på aftenen, men det skal være stille og varmt inden spinners vil sværme. De klækker i det sydlige Sverige i maj-juni. Mellemsverige og Norge maj-juli. Afvigelser er helt normale, blandt andet grundet vejr og temperaturforhold. Det er ikke usædvanligt at finde enkelte nyklækkede Ephemera langt hen på efteråret.

Arten er stærk knyttet til strømmende vand i elv og å, men kan også findes i strømområder i søerne, eksempelvis Vättern.

Ephemera Vulgata er en stor døgnflue der er sjælden i Danmark, men man kan godt træffe på den i Sverige og Norge. Den har en krop på 14-24 mm. og haletråde på 18-30 mm.. Dun er lidt mere kitfarvede og vingerne med et anstrøg af gult. Spinnerhun gullig-oliven med mørke aftegninger på vingerne.

Nymfen høre til de "gravende" og tilbringer hovedparten af sit liv nedgravet i bunden af søernes og åernes rolige partier. Den klækker frit i vandet fra formiddag til ud på eftermiddagen. Ofte bliver den ganske aktiv et stykke tid inden selve klækningen og kan da observeres svømmende omkring i vandet.

Nymfen er beige - cremfarvet. Når vandtemperaturen synker hen på efteråret, forlader de fleste strandnære nymfer sine huller og søger nye og helst dybere beliggende overvintringsteder. I denne periode er nymferne specielt udsat og mange havner som "fastfood" i ørredmaver. Det kunne jo også være fluefiskeren, der benyttede sig af denne viden!

Når "Dragerne" - (disse store døgnfluer har fået dette tilnavn) – klækker, kan fiskeriet med nymfer og emergers være virkeligt givende. Nymferne svømmer med kraftfulde bevægelser og det kan derfor være en fordel med en nymfe med en forlænget bagkrop for yderligere at understrege indtryk af "liv".

I højsæsonen, 2-3 uger, kan fluefiskeren ofte opleve et herligt tørfluefiskeri efter ringende fisk. Det såkaldte maj-fluefiskeri betragtes af en del fluefiskere som sæsonens absolut højdepunkt. Fiskeriet er normalt opdelt i to perioder; ét om formiddagen når nymferne klækker og siden om eftermiddagen og tidlig aften, når det er tid for hunnerne at lægge æg. Hunnerne dør umiddelbart efter æglægningen og ligger med udbredte vinger synligt på vandoverfladen. Et syn de færreste ørreder og stallinger kan modstå, da de er et reelt proteintilskud.

Spent majflue
Død majflue-hun efter endt æglægning - en såkaldt: "Spent Spinner"

Se evt. hvordan man kan imitere disse "store døgnfluer"


Summer Mayfly, Large Summer Dun
Simsländor (SE)


Familien Siphlonurida

Er registreret som yderst sjældne eller ikke eksisterende i Danmark, men en af arterne kan efter sigende ses i Susåen.

Dette er store til middelstore døgnfluer. I Sverige regner man med 3 relevante slægter: Siphlonrus (3 arter), Ameletus (1 art), og Parameletus (2 arter). For sikkert at kunne adskille disse arter, er mikroskopering nødvendigt. Fremstil derfor én og samme imitation.

Voksent insekt har en kropslængde på 14-21 mm, haletråde 20-35 mm. Duns har 2 gråagtige haletråde. Kroppen er brunoliven med mørkebrune bånd og vingernes farve stålblå med en oliven tone.

Som spinnere har hunnen en lys brun fremtoning, vingerne er transparente med en anelse guldglans.

Disse døgnfluer findes fortrinsvis i bjerg og fjeldområder, hvor larverne lever i søer og floder. Nymferne er dygtige og meget hurtigt svømmende. De foretrækker roligere vande, og gerne hvor der er megen grøde. Nymferne svømmer rundt i grøden og når den bliver skræmt eller føler sig jaget, smutter den væk med en forbavsende hurtighed. Nymferne hører altså til gruppen af gode svømmere.

Farver på nymfen er mørk, næsten sort. Den er ret slank med en svag flad cigarformet krop, men takket være bagkroppens meget fremtrædende gæller, får nymfen et meget karakteristisk udseende med en ganske smal forkrop og en kraftig bagkrop. Gællerne spiller en stor rolle i nymfens gode svømme-egenskaber. Nymfen er af den type der kryber op på et fast underlag og klækker, men kan også - i mangel på sådanne objekter - klække frit på vandoverfladen.

Spinnere sværmere sent om aftenen, ofte efter solnedgang og det sker at hunnen er så ivrig at hun forsøger at komme ud på vandet for at lægge sine æg, inden hannen har sluppet sit tag i hende. Højsæson for klækning er juni-juli.

Se evt. hvordan man kan imitere disse "store døgnfluer"


Dark Dun, Dusky Yellowstreak; Yellow Dun, Yellow May Dun (EN)
Gul Forsslända, Brun Forsslända (SE)

Familien Heptageniidae:

  Dun (subimago) Spinner (imago)

Krop:

gule og gråbrune nuancer olivenbrun, gule og gråbrune nuancer
Vinger: guloliven, ginger, lysegrå lysegrå, ginger eller brun
Hackel: guloliven, ginger, brunspætet, lysegrå lysegrå, ginger eller brun

Store døgnfluer med en kropslængde på 12-15 mm. og 2 lange haletråde på 22-30 mm.. Dun er jævnt mørk gråbrune med grå vinger. Spinner har en mørk olivenbrun krop hvor de sidste 3 led er orangebrune med lysere røde ringe på kanten af leddene. Brune haletråde. I visse tilfælde kan spinnere se næsten selvlysende gule ud mod det mørke vand. Svovlgul er nok den rette farvebetegnelse. (Heptagenia sulphurea) Kropslængde på ca. 13,5 mm. Prøv engang at studere øjenfarverne på disse arter. Nogle øjne er helt sorte, mens andre er ret fantastiske at se på; gule døgnfluer med store blå øjne! Som nyklækket har "Gul Forsslända" sorte øjne, mens de skifter til blå når de bliver lidt ældre. "Gul Forsslända" er så afgjort en af de mere dekorative døgnfluer. Der hersker en del uenighed om fisken nu også tager de fosforgule spinnere, da man mener de har en bitter smag.

Disse døgnfluer holder fortrisvis til i stenede vandløb i højlandet. I Danmark ses den i Gudenåens øvre løb. Indenfor Heptageniidae findes en slægt; Heptagenia (4 arter) - vingebredde 10-35 mm., forekommer hovedsageligt i fjeldtrakterne. Larverne er smukt taperet i kropsformen og er af den flade type, der er tilpasset et liv i rindende vand. Nymferne kryber tæt ind til sten og klipper og kan bevæge sig ret hurtigt rundt på disse overflader – altså en "stenløber" - en lignende døgnflue; Arthropleidae med en slægt;Arthroplea (1 art) For at kunne adskille disse kræves mikroskop.

Nymferne klækker frit drivende i vandet. Hunnen lægger sine æg ved at flyve lavt hen over vandet og gentagne gange dyppe bagkroppen.

Miljø er nogenlunde identiske for både den gule og den brune "forsslända", men den brune kan nu også ses i de større søer med stenede strande med strømmende vand, eks., Vättern.

Duns klækker i august fra sidst på morgenen til eftermiddagen. Spinnere ses på vandet tidlig aften.

Se evt. hvordan man kan imitere disse "Normale døgnfluer"


Døgnfluelarver/nymfer


Døgnfluenymfe

Dagsländenymf

Døgnfluenymfe

Mayfly nymph

Døgnfluen er speciel på flere måder blandt andet har den ufuldstændig forvandling.
Dette vil sige at den mangler et puppestadium. Nymferne skifter i stedet hud og kommer gradvist til at ligne det voksne insekt mere og mere. Selve dunstadiet som vi fluefiskere ofte betragter som noget nær en selvfølgelighed er faktisk ganske enestående - det forekommer ikke andre steder i insektverdenen.

Karaktertræk hos nymferne:
1 klo på hvert ben; 2 eller 3 haletråde; vingesække på ryggen; 3 par ben

Døgnfluelarven har normalt tre lange haletråde, visse arter dog kun to, en lang taperet bagkrop, og de fleste arter har tydelige gæller, og et tydeligt afsat thorax med tre benpar med en klo på hvert ben. Hovedet har et par antenner, og munddelene er normalt små.
Der kan være ret store forskelle i adfærden hos beslægtede arter.

De karaktertræk der betyder mest for fisken er størrelsen, formen og farven.

Levested
Vandløb eller søer.
Som nymfe ernærer døgnfluen sig af alger og rådnende plantedele.
Den gennemgår flere hudskifte og før et hudskifte er nymfen mørk og umiddelbart efter ganske lys.

At kende tidspunkt for klækning og æglægning kan selvsagt være af stor betydning for fluefiskerens valg af imitation.

Døgnfluelarver inddeles ofte i fire hovedgrupper, her har jeg dog valgt at opdele dem i seks kategorier. Disse kategorier tager udgangspunkt i larvens adfærd og dens bevægelsesmønster.

Adfærdsmæssige grupper
Døgnfluelarverne kan indeles i seks grupper på basis af adfærd, og hvor i vandløbet eller søen de lever


1) De gravende:
Til de gravende hører de største danske døgnfluer, majfluerne; Ephemera danica og E. vulgata. Desværre er de ved at være ganske sjældne i Danmark.

Gravende Døgnflue


Disse store arter lever i tunneller som de graver i bunden som kan bestå af sand, grus eller ler. Her lever de godt beskyttet, men de skal op for at skifte hud og når de skal op til overfladen for at klækkes, er de en stor lækkerbidsken for fisken.
Larver af majfluer kan kendes på deres op til 28 mm lange kroppe, som er flødefarvede med mørke tegninger og de meget fine gæller, der foldes hen over ryggen. Man kender dem også på deres ondulerende svømmeteknik, og på at de er lyssky og omgående søger skjul under grøde o.l. Hovedet er forsynet med et par store nærmest stødtandsagtige kæber, der rager lige frem.


2) De kravlende:
Til denne gruppe høre Ephemerell ignita og de små Caenis-arter.


Det er som ofte ganske små larver. Den største bliver kun 7 mm. De kravler omkring i mudder eller andre steder hvor strømmen ikke er så stærk. De lever på bunden eller i vandplanterne, hvor de føre en ret ubemærket tilværelse. De er ofte godt kamufleret af alger og lignende, som sidder hæftet til deres krop. De bliver ædt i store mængder når de stiger til overfladen for at klække. Mange fluebindere har afholdt sig fra at forsøge med imitationer på grund af den ringe størrelse.


3) De grødelevende:
Medium af størrelse, op til 10 mm, findes kun i rindende vand, hvor de lever i den tætte grøde.

De har en kraftig bred krop og solide ben, der gør dem i stand til at holde sig fast i hård strøm. Fisken æder mange grødelevende larver der tages direkte fra planterne, eller frit i vandet når de stiger op til overfladen. Det er en af de arter, som ofte foretrækkes at imitere i emerger-stadiet.


4) Stenløbere - krybere:
De krybende nymfer - Heptagenia-arterne - er de dominerende i Skandinavien.


Det er store larver, op til 16 mm, der lever i hurtigt strømvand. Deres affladede kropsform og stærke ben gør dem meget velegnede til at kravle rundt på stenene.
De fleste krybende nymfer er meget krævende med hensyn til vandkvaliteten hvorfor de fleste er forsvundet fra de danske vandløb.


5) Dårlige svømmere:
Dette er en gruppe larver af medium størrelse, op til ca. 12 mm. De er slanke, har lange haler og ofte et rødligt skær.

De fleste arter kan findes i søer eller i det rolige vand langs åbrinkene. De lever overvejende i vegetationen, hvor der sjældent kommer ørreder.


6) Gode svømmere:
Baetis-arterne (baëtis) dominere totalt her.
Denne gruppe den vigtigste for os fluefiskere, da der næsten altid er mindst én art til stede i ethvert vandløb og de udgør den største gruppe i de danske åer hvor de endnu forekommer ganske talrigt.


Larverne svømmer hurtigt rundt mellem åens grødebuske og sten. De har en strømlinjet kropsform, og haletrådene er forsynet med hår, som gør halerne til en effektiv svømmefinne. De fleste arter er små ca.: 5-10 mm. Visse arter bliver dog op til 15 mm og enkelte helt op til 20 mm.

Eks.: Baetis rhodani


 

Relevante artikler
Døgnfluer - intro
Baetis spp. Familien Baetidae
Imitation af døgnfluer
Fotogalleri af døgnfluer
Valg af flue - en introduktion...
Ferskvands imitationer
Entomologi
Navneliste på insekter
Imitation af store døgnfluer
Imitation af normale døgnfluer


Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home

 


Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home