Døgnfluer
Majfluer

Dagsländor

Døgnflue

Mayflies

Nymfer
Der er flere forskellige måder at binde døgnflue-nymfeimitationer på. Valg af metode, størrelse og farver afhænger selvfølgeligt af ens erfaring og hvad man forventer der er til stede i ens fiskevand.

Hvis fisken står dybt i vandet er de sjældent specielt selektive overfor de nøjagtige kopier. Det gør altså ikke så meget om nymferne ligner 100% - det der tæller mest er præsentationen af fluen. Mange erfarne fluefiskere anvender ofte kun få generelle nymfer, som de af erfaring ved virker.

Bind flere forskellige størrelser fra #12-18 og varier udvalget med hensyn til vægtbelastning, så man har mulighed for at fiske enten dybt eller højt i vandet. Døgnfluenymfer egner sig fortrinligt til at blive vægtbelastet med "Goldheads". Bind endelig også døgnfluenymferne i forskellige farvetoner.

Insekt kontra imitation:
Nymferne
Fluerne
Tre haletråde...
(Undtagelser forekommer - visse arter har bare to)

Normalt indbinder man nogle flere på sine imitationer.
(Fisk kan angiveligt ikke tælle!)

Hellere for mange end for få – ofte er det et helt lille bundt fibre i rette farve der anvendes som hale, men overdriv ikke så meget at halen kommer til at virke som en forlænget bagkrop.

To korte antenner...
Disse er så korte at man normalt ikke vil forsøge at forsyne sine døgnfluenymfer med sådanne.
Et sæt vingeskeder...

Disse kan være så svære at se, at nogle fluebindere helt undlader disse på sine fluer.

Dog er det gængs opfattelse at thoraxområdet (brystet) bør være lidt mørkere i farven og også mere fyldig end bagkroppen.

Bladformede eller børsteagtige gæller...

Dette er vigtigt da disse ofte er noget man umiddelbart lægger mærke til hos mange døgfluelarver.

Insektet bevæger ofte sine gæller og man bør derfor finde et egnet materiale der kan illudere disse strittende børster der næsten konstant er i bevægelse. Se evt foto her!

Ti kropssegmenter...

Antallet er helt uden betydning for imitationerne.

Ribben holder på kropsmaterialerne og opdeler bagkroppen i segmenter – normalt anvender man 4-5 vindinger af ribben på sine nymfeimitationer.

Seks ben, hvert ben ender i en enkelt klo...

Undlades i visse tilfælde på imitationerne.
(Hacklet skal normalt imitere insektben på fluerne)

Når døgnfluenymferne svømmer aktivt, holdes benene bagud og tæt ind under kroppen. Nymferne svømmer ofte ved at slå op og ned med bagkroppen, nærmest som en delfin. Visse arter er rene sprintere og sammenkobler sine gæller på bagkroppen og trækker benene tæt op under sig, mens de slår kraftigt med kroppen.

Når nymfen hænger i overfladefilmen for at klække, er benene også trukket op under kroppen.

Når nymferne derimod drifter i strømmen, eller helt urørlige synker ned mod bunden efter en tur til overfladen, holdes benene nu udstrakt fra kroppen.

Benene anvendes selvfølgelig også når nymferne kryber omkring på bunden i jagten på føde.

Så afhængigt af hvilket stadie man ønsker at imitere døgnfluenymferne i, kan man altså helt undlade ben på fluen, da disse ikke vil kunne ses.

Kan varierer betragteligt i størrelse og facon...

Størrelse og facon på døgnflueimitationer er af stor vigtighed.
(Lær mere om Nymfens propertioner)

Ofte vil en lille flue være bedre end en der er for stor.

Se mere: Læs eventuelt mere om "Nymfer og pupper" (Typer, materialer osv..)

Klækkende døgnfluer - emergers
De såkaldte opstrøms vådfluer– eller "Flymfer" – er også særdeles velegnede til at imitere døgnfluerne med. De egner sig specielt til at imitere de klækkende døgnfluer. Dette stadie overses af mange fluebindere, uanset at fisken gerne vælger nymfer der er i gang med at klække, frem for larverne på bunden. Disse klækkende "emergers" er nemlig et let måltid for fisken, da de ikke sådan kan stikke af.

Man skal selvfølge tilstræbe at fremstille en flue der kan hænge i overfladefilmen, så det ligner et insekt der er ved at krybe ud af sit nymfeskind. Sådanne fluer skal selvfølgelig ikke vægtbelastes, men kan i stedet tilføres en "redningsvest" i form af en lille styroporkugle – eller man kan fremstille en ”loop-vinge” af eksempelvis CDC, der kan fange luftbobler og derved forhindre fluen i at synke.

Det voksne insekt
De voksne døgnfluer er nok den gruppe insekter der er mest imiteret af fluefiskere. Dette på trods af at der ved mange Europæiske vandløb og søer er andre insektgrupper der er vigtigere. Mønstre på duns kan man finde i næsten alle bøger om fiskefluer. Generelt kan man opdele mønstrene i tre kategorier efter størrelse og udgå fra et basismønster i rette kategori og så tilpasse farve på hale, krop, vinge og hackle, så det matcher originalen. Det kan bestemt anbefales at man indfanger et insekt og binder sin flue ud fra dette.

No-hackle-dun
En del af de klækkende duns har stort besvær med at komme fri af det gamle hylster. Ofte ender disse med krop og haler indfanget i overfladefilmen. Fisken vælger ofte disse frem for duns der står højt på vandet. "No-hackle-dun" kan imitere disse døgnfluer der hænger i overfladefilmen. Nogle hævder at den naturlige dun matches dårligt med fluer med et normalt hackle. Hos det ægte insekt ligger kroppen nærmest helt nede på vandet, mens bagkropsspidsen og halen holdes fri af vandet. På de traditionelle tørfluer derimod, er hele kroppen holdt fri af vandet og halen og hacklet støtter på overfladen.

Faldskærmshackle
Faldskærmshacklet blev udviklet for at få et mere realistisk og dermed bedre aftryk af fluen på overfladen, hvorfor man nu til dags ofte foretrækker faldskærmshackler på døgnflue duns.

Når fisken er rigtigt nøjeregnende og giver sig god tid til at inspicere vores kunstige fluer, så kan en ”no-hackle-dun” være udslagsgivende. De er også en hel del nemmere at binde end konventionelle fluer.

Comparadun
Comparadun er en mønsterserie af ”no-hackle-dun” hvor vingematerialet består af hjortehår. Det vigtige ved disse fluer er vingen der er bundet sådan at den står vertikalt op og breder sig ud i en halvcirkel. Det er hensigten at skabe en flue der står på vandet med krop og hale, mens den samtidigt giver et kraftigt indtryk af en vinge.

Thorax dun
Thorax duns er også en tørflue uden konventionelt hackle. Disse fluer er koncentreret om fire ting; fødder og thorax skal stå på vandet, mens vingerne og bagkroppen holdes højt.

Omvendte fluer
Omvendte duns er skabt ud fra det faktum at alle vores tørfluer lider af en væsentlig fejl, nemlig tilstedeværelsen af en krog. De omvendte duns er konstrueret, så fluen ligger på vandet med krogspidsen opad, så fisken ikke kan se denne. Der findes specielle kroge der er udviklet til disse imitationer, eksempelvis ”Swedish Dry Fly Hook”.

Hvis tørfluen er bundet med faldskærmshackle og vinge, så kan almindelige tørfluekroge anvendes til disse omvendte tørfluer. Man binder vingerne ind som et hacklestøtte der selvfølgelig vender i krogbøjningens retning – altså omvendt af hvad man normalt vil gøre. Hale og kroppen dannes på normal vis og man indbinder til sidst et faldskærmshackle omkring basis af vingeposten. Når fluen er færdig og man tester den ved at smide den på gulvet, vil den altid vende krogspidsen og vingen opad, hvis den er bundet korrekt.

Majfluer
Majfluer falder lidt uden for ovennævnte kategori, primært grundet størrelsen. Ofte er det i et ganske kort tidsrum at man har brug for disse store imitationer. De fleste fluefiskere har derfor en speciel æske kun med disse store majfluer.

Spinners
Døgnfluespinners er de døde eller døende insekter der efter endt parring og æglægning ender deres dage med udbredte vinger enten på eller i overfladefilmen. Nogle døgnfluearter kravler ned unde vandet for at lægge sine æg. Disse arter vil derfor ikke ligge på vandet som ”spent spinners”. For at imitere disse, anvender man normale vådfluer.

De fleste spinners falder ned på overfladen, hvor de ligger og skælver lidt inden de dør. Herefter kan man se at de synker lidt ned i overfladefilmen og for det meste har de begge vinger liggende udbredt til hver sin side. Nogle gange ligge kun den ene vinge fladt på vandet, mens den anden står vinkelret op.

De fleste spinnerfald sker sidst på dagen. På dette tidspunkt ses farverne ikke specielt godt og det er især kontrasten fra fluen mod en lysere himmel der er vigtig. Man bør derfor primært koncentrere sig om størrelse og vingernes stilling ved imitationerne. Næsten alle døgnfluespinners kan imiteres ud fra én og samme generelle opskrift, hvis man afpasser fluens størrelse til originalen.

Efterfølgende ses fire stadier i døgnfluens udvikling der er af interesse for fluefiskeren:

Skematisk oversigt over imitationseksempler
Nymfer
Imitationseksempler: Levesteder: Illustration Tid: Bemærkninger:

Imitationseksempler:
GRHE, March Brown Nymp, Pheasant Tail Nymph, Hareørenymfe med flere...

Nymferne kan vægtbelastes, så de synker hurtigt.

Findes både i stillestående og strømmende vande.

Døgnfluelarve...
Insekt

Imitation af døgnfluelarve...
Imitation

Hele året.

Vigtigste stadie for fluefiskeren i Skandinavien. Døgnfluenymfer er nemme at imitere. Størrelsen varieres fra ca. 7-11 mm.

Nymferne skifter hud og kommer gradvist til at ligne det voksne insekt mere og mere.

Forskellige måder at imitere døgnfluenymfer på: Skues bandt sine nymfer med tre haletråde, smal tilspidset bagkrop og et tykt bryst. Foran det et par tørn af et meget kort hønehackle. Dette er oprindeligt den helt klassiske nymfe.
Sawyers nymfer er noget anderledes. For at få sine nymfer hurtigt ned til fisken gav han krogen et lag tynd kobbertråd. Kobbertråden fungerer samtidigt som bindetråd, og resten af fluen består så udelukkende af herl fra fasankokkens halefjer. Sawyer havde bemærket, at de svømmende døgnfluenymfer trak benene ind, når de svømmede. Derfor har hans nymfer ikke hackle. I lang tid var disse to typer enerådende, men siden er der kommet gang i andre kreative fluebindere. En nyere type imitation af døgnfluenymfen ligner slet ikke de engelske. De har udtalte vingekasser, og brystet er ofte hacklet under selve vingekasserne. Det gør dem mere realistiske, da nymferne ikke har ben foran brystet, men på det.

Hareørenymfen fisker mindst lige så effektivt som en mere kompliceret Skues-nymfe og den bør bestemt være én af enhver seriøs fluefiskers standardnymfer.


Døgnfluenymfer - familien: Leptophlebiidae

Her ses nogle meget almindelige og udbredte døgnfluenymfer og det kan ses at, uanset i hvilken stilling disse betragtes, så stritter gællerne som små børstehår ud fra bagkroppen. Dette er sikkert én af årsagerne til at hareørenymfen er så effektiv.

Klækkende døgnfluer

De såkaldte "Flymfer & spiderfluer" er et oplagt valg til at imitere klækkende døgnfluer.

Findes både i stillestående og strømmende vande.

Klækkende døgnflue...
Insekt

Imitation af Klækkende døgnflue...
Imitation

Marts/april og frem til september/oktober.

Højsæson juni/juli.

Klækkende insekter ses kun i begræset tidsrum - fluetypen kaldes; emerger Denne type er blevet ret populær på det sidste, da den er et nemt bytte for fisken.
Voksent insekt

Voksne døgnfluer er nok det insekt der er mest imiteret af alle. Antal publicerede mønstre løber op i adskillige tusinde!

Imitationseksempler:
Døgnfluer - store,
March Brown, Tup's Indispensable,

Findes både i stillestående og strømmende vande

Voksen døgnflue...
Insekt

Imitation af Voksen døgnflue...
Imitation

Marts/april og frem til september/oktober.

Højsæson juni/juli.

Spinner er det engelske udtryk for det færdigudviklede vingede insekt.
Kendetegnet for dette stadie er: glasklare vinger og klare farver på kroppen.

Stor variation i størrelse; 5 - 25 mm.

Spent spinner Findes både i stillestående og strømmende vande

Spent Spinner...
Insekt

Imitation af Spent Spinner...
Imitation

Marts/april og frem til september/oktober.

Højsæson juni/juli.

Spent spinner kaldes de døde døgnfluer der efter endt æglægning dør på vandet og ligger med udbredte vinger.

Når der er mange kaldes selve fænomenet for Spinnerfald.

Mange lystfiskere har en speciel kasse med majfluemønstre som de har med sig i sæsonen. I et vand med mange majfluer har man ofte ikke behov for andet i den korte sæson, fordi fiskene går selektivt efter disse store byttedyr. Majflueimitationer er også så store sammenlignet med de andre døgnfluer, at de som regel kræver deres helt egen flueæske.

 

 

Relevante artikler
Døgnfluer - introduktion
Artsbestemmelse af døgnfluer
Fotogalleri af døgnfluer
Valg af flue - en introduktion...
Ferskvands imitationer
Entomologi
Navneliste på insekter
Imitation af store døgnfluer
Imitation af normale døgnfluer


Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home

 


Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home