Det klassificeringssystem der anvendes i dag, bygger på et system som Carl von Linné (1707-1778) publicerede i sin bog “Systema naturae” der udkom første gang i 1758.

Carl von Linné, også kendt som Carl Linnaeus eller Carolus Linnaeus, kaldes ofte for faderen til; taksonomi, som er det klassifikationssystem der anvendes indenfor biologien. Linnés ideer vedrørende klassifikation har influeret generationer af biologer. Hans system til at navngive, og klassificere organismer anvendes stadig.

Carl von Linné

Carl von Linné blev født d. 23 maj 1707 i Stenbrohult i det sydlige Sverige, nærmere betegnet i Småland. Hans far, Nils Ingemarsson Linnaeus, var præst og håbede at sønnen ville følge i faderens spor. Carl var dog allerede i en tidlig alder dybt fascineret af planternes verden og skuffede forældrene ved ikke at vise interesse for præstegerningen.

Carl blev indskrevet på Lund universitet i 1727 for at studere medicin. Året efter blev han forflyttet til Uppsala som var datidens fineste universitet i Sverige. Det meste af Carls tid i Uppsala blev brugt til at studere planter. På den tid var det også en del af lægestudiet at studere biologi, da en læge skulle kunne forberede og ordinere medicin udvundet af planter.

Carl von Linné iværksatte flere ekspeditioner for at dyrke sin lidenskab for planter og der findes flere publikationer der beskriver hans rejser. En af de mere kendte er Carl von Linnés Skånske rejse.

Linnés inddeling ligger som sagt til grund for klassificeringen af dyr og planter, men inddelingen er ændret adskillige gange siden 1758. Dette skyldes at man har fået mere indsigt og en større viden om naturen siden da. Blandt andet kan det nævnes at efter Linnés første udkast til en klassificering, blev muslinger klassificeret som sten grundet den hårde skal (!) Linnés navnesystem; det såkaldte binominalsystem, bruges dog stadig.

Binominal betyder; to navne og navnesystemet bygger på at en art navngives med et familienavn og et artsnavn. Laks hedder i følge dette system således; "Salmo salar Linné". "Salmo" er familien og arten er "salar". Linné nævnes til sidst i navnet da han er den person der først beskrev arten. Linné kan også staves; Linnaeus eller det kan forkortes til; Linn. eller bare; L. (Se eks. 1 herunder)

Udklipseksempler
eks. 1
eks. 2

I de tilfælde hvor en art flyttes til en anden familie end den oprindelige, så sætter man ophavsmandens navn i parentes og man kan da af og til se at artsnavnets endelse forandres, dette for at kunne passe navnet ind i den nye familie. (som eks. 2 herover) Eksempel kan også nævnes at Linné beskrev en døgnflue der blev navngivet; Ephemera bioculata L. – døgnfluen er senere overført til familien; Baetis og hedder nu; Baetis bioculatus(L.)

Når man navngiver underarter anvender man tre navne, det såkaldte; trinominalsystem. En søørred kaldes derfor for; Salmo trutta lacustris L. - og bækørreden kaldes; Salmo trutta fario L.

.

I slutningen af 1800-tallet havde man efterhånden fået rodet godt og grundigt rundt i Linnés klassificeringssystem. Flere personer – også i forskellige egne af verden, havde navngivet arter samtidigt osv.. Der var tilfælde hvor man havde givet det samme navn til forskellige dyr (såkaldte homonymer) eller forskellige navne var givet til samme dyr (såkaldte synonymer).

For at bringe orden i dette virvar nedsatte den internationale zoologiske kongres (The International Congress of Zoology) regler for måderne at navngive og klassificere på (the International Rules of Zoological Nomenclature) Reglerne blev vedtaget i 1901 og har været revideret i 1961 og disse regler har i høj grad hjulpet til med at få orden på navnene.

.

Principet i Linnés system er at, alle organismer tilhører en bestemt art – arter, der ligner hinanden samles i slægter, der atter samles i grupper af højere kategori osv.. Efterfølgende skema kan illustrerer dette således:

Klassifikationskategorier:
Dansk:
Domæne
Rige
Række
Klasse
Orden
Familie
Slægt
Art
Svensk:
-
Rike
Stam
Klass
Ordning
Familj
Slägte
Art
Latin:
-
Regium
Phylum
Classis
Ordo
Familia
Genus
Species

(En art, en slægt, en klasse m.v. udgør et taxon (flertal: taxa) og har givet navn til taxonomi (der betyder: systematik), som er den videnskab der beskæftiger sig med at beskrive, klassificere og navngive levende organismer.)

Nogle praktiske regler at være opmærksom på:
Familienavnet nævnes først og skrives altid med stort begyndelsesbogstav. Artsnavnet står lige efter familienavnet og begynder med et lille bogstav. Hvis man fortager en opremsning eller laver en liste af flere arter indenfor samme familie, kan man skrive hele familienavnet første gang og så i den efterfølgende opremsning forkorte familienavnet ned til begyndelsesbogstavet.

Vær opmærksom på risikoen for at flere familier med samme begyndelssesbogstav kan findes nævnt i samme liste. Eksempelvis kan en opremsning af døgnfluearterne inden for familien Ephemera og Ephemerella skrives således:
Ephemera vulgata, E. danica, Ephemerella ignita, E. aurivilli och E. mucronata.

- øjet opfanger først; Ephemera, men overser let; Ephemerella længere henne i listen og man kan fejlagtig komme til at læse at der findes en; Ephemera mucronata – hvilket ikke er tilfældet.


 

Relevante artikler og "X-terne" Link
Artikel: Navngivning og klassificering (pdf)
Navneliste på insekter
Fisk på forskellige sprog
Ferskvands imitationer
Tovinger og imitationerne
Vårfluer og imitationerne
Døgnfluer og imitationerne
X Carl von Linné
X The International Congress of Zoology
X International Rules of Zoological Nomenclature

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home