Elling å er en mellemstor å, der er meget afhængig af nedbør. Lav og klar det meste af tiden.

Der fiskes primært efter havørreder og bækørreder. Ål og regnbueørreder fiskes også. Steelhead tages jævnligt i feb-marts. Natfiskeri dyrkes meget med flue fra jun –sept på den nederste del af åen (Engen). Der tages en hel del på spinner/wobler efter kraftige regnskyl. Kobberfarvet spinner str. 2-4 eller en synkende wobler 7-9 cm i grøn/gul / eller ambulance-farvet anvendes meget. Ved ormefiskeri er krogstørrelse 4/0 lovbefalet.

Fiskeri på dagkort er ikke tilladt på det nederste stykke (Engen) - kun i følge med et foreningsmedlem. Opstrøms ved Starbak godt fluestræk - det samme ved Engen. Der tages en hel del havørreder fra Marindal til skagensvej A10 (Broen) sept-nov på spin. Laks kan forekomme (sjælden).

Der sælges dagkort i div. forretninger.

Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og omegn har fiskeretten

Husk: Nedgængere er total fredet

Kørselsvejledning
Følg Hovedvejen A10 mod Skagen. Åen passeres ca. 200 meter før Elling by. Svinges der til højre ved Elling by mod øst kommer man ned til Engen. Til venstre ind mod Elling By kan man forsætte til Marindal (Fisketrappe). Kører man forbi Marindal og forsætter lige ud (Tuenvejen) kommer man efter ca. 2 km til Starbækvejen. Drej til venstre og følg grusvejen igennem skoven. Efter ca. 500 m kommer Elling å (P-plads findes).

Kort...
Elling  - Engen
Elling å - Foto © Jan Christophersen
 
   
  Ovenstående tip samt foto er tilsendt Fluepapiret af Jan Christophersen, Frederikshavn.

 

 

Relevante artikler
Bangsbo å v. Frederikshavn
Skærum å v. frederikshavn
Åsted å v. Frederikshavn
X Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn

Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home