Noter for lystfiskere og andre med hang til udendørsliv...

Ifølge kalenderen er det vinter, selv om der efterhånden kan gå flere år imellem, at det bliver rigtig vinter med sne og frost. Januar 2005 var temmelig varm i Danmark – gennemsnitstemperaturen lå omkring 3,6°C med 63 mm nedbør og 73 solskinstimer. 2004 var våd, grå og kold. Gennemsnitstemperaturen lå på -0,4°C med 48 mm nedbør og kun 35 solskinstimer.

Normalt er det dog koldt i januar måned, men af og til oplever man nogle dage, hvor det er forholdsvis lunt, og hvor solen skinner. Det kan føles helt forårsagtigt. Men det er som ofte i januar at vinteren først rigtigt begynder i Sydskandinavien.


Vinteren kommer ofte først rigtigt i januar

Det er ofte nu, man kan opleve, at søer og damme fryser til i Danmark. Hos vores nordiske naboer har vinteren dog ofte indfundet sig tidligere - ikke mindst i fjeldregionerne.

Middeltemperaturer for januar måned:
København = 3°C til -1°C
Stockholm = -1°C til -5°C
Oslo = -1°C til -7°C
Helsingfors = -4°C til -11°C.

Dyr og fugle har ekstra travlt med at skaffe føde i denne tid, det kan være svært at holde varmen og der er brug for alle de kalorier dyrene kan finde og stoppe i sig. Selvom det er vinter, har man derfor gode chancer for at se forskellige dyr og fugle. Mågerne søger ind til byerne og vandstæren, en regelmæssig gæst fra nordligere himmelstrøg, kan ses dykke i vandløb med kraftig strømmende vand. Dagene er korte, og nætterne lange - og ofte ret kolde.

Dyrene søger føde
Fuglene har ekstra travlt med at skaffe føde i denne tid.

Mange fluefiskere tilbringer de kolde vinteraftner hjemme ved fluestikket og drømmer om den kommende sæsons fiskevande og fangster. Ved fluestikket er det aldrig vinter, for i tankerne skinner solen næsten altid, mens man drømmer sig bort til fine fiskevande og gode fangster. Hvis du har brug for lidt inspiration til gode timer ved fluestikket, så tag et kig på de mange tilgængelige fluemønstre.


Når fiskevandene er tilfrosne...

Kniber det med teknikken eller er man måske interesseret i at afpudse formen, så er der også hjælp at hente her.


Illustration fra fluebindings-sektionen...

 

Fluefisker der øver...
Eller man kan teste julegaverne ved lidt "tørfiskeri" på den frosne mark...

Hvis det bliver så koldt i januar, at søer og fjorde fryser til, så samles store flokke af ænder, svaner og andre vandfugle ved de isfri våger. Af andre gæster fra nordligere himmelstrøg der overvintre i de danske farvande, kan nævnes; bjergand, sortand og fløjelsand. Det er ikke alle fuglene, der kan klare kulden. Derfor kan man ofte se musvåger og kragefugle ude på isen. De æder de fugle, der er døde af kulde og sult. I strenge vintre kan over halvdelen af småfugle som mejser, træløbere og gærdesmutter fryse ihjel. Fluebinderen kan med lidt held finde flere egnede materialer til vinterens sysler blandt de døde fugle.


Is på Øresund

I Nordeuropa og i højlandsregionerne er søerne, og ganske ofte også vandløbene, tilfrosne. Over det meste af Europa kan søerne fryse til i de særligt kolde vintre. Der er normalt ikke megen føde tilgængelig. Mange dyr går i dvale om vinteren og mange insekter overvintre som æg. Mariehønsene sidder tæt sammen på beskyttede steder, mens snelopperne er aktive i nærheden af mospuder i skoven, hvor de er i gang med parringen.

Vinterfrossen sø...
Vinterfrossen svensk højlandssø...

Hvis man går tur ved åen, ser man somme tider, at nogle enkelte skøjteløbere - altså insektet Gerris lacustris - der har vovet sig ud på vandoverfladen. Skøjteløberne overvintrer mellem sten og trærødder ved åens bred, men på lune, solrige dage kommer de frem og løber lidt rundt på vandet, inden de igen vender tilbage til vinterhiet.


Lille vandløb i solen...

Hvis der er tyk is på søen, kan man prøve at tage på isfiskeri efter aborre eller ørred. I Midt- og Nordskandinavien har vores fiskebrødre ofte dyrket isfiskeriet i et stykke tid allerede. Vinterfiskeriet på søer henlægges ofte til de største dybder, da fisken står her for at undgå kulden. Det er en meget kold fornøjelse at isfiske. Husk varmt tøj, både inderst inde, mellemlaget og især varmt fodtøj. Hovedbeklædning og vanter er også en nødvendighed på denne tid af året.

Isfiskeri...
Isfiskeri på søen

Visse steder kan der fiskes med flue hvis vejret tillader. Er søer og vandløb isfri er det mest effektivt at fiske med hårdt belastede fluer. Det kan være imitationer af ferskvandstanglopper, husbyggende vårfluelarver og andre bunddyr. Hvis vejret bliver varmt og mildt, kan der forekomme klækninger af dansemyg. De første slørvinger kan også få ørred og stallinger til at ringe.

Vandtemperaturen har stor betydning for fiskenes aktivitet og opførsel. Gedden hugger stadig når temperaturen ligger nær nul grader. Aborren hugger også selvom vandtemperaturen ligger på 0,6°C - men den jager ikke aktivt før vandet når mindst 1,6°C. Når vandene fryser til, opnår vandet ofte en temperatur der ligger under denne grænse, men jordvarmen opvarmer langsomt vandet igen. Kun i meget dybe søer findes der vand der altid ligger på omkring 4°C - selv ved tilfrysning.


Aborre ved sunken båd, Silkeborg, Denmark
Foto: © Johnny Jensen, Denmark

De varmeelskende fisk er for længst gået i vinterdvale. Det gælder også ålen og karpefiskene, der på denne måde kommer igennem den kolde tid. Ved en vandtemperatur på 7-9°C ophørte de med at æde, og ålen søgte ly og varme nede ved bunden. Karpefiskene søgte tidligere ud på de dybere vande og står nu her med nedsat stofskifte, åndedræt og hjertevirksomhed. Aborre, gedde og sandart har også nedsat deres vitale processer, men er dog ikke ophørt med at tage næring til sig. Derimod har også de forladt deres sommeropholdssteder og står nu alle ude på det dybe vand for at udnytte den smule varme, der findes her. Ørreden er mange steder trukket bort fra søen og op i vandløbene for at gyde.


Tilløb til søen...

I tiden fra oktober til og med december, dog lidt sjældnere i januar, foretager gydemodne bækørreder korte vandringer op i vandløbets øvre løb eller ind i sidebækkene. På ren grusbund slår hunnen her ved hjælp af halen og livlige bevægelser med kroppen 10-20 cm dybe huller, hvori de 4-5,5 mm store, ravgule æg lægges. De befrugtes umiddelbart af hannen, der står afventende lige ved siden af. Under gravning af næste gydehul ovenfor, dækkes æggene med grus og småsten.

Gydningen strækker sig - med afbrydelser - tit over flere dage og kan for mange laksefisks vedkommende opleves direkte, hvis man ellers ved hvor man skal lede langs vandløbene.

Også fjeldørrederne gyder i oktober-januar, enten i dybet på ned til 80 meter - eller på skrænter langs bredderne eller måske på banker af sten i nærheden af bækudmundinger. Æglægningen sker under et livligt parringsspil, men efter befrugtningen bliver æggene ikke som hos flere andre laksefisk dækket med grus. Udviklingstiden er omkring 75 dage, og i de første dage bevogtes æggene af forældrene.

Havørreder gyder også i denne tid. Selve gydningen foregår både i hovedvandløbet og i sidebække. Efter gydningen kommer fiskene igen til kræfter i de dybere partier i vandløbet; de begynder igen at æde og trækker, nogle straks og andre først længere hen på foråret, tilbage mod havet.

Laksens gydevandringen kan vare 3/4, undtagelsesvis 1 år. I tiden fra oktober til januar gydes æggene, der er 5-7 mm og orangefarvede. De placeres i 2-3 m lange og 10-30 cm dybe gruber, som hunfisken frembringer i gruset på bunden. Kønsmodenhed kan hos hanlaks indtræde inden udtrækket til havet. Hunnerne opnår derimod først modenhed efter et ophold i havet.

Udgydte laksefisk - laks og havørred især - kaldes for "nedfaldsfisk" samt andet mindre pænt. De er magre og angribes let af forskellige sygdomme. Som meneskeføde er de totalt uegnet og bør straks udsættes igen hvis de fanges.

Nedfaldsfisk
Nedfaldsfisk

Vinterens fiskeri drejer sig ofte om aborrer. Is og sne plejer ikke at være kraftigere end at der slippes lidt lys ned gennem søens is og giver aborren mulighed for at jage. Jordvarmen og lyset giver aborren tilstrækkeligt med varme og lys til at den kan være en aktiv jæger. Det største problem ved "aborrepimpel" - isfiskeri efter aborre - er at finde ud af hvor fisken står. Aborren har forskellige vaner i de forskellige søer. Dette skyldes primært hvilken føde der er tilgang til i de forskellige søer.

Når isen fryser til...
Når søen fryser til...

En anden vigtig faktor er temperaturen. Ved vandenes tilfrysning går aborren ned i dybet, men kommer efter et stykke tid ind på lavere vand. Når overfladen fryser til is, står aborren ofte længst i den side af søen hvor der var læ inden tilfrysningen. Den undgår åmundingerne da disse medfører koldt vand til søen, men bliver det mildere i vejret søger den mod tilløbene for at søge efter tilstrømmende føde.

Når man har fået den første aborre på krogen, handler det om at få krogen hurtigt ned gennem isen igen. Fisken står ofte i stimer og man kan da hive adskillige aborre op - den ene direkte efter den anden.

Aborrepimpel...
Aborrepimpel...

Helten plejer også at kunne hugge i denne tid. Det er især medefiskeri på gydepladserne der giver resultat. Fiskeriet efter fjeldørred, hos vores nordiske naboer, plejer at være godt i denne tid. På trods at de korte dage og det manglende lys fanges der mange fisk. Det menes faktisk at man i gennemsnit fanger stører fjeldørred i denne tid, end i forårssæsonen.

Premierer på kysten.
På kysten ser det hele lidt anderledes ud. Mange lystfiskere har set frem mod årsskiftet hvor fredningen af laks og havørred ophører på de Skånske kyster. Bemærk at grænsen for fredning går ved Kullens spids og man må ikke fiske på nordsiden af Kullen - endnu!

Det er især i forårsperioden at havørreden for alvor går på jagt langs kysterne, i takt med at vandtemperaturen stiger. Det er ofte en kold fornøjelse at være kystfisker og man bør især se sine neoprenvaders efter for huller eller læk. Al kystfiskerens beklædning er bestemt værd at gennemgå grundigt, inden man begiver sig ud på kysten for første gang.


Det kan være koldt at være kystfisker i januar

Den svenske sydkyst var tidligere et relativt ukendt havørredeldorado for svenske fluefiskere, men de er ved at være godt med efterhånden. Danskerne opdagede tidligt mange af de fine pladser på svenskekysten og har besøgt disse gennem en årrække.

På Skånes vestside er det især pladserne syd for Helsingborg og ved Barsebæk der er interessante. Vikhög - lidt syd for kraftværket ved Barsebæk, samt kysten syd for Malmø, ved Lemacken, kan også være givende.


Kysten syd for Helsingborg

På Skånes sydside kan hele strækket mellem Smygehamn og Kivik give fisk, men nogle af de mere kendte pladser man også bør afprøve er Svarte og Hörte, Abbekås, Kåseberga, Gislövshammar, Brantevik, Vik, Karakås og Stenshuvud. Også stranden syd for Kivik kan være særdeles givende.


Kyststrækning syd for Stenshuvud

Svenskerne ser skævt til de danske fiskebrødre der ikke tager fredningen alvorligt. Prøv at bevare det gode naboskab. Undersøg de gældende regler og udsæt også nedgængere og farvet fisk. Det er bestemt ikke er populært hos svenskerne at hjemtage disse.

Januar måned er også en speciel måned for fiskeriet i Danmark. Efter den 15 januar må man igen fange laks og ørred. I salte vande gælder fredning af laks og ørred de farvede fisk, dvs. fisk i yngledragt. I fredningsperioden må kun blanke fisk med løse skæl hjembringes. Farvede fisk skal straks og så nænsomt som muligt også genudsættes i Danmark.


Kystfisker i den kolde tid - bemærk isen!

Den gennemsnitlige temperatur for kystens vande er omkring 3°C ved de Danske kyster i januar. Havørredens stofskifte er lavt, og saltbalancen kritisk for fisken. Er vandet meget koldt i denne periode søger havørreden op i åen. Er det derimod mildt og lunt kan man finde jagende fisk langs alle kysterne. Især i fjorde og vige, med deres mindre saltholdige brakvand, kan i denne tid hjemsøges af jagende havørred.

Snegle, tanglopper og tanglus har stor betydning som fiskeføde. Udover de normale udsving i lavtvandsfaunaen, er der en hel del byttedyr, der altid er tilstede. Eksempelvis: tanglopper, slikkrebs, tanglus, kutlinge og hundestejler. Disse byttedyr kan med held imiteres, men fiskeriet foregår ofte med de lidt mere farvestrålende fluer, da der gerne skal lidt ekstra provokation for at få fisken til at hugge.


Mundingsfiskeri i Löddeå.

Kystfiskeriet i januar måned, kan i princippet foregå hele døgnet, men grå og overskyede dage er ofte gode. Er der lidt røre i vandet er det et ekstra plus.

Mindstemål, fredningstider og fredningsbælter
Når du fisker på kysten, så pas endelig på lokale fredninger ved å-udløb med mere. Der findes mere information omkring dette her:
For Danmark: Klik her!
For Sverige: Klik her!

Vær opmærksom på at der kan forekomme ændringer, både lokale, nationale og tidsmæssigt - efter dette er "gået i trykken". Du er altid selv 100% ansvarlig for at holde dig opdateret med gældende regler og love!

 

"Knæk og Bræk"
"Skitt fiske"

Godt Nytår og med venlig hilsen

Jørgen Hjorth


Tip en ven!

Tip en ven om denne side på Fluepapiret



"Fluepapiret" er 100% privat og derfor også totalt uafhængig af nogen firmaer eller institutioner. Alle artikler, foto og grafik er beskyttet i forbindelse med loven om ophavsret og må derfor ikke benyttes i anden sammenhæng medmindre skriftlig godkendelse er givet.
Copyright © 1999-2008 J. Hjorth Alle rettigheder reserveret.
Sidst opdateret:
4-08-2008


Home